Force majeure, eller usædvanlige omstændigheder, bliver nok dette års nye redningsplanke for danske landmænd. Hos Bæredygtigt Landbrug anbefaler chefjurist, Nikolaj Schulz, at landmændene benytter sig af muligheden for at søge efter reglerne for force majeure senest den 6. oktober, hvis vådt føre har gjort det umuligt at slå græs før tidsfristen den 15. september.
”Det danske landmænd først og fremmest skal være opmærksomme på, er, at hvis er der noget på bedriften, I ikke kan nå, og skyldes dette udefra kommende begivenheder, så er der en mulighed for, at man kan være omfattet af forordningens bestemmelser om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, ” siger Nikolaj Schulz, og peger på, at der er tungtvejende grunde til at få ansøgningen afsted inden fristens udløb.
”Ved at søge og få medhold i force majeure, så vil man som landmand kunne opretholde arealstøtten og de dertilhørende betalingsrettigheder. Noget der er særligt vigtigt i år, fordi alle overskydende rettigheder som bekendt helt bortfalder, ” lyder det fra chefjuristen.
Ifølge Nikolaj Schulz er der i realiteten ikke nogen grænser for, hvilke forhold der kan være omfattet. Det afgørende er blot, at man senest 15 arbejdsdage efter begivenheden eller fristen søger om force majeure.
Opfordrer til at benytte ”tro og love erklæringer”
I forbindelse med slåningsfristen, er fristen den 15. september. 15 arbejdsdage efter er den 6. oktober, og derfor er det på høje tid at søge, hvis der har været problemer med at nå slåningen inden fristen. Og har du arealer, hvor det fx har været for vådt, så overvej at søg om force majeure. Dette gælder ifølge Nikolaj Schulz særligt, hvis forsumpningen skyldes, at kommunen ikke har vedligeholdt et nærliggende vandløb, hvilket desværre ofte er årsagen til, at arealerne ikke kan slås.
”I en konkret sag kan vi tydeligt se, at det er kommunens manglende vandløbsvedligeholdelse, der medfører, at landmanden ikke har kunne slå græsset. Det er helt afgørende, at NaturErhvervstyrelsen skal høre kommunen i den konkrete sag, før end de træffer afgørelse. Det er samtidig afgørende, at landmanden ikke får underkendt sine arealer, ”siger Nikolaj Schulz og henviser til Kommissionens forordning 640/2014 artikel 4.
I forordningen står der, at landmanden skal påberåbe sig force majeure overfor myndigheden og fremsende anerkendt dokumentation inden 15 arbejdsdage. Normalt er det sygdom og helt ekstraordinære forhold, der er omfattet af begrebet, hvilket Nikolaj Schulz anser for at være ret simpelt at finde dokumentation for. Noget kunne tyde på, at NaturErhvervstyrelsen i Danmark dette efterår vil lade mange andre forhold blive omfattet af force majeure, og i disse tilfælde er det ganske svært på forhånd at vide, hvor meget og hvad, der skal fremsendes som dokumentation for de usædvanlige omstændigheder.
”Udgangspunktet i dansk ret er, at myndigheden selv skal undersøge de konkrete sager, og borgerne på anmodning naturligvis bidrager. Borgerne skal særligt bidrage i de tilfælde, hvor borgeren selv ligger inde med oplysningerne. Problemet er, at bare fordi NaturErhvervstyrelsen måske gerne vil imødekomme danske landmænd, så må der være en grænse, og jeg håber meget på, at NaturErhvervstyrelsen vil tage ansvaret på sig og kræve meget simple ”tro og love erklæringer” eller selv undersøge sagerne, så danske landmænd ikke belastes unødigt. Særligt i situationer, hvor det i virkeligheden slet ikke er force majeure, men eksempelvis alene skyldes danske kommunernes manglende vandløbsvedligeholdelse, ” slutter Nikolaj Schulz.
Fakta:
Artikel 4 i Kommissionens forordning 640/2014
Artikel 4
Force majeure og usædvanlige omstændigheder
1. For så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr, der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder.
For så vidt angår foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til artikel 28, 29, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013 gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde forpligtelsen som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, trækkes den respektive betaling proportionelt tilbage for de år, hvor force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Tilbagetrækningen vedrører kun de dele af forpligtelsen, for hvilke der ikke er påløbet omkostninger eller indtægtstab, inden force majeuren eller de usædvanlige omstændigheder fandt sted. Der anvendes ingen tilbagetrækning i forbindelse med kriterierne for støtteberettigelse og andre forpligtelser og der anvendes ingen administrative sanktioner.
For så vidt angår andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kræver medlemsstaterne ikke hel eller delvis tilbagebetaling af støtten, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder. I tilfælde af flerårige forpligtelser og betalinger finder tilbagebetaling af den støtte, der er modtaget de foregående år, ikke sted og forpligtelsen eller betalingen gælder fortsat i de efterfølgende år i overensstemmelse med støttens oprindelige løbetid.
Hvis den manglende overholdelse som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder vedrører krydsoverensstemmelse, finder den administrative sanktion ikke anvendelse, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.
2. Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myndighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren eller dennes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse.
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32014R0640
Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
