Fremgang for landmændene er ikke et nederlag for miljøet

Formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, går i rette med Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, der i byavisen har skrevet et udokumenteret angreb på de danske landbrugsfamilier.

flemming-22-maj-2013

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand

Når man læser Politikens chefredaktørs analyse søndag den 11. oktober, er det slående, hvor galt på den en ellers yderst begavet mand kan være. De udokumenterede påstande står i kø, og Bo Lidegaard strør om sig med stenbrosfloskler, som ingen gang har ude i virkeligheden, der hvor kornet gror.

Bo Lidegaard har i sin analyse travlt med at forklejne landbrugets betydning for Danmark, og selvom landbruget måske ikke er motoren for alt i Danmark, så er 170.000 arbejdspladser, som direkte eller indirekte er afledt af landbruget, og en eksport på adskillige milliarder kr. væsentlige for det danske samfund. Danske landmænd bidrager i høj grad til den danske økonomi, og jeg er uforstående over for behovet for at nedgøre danske landmænds betydning for Danmark, når de rent faktisk fortjener ros.

Og når jeg nu nævner økonomi, så er det ingen hemmelighed, at dansk landbrug er presset, og modsat hvad Bo Lidegaard mener, så spiller de forringede rammevilkår faktisk en markant rolle i den situation, som mange landmænd står i lige nu. Flere med forstand på økonomi har regnet sig frem til, at en landmand vil kunne tjene 2000 kr. mere pr hektar årligt, hvis han får lov til at gøde optimalt. Det beløb lyder måske ikke af meget, men ganger man det op med det samlede antal hektar landbrugsjord i Danmark, så er det omkring fire milliarder kr., som ville kunne gøre en kæmpe forskel for de danske landmænds evne til at forrente og afbetale deres gæld.

I forhold til de miljømæssige sider af Bo Lidegaards analyse, så er det decideret ubehageligt, at man uden nogen som helst form for dokumentation eller viden på området kan slynge om sig med så voldsomme beskyldninger. Det er slående, at man helt gratis kan fremlægge usandheder af den kaliber, når det kommer til landbruget, så længe man blot nævner grundvandet, vores alle sammens natur og vores børns fremtid. Hvor er sagligheden eller den faglige indsigt henne?

Men jeg vil gerne prøve, at komme med lidt fakta, og jeg holder det bevidst på et lavt niveau, så det også er til at forstå inde på Rådhuspladsen.

Indtil nu er der ingen, der har kunnet påvise, at randzonerne rent faktisk har haft en effekt, og formålet med dem er også løbende blevet ændret fra at dæmme op for fosforudledning til at skulle reducere kvælstof i det danske vandmiljø. Og netop den ændring understreger kun, at randzonerne blev indført med hovedet under armen og på et meget tyndt og meget lidt fagligt grundlag.
Der er til gengæld tyske og hollandske rapporter, der har påvist, at randzoner ingen effekt har, og derfor kan vi med stor tilfredshed konstatere, at regeringen nu fjernt dem, så landmændene igen kan få råderet over deres jord.

Når det kommer til gødning, så ville det være rart, hvis Bo Lidegaard rent faktisk kunne præsentere noget fakta for sin påstand om, at mere gødning er lig med forurening i stedet for bare at synge med på Danmarks Naturfredningsforenings sang om, at landbruget udelukkende vil ødelægge naturen. Både danske og svenske undersøgelser har bevist, at mere gødning ikke giver større udledning af kvælstof, fordi stærkere planter har et bedre rodnet, der kan optage endnu mere næring og dermed ikke udleder mere kvælstof til danske farvande og vandløb. Målinger ved danske dambrug, som er pålagt at måle vandkvaliteten i det vand, der løber ind i bassinerne fra vandløb, viser, at indholdet af kvælstoffet ligger langt under de grænseværdier, der er fastsat i EU.
Landbruget har i årevis kæmpet for, at det offentlige rent faktisk undersøgte den reelle tilstand af vores vandmiljø, så man lavede regulering ud fra fakta og ikke formodninger. Vores ønske er hver gang blevet afslået, da målingerne med stor sandsynlighed ville vise, at den største miljøsynder er det offentlige, der hvert år udleder voldsomme mængder urenset spildevand direkte ud i åer, søer og farvande.

Modsat hvad Bo Lidegaard og andre meningsdannere tror, så har vi i landbruget ingen som helst lyst til at forurene og ødelægge naturen. Vi er dybt afhængige af den, og vi gør vores bedste for at de næste generationer kan føre gårdene rundt omkring i landet videre, så alle kan få glæde af gode danske landbrugsprodukter. Både i Danmark og i udlandet.

Slutteligt vil jeg gøre Bo Lidegaard opmærksom på, at han rent faktisk retter sin vrede mod de forkerte, da det ikke er Landbrug & Fødevarer, der er skyld i randzonerne fald og udsigt til mere gødning. Bæredygtigt Landbrug er om nogen gået forrest med konsekvente sagsanlæg og en afgørende sejr i retten, der definitivt væltede randzoneloven. Det kan godt være, Politiken ikke uddeler trofæer for den slags, men det gør man ude i den virkelighed på landet, som stenbrochefredaktøren med en vis arrogance mener sig distanceret fra og hævet over.

(Flemming Fuglede Jørgensens indlæg blev bragt i Politiken den 14. oktober 2015)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen