Hvem repræsenterer Landbrug og Fødevarers advokat?

Jens Iversen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, mener det er problematisk, at Landbrug & Fødevarers advokat både kæmper for og imod landmændene i de danske retssale.

jens-iversen

Af Jens Iversen, bestyrelsesmedlem

Dette er historien om en mergelgrav, der efterfølgende blev til en beskyttet sø og medførte et ubehageligt møde i retten. Det er historien om at møde sin egen organisations højt profilerede advokat som modpart i retten. Det er historien om landmænd, der mister tilliden til Landbrug og Fødevarer.

Forhistorien er, at landmændene Thomas Lauritsen og Kristian Lauritsen, far og søn, i foråret 1998 køber en ejendom i nærheden af Christiansfeld. På ejendommen forefindes en mergelgrav – der på et tidspunkt, uden de nye ejeres vidne, i kommunen bliver registreret som en sø. Da gårdejerne fylder den gamle mergelgrav op i år 2000, er de således i god tro. Under et kommunalt tilsyn i 2007 fortæller Kristian Lauritsen, at mergelgraven er fyldt med jord. I 2009 spørger kommunen pr. brev til “søer” i forbindelse med screening af ejendommen til gyllemodtagelse. I 2012 fremsender Kolding Kommune en påtale af tildækningen. Det kommer der en miljøretssag ud af. Det lange tidsforløb er en historie i sig selv.

I retten bliver Thomas og Kristian Lauritsen meget overrasket over at møde advokat Hakon Djurhuus som kommunens advokat. Lauritsens egen organisation, det vil på det tidspunkt sige Landbrug & Fødevarer, benyttede og benytter nemlig Hakon Djurhuus som advokat i meget omfattende sager blandt andet imod staten. Sager der blandt andet drejer sig om fortolkning og vurdering af miljølove og EU-implementering.

Thomas og Kristian Lauritsen finder det meget besynderligt og er meget berørt af, at den advokat de igennem deres organisation har lagt deres lid til vil tale landbrugets sag, optræder som modstander i en miljøsag, der også indeholder en stor del af skøn og argumentation.

De to landmænd ønsker ikke at bebrejde en privatpraktiserende advokat, at han fører sager for andre. Men de følte sig i retten ”kørt over” af deres egen organisations advokat og stiller spørgsmålstegn ved det etiske i, at L&F vælger en advokat, der også fører sager imod medlemmerne.

Kan tiltroen til en professionel og ensartet vurdering og vejledning i tolkningen af love og regler forblive intakt, når den mand, man spørger, om formiddagen repræsenterer de offentlige myndigheder og om eftermiddagen repræsenterer en interesseorganisation som Landbrug & Fødevare? Er holdning, loyalitet og argumentationsrække udelukkende deponeret i lommen på den, der betaler? Kan loven altid tolkes efter hvem, der nu betaler prisen? Hvordan er tilliden til den advokat, der tolker loven efter betalerens standpunkt?

Selvfølgelig er der fortolkningsmuligheder i en kompliceret lovgivning – det har vi domstolene til at dømme i. Men kan en advokat shoppe rundt mellem holdninger til loven – specielt når klienten – her Landbrug & Fødevarer søger råd om fortolkning af loven – de efterspørger vel ikke blot at blive snakket efter munden.

Sagen rejser en række spørgsmål af etisk og moralsk karakter til L&F: Først og fremmest: Er det god skik, at L&F lader sig repræsentere af en advokat, der den ene dag kæmper for og den næste dag imod danske landmænds interesser?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen