I alt steg bankernes årlige tab på landbruget, ifølge Jyllands-Posten, fra 2010 til 2014 med 140 procent, og SEGES forudser, at udviklingen fortsætter i 2015 og 2016. Det høje tal skal ses i sammenhæng med, at mange erhvervsbrancher er kommet igennem krisen, og de virksomheder, der ikke klarede sig igennem, er nu for manges vedkommende lukket ned.
Det betyder, at landbruget nu fylder mere i billedet, og samtidig er bankernes udlån til landbruget lfølge Jyllands-Posten vokset med 8 mia. kroner de seneste to år, hvor pengene primært går til at holde gældsplagede landbrug flydende, og med de ugunstige fødevarepriser på verdensmarkedet, tyder det på, at den negative udvikling kan fortsætte længe endnu.
Landbruget er efterhånden den eneste erhvervsgren, der ikke er kommet igennem krisen, og selv om Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES ser gælden på gårdene som det største problem for dansk landbrug, så mener Peter Kjær Knudsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, at det er rammevilkårene, den er galt med.
”Klaus Kaiser taler kun om høj gæld og lave priser, men de dårlige rammevilkår udgør altså 1 million om året i manglende indtjening på et gennemsnitslandbrug. Da det har stået på i 25 år udgør det således 25 millioner kroner, eller hen ved 50 procent af gælden for den enkelte landmand, ” siger Peter Kjær Knudsen til endnu en dyster prognose, der tydeligt viser, at der er noget galt i landbrugslandet Danmark.
”Havde vi haft de penge, ville vores soliditet have set helt anderledes positiv ud, og det ville have betydet, at bankerne og realkreditinstitutterne skulle have langt lavere henholdsvis renter og bidrag. Derudover ville vi landmænd jo have haft de penge til at reinvestere i vores produktionsapparat, der så igen ville betyde, at vi i dag ville være mere effektive og derfor have en endnu bedre indtjening, ” lyder det fra næstformanden, der er ikke bange for at pege på, hvad der satte gang i den negative udvikling.
”Det er ond cirkel, der er skabt for dansk landbrug på grund af den grønne omstilling på Christiansborg i 1980’erne og 90’erne, hvor man ikke har lavet økonomiske evalueringer på, hvad afgifter og produktionsbegrænsninger ville betyde for landbrugssektoren; man stemte blindt for det ene forslag efter det andet uden at se på eftervirkningerne for landbrugsproduktionen, og det er det, vi nu oplever konsekvenserne af. ”
Stort potentiale
Imens landbruget i vores nabolande i disse år oplever stor udbyttefremgang på markerne, så er danske landmænd stærkt begrænsede af restriktioner, som naboerne ikke lever under. Den restriktive tilgang til brugen af gødning har eksempelvis betydet, at danske landmænd ikke kan benytte sig af de mest produktive sorter på markerne, og blandt andet derfor er der et stort uudnyttet potentiale for at bedre økonomien, mener Peter Kjær Knudsen.
”Alle udenlandske erfaringer viser, at der er et kæmpe potentiale i udbytter, som er totalt uudnyttet i Danmark på grund af skrivebordsbestemte begrænsninger af kvælstof. Og konsekvensen af det er, at indtjeningen i landbruget har stået stille og faktisk er gået tilbage de senere år, og nu ser vi så konsekvensen igennem fødekæden ud til bankerne, der nu igen må afskrive på værdierne i dansk landbrug – alt sammen blot fordi vi i Danmark, som det eneste landbrugsland, har valgt at følge et mislykket miljøspor, der har udpint den danske landbrugsjord og ødelagt landbrugsfamiliernes økonomi.”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
