I svaret, som du kan læse herunder, anføres det, at N-udvaskningen fra randzoneområder er den samme for det generelle landbrugsland. Der findes ingen brugbare data, der ligger til grund for en beregning af randzonernes effekt. Der er endvidere knyttet betydelige usikkerheder til randzoneeffekten, både på nationalt og på lokalt plan – og sidst, men ikke mindst, så slår forskerne fast, at det med den nuværende viden ikke er muligt at sætte tal på, hvor stor usikkerhed der er forbundet med randzonernes effekt.
Opfølgning på notat af 13. april 2015 om effekt af randzoner på drænede arealer
Af Poul Nordemann Jensen , Brian Kronvang , Gitte Blicher-Mathiesen , Christen Duus Børgesen og Charlotte Kjærgaard
Med udgangspunkt i AU notat af 13. april 2015 om effekten af randzoner i lyset af tyske undersøgelser, hvor det fremgår at effekten af randzoner kan variere fra 0 til den braklægningseffekt der opnås ved udtagning ønsker NAER følgende besvaret:
- I hvilket omfang er denne usikkerhed indregnet i henholdsvis virkemiddelkataloget (2014) og baselinerapporten, hvor det fremgår at den samlede effekt af 25.000 ha randzoner, jf. gældende randzonelov vil have en effekt i størrelsesordenen 1.100 tons N?
”Det er i forbindelse med Baseline-rapporten (Jensen et al., 2014), men også i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014), anført at der er betydelige usikkerheder på opgørelse af braklægningseffekten i rodzonen i randzone-områder bl.a. som følge af en evt. N-fjernelse i eller over rodzonen. Dette skyldes at der ikke foreligger en klassificering af randzoner i Danmark i forhold til de forhold, der er afgørende for N-omsætning og udvaskning. Estimatet af randzoneeffekten er derfor lavet som en N-LES4 beregning (se Børgesen et al., 2013 og Jensen et al., 2014), hvor det antages at N-udvaskningen fra randzone-områder er den samme som for landbrugsarealet generelt i oplandet. Det samlede estimat af randzoneeffekten på N-udvaskning udgør derfor formentlig et øvre estimat for effekten.”
- Det fremgår af virkemiddelkataloget at virkemidlet ”randzoner” har den laveste sikkerhed i forhold til N-effekt (”1 stjerne”). Er ovennævnte usikkerhed indregnet i denne usikkerhed?
”Definition på 1 stjerne: ”Estimaterne anses for usikre og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag.” Med datagrundlag menes her først og fremmest udvaskningsmålinger eller lignende – i dette tilfælde på arealer, der er sammenlignelige med randzoner. Der findes kun ganske få sådanne målinger på lavbundsarealer, hvorfor datagrundlaget til brug for bestemmelse af den konkrete randzone effekt er yderst begrænset/manglende. Dette kan medføre at udvaskningen på visse lokaliteter i randzone-områder vil være lavere (i nogle tilfælde måske endda meget lavere) end antaget i N-LES4 modellen. Størrelsen af udvaskningen og omfanget af arealer med forhold der betinger lav udvaskning i randzonen kendes dog ikke under danske forhold. Der vil dog også kunne forekomme tilfælde, hvor udvaskningen grundet lokale forhold er større end den gennemsnitligt beregnede NLES-4 værdi, f.eks. landbrugsjord med højt indhold af organisk stof og deraf betydelig N-mineralisering og hvor der ikke samtidig er reducerende forhold.”
- Giver besvarelsen af 13. april 2015 anledning til en revurdering af effekten af randzoner i henholdsvis virkemiddelkataloget (2014) og baseline rapporten?
”Det anførte estimat i baseline af effekt af randzoner på N-udvaskning må formentlig antages at være den maksimale effekt af randzonen, da der på nogle lokaliteter på grund af lokale forhold, der giver reduktion af nitrat i afstrømningsperioden, kan være en lavere N-udvaskning. Det er dog ikke muligt at anslå i hvor stort omfang den faktiske effekt afviger fra den effekt, der er beregnet med N-LES4. Der er således som også anført i baselinerapporten og i Virkemiddelkataloget knyttet betydelige usikkerheder til randzoneeffekten, både på nationalt og især på lokalt plan.”
- Er det muligt at kvantificere denne usikkerhed der vedrører den naturlige N reduktion i rodzonen, og hvis ikke, hvad vil det i givet fald kræve af ny viden/målinger før dette er muligt?
”Det er ikke med den nuværende viden muligt at kvantificere størrelsen af usikkerheden, hverken på udvaskningen for forskellige typologier af randzoner eller for det areal sådanne typologier måtte dække. En fremtidig kvantificering af dette vil kræve et kombineret måleprogram i forhold til N-omsætning og N-udvaskning på karakteristiske arealer kombineret med en kortlægning, der tager udgangspunkt i typologier koblet til de hydrogeologiske og biogeokemiske forhold, der betinger N-omsætning i og under rodzonen. Desuden bør der også ses på de hydromorfologiske forhold i grøft/vandløb samt på jordtyper og dræningstilstand.”
Læs hele notatet: Opfølgning på notat af 13. april 2015 om effekt af randzoner på drænede arealer
