Mere gødning er nødvendigt til et udsultet landbrug og skader ikke naturen.

Efter endnu en høst, hvor kvaliteten af dansk korn igen sætter bundrekord, er det tid til eftertanke, hvis dansk korn igen skal have et kvalitetsstempel. Men handling er også påkrævet.

img_8419-001

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Hans Sønderby Christensen, advokat og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør

Og selvom vi hører rapporter ude fra mejetærskeren om pæne udbytter, må vi hele tiden stille os selv spørgsmålet: pæne, i forhold til hvad?

I forhold til de meget barske betingelser – så ja. I forhold til nabosammenligning med Sverige og Tyskland – så absolut nej. I forhold til mulighederne – så afgjort et stort nej. Danske afgrøder og marker har været udsultet og har givet alt for lidt kvalitetskorn i årevis. Det bekræftes af målinger fra de to store grovvarekoncerner DLG og Danish Agro. I JP den 23. september meddeles det, at kvaliteten af den danske høst sætter ny bundrekord. Kvaliteten af dansk hvede er på et meget lavt niveau, mens kvaliteten af dansk byg er faldet markant til det laveste niveau nogensinde. Tysk hvede har i år omkring 40 procent mere protein end det danske. Den løbende forringelse er foregået, uden det har været til gavn for nogen eller noget – heller ikke for natur og miljø. Det må og skal der laves om på.

I Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har vi advaret mod denne udvikling i årevis, og vi arbejder målrettet på at ændre de danske gødningsregler, så alle jorder i Danmark kan gødskes efter ligevægtsprincippet, hvor afgrøderne tilføres den mængde gødning de frafører, minus det der måtte være i jorden. Der er mange både juridiske og landbrugsfaglige argumenter for, at danske landmænd allerede fra næste gødningsår skal have mere gødning. Det er meget væsentligt, at det sker. Det er vigtigt for både danske landmænd og deres kreditgivere at vide, at indgrebet mod erhvervets livsnerve, den manglende gødning, kan være på vej mod sin afslutning. 

Det er også væsentligt for naturen. Kampen for mere gødning er ikke ensbetydende med at forurene mere, som nogen beskylder os for senest i JP i kronikken den 22.09.15. Snarere tværtimod. Vi kæmper heller ikke for at få indført et bureaukratisk uoverskueligt system, som kronikørerne i JP den 22.09.15 er inde på, hvor en detaljeret kortlægning med teoretiske modeller skal regelstyre gødningstilførelsen.

Vi kæmper for, at få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, således at vi kan tilføre den næring til planterne, som de har brug for. Det er til bedste for omgivelserne.

Sunde velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives. Større afgrøder giver større rødder og dermed et større optag af kvælstof (N). Kvælstof er planternes næring. Når kvælstof tilføres efter ligevægtsprincippet, bliver der ikke udvasket mere kvælstof fra markerne, end der udvaskes fra marker med sultne afgrøder med dårligt rodnet.

Det er for os det bæredygtig landbrugs produktion handler om. Det handler i alle produktionsformer om at producere ud fra bæredygtige principper. Og selvfølgelig kan man måle sig frem til hvor eventuelle forureninger må stamme fra. Målrettet regulering skal baseres på målinger, ikke på fejlagtige modeller og konstruerede beregnede udledninger. 

Og selvfølgelig kan de danske gødningsregler ændres til det konstruktive ligevægtsprincip. Det kan ganske enkelt ske ved, at den danske nitrathandlingsplan kendes ugyldig. Det har den førende danske EU-miljøretsekspert, professor dr. Jur. Peter Pagh, fastslået i en nylig offentliggjort rapport. Heri forklarer han, at nitratdirektivets ligevægtsprincip er tilsidesat ved, at det danske princip om økonomisk optimum fratrukket cirka 20 procent ganske enkelt er retsstridigt. Konsekvensen er, at danske landmænd har krav på mere gødning end de normer, som administrativt er fastsat og som officielt “kun” giver afgrøderne 20 procent mindre end deres behov. Reelt er der tale om et langt større tab.

Mange nye oplysninger bekræfter desuden, at regelsættet ikke kan håndhæves. Sagen er, at i følge to EU-regelsæt skal der udarbejdes en nitrathandlingsplan og en strategisk miljøvurdering. Begge forhold lider, ifølge professor Pagh, af så væsentlige mangler i den danske implementering, at de ifølge ham hver for sig bør medføre ugyldighed.

Nitrathandlingsplanen har således ikke været i reel offentlig høring, der er modstridende oplysninger i nitrathandlingsplanen og den strategiske miljøvurdering om beregning af gødningskvoter og så foreligger planen kun på engelsk,

I følge professoren kræver det helt særlige holdepunkter i lovgivning for, at et engelsksproget dokument kan tillægges bindende virkning for andre danske myndigheder, og sådanne foreligger ifølge professoren ikke.

Professorens skarpe og præcise udtalelser er godt nyt for de jurister i staten og ved domstolene, som skal tage stilling til lovligheden af de gældende normer. Det er også godt nyt for landmændene, for det kan betyde begyndelsen til enden på de reducerede normer. 

Dertil kommer, at professoren i sit notat også konkluderer på selve indholdet af de nationale danske regler. Han fastslår således, at nitratdirektivets ligevægtsprincip er tilsidesat. Det betyder, at de reducerede danske gødningsnormer strider mod EU-retten. Professoren finder det “indlysende”, at direktivets ligevægtsprincip, som bygger på ligevægt mellem afgrødernes behov og deres tilførsel fra jord og fra gødskning, ikke kan opfyldes ved et system som det danske, hvorefter gødskningen er reduceret med 20 procent i forhold til det økonomisk optimale. Han henviser blandt andet til Natur- og Landbrugskommissionens rapport og det er de forslag kronikken i JP den 22.09.15 bygger på. Netop kommissionens forslag er problematiske.

Natur- og Landbrugskommissionen og JP-kronikken anbefaler, at udpege sårbare områder og der gøde mindre. Det lyder jo besnærende, når det foreslås, at der så kan gødskes mere på 70 procent og mindre på 30 procent. Men herved overses det, at også på de sårbare områder er undergødskningen på godt 20 procent. Danske landmænd skulle jo kunne gødske efter ligevægtsprincippet også på de sårbare jorder. Lovforslaget fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen om mere gødning er et godt første skridt – men kun første skridt.

Det er vigtigt at slå fast: Ligevægtsprincippet, skal være gældende overalt i Danmark, så planterne er stærke nok til at samle næringsstofferne op. Til glæde for landmændene og den retsstilling de har krav på efter EUs regler. Til glæde for naturen og den naturens herlighedsværdi, som alle borgere i det danske samfund kan få glæde af – når bare de bevæger sig ud i vores dejlige natur og det bølgende landbrugsland. Hvis den glæde skal opfyldes, skal der mere gødning til de sultne danske marker senest fra næste vækstsæson.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen