Danske landmænd skal kunne konkurrere med udlandet

Forhandlingerne i forbindelse med finansloven for 2016 er netop gået i gang, og alle partier skal i den kommende tid mødes med regeringen for at se, om man kan være med i den endelige aftale eller se på, mens andre partier når til enighed.

gård-povl-blak-bojer

Liberal Alliance har den 9. oktober fremlagt de ting, som de vil tage med til dette års forhandlinger, og i forhold til landbruget vil man forsøge at få fjernet skatten på produktionsjord. 

www.baeredygtigtlandbrug.dk har taget en snak med Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, om forslaget og mere generelt om forhandlingerne.

Hvorfor ser Liberal Alliance det som en væsentlig ting at få afskaffet skatten på produktionsjord?

Vi mener, at dansk landbrug er ramt af hård regulering og høje skatter på nogle områder, som konkurrenterne, landmændene i udlandet, ikke er ramt af. Det skal være muligt for landmænd i Danmark at konkurrere på så lige vilkår som muligt med landmænd i udlandet, når man skal producere fødevarer og foderstoffer, som man gerne vil sælge på de internationale markeder. 

Når industrien fremstiller produkter, så er der jo ikke skat på kapitalapparatet, som industrien benytter til at fremstille og sælge sine produkter med. Men der er en skat på landbrugets kapitalapparat, som for en stor dels vedkommende udgøres af selve jorden, og derfor er der både tale om en ligestilling for landbruget med andre virksomhedstyper i Danmark, men også en ligestilling for dansk landbrug med udenlandsk landbrug, når vi siger, at skatten på produktionsjord skal helt væk. 

Er muligheden for at gøde mere en del af finanslovsforhandlingerne?

Der foregår nogle separate forhandlinger om den 16 punkts plan, som regeringen har lagt ud, som blandt andet handler om gødskning, og der har vi den holdning, at landbruget skal have lov til at gødske efter ligevægtsprincippet, som er en mindre indgribende måde at regulere på, men stadig en gødskning som tager hensyn til, at der er noget natur, som skal forvaltes.

I det regi arbejder vi for mere gødning til landbruget, men når vi er inde i finanslovsforhandlinger, så handler det i høj grad om penge ind og penge ud af de offentlige kasser, så derfor har vi produktionsjorden med der, mens vi taler med regeringen og de andre partier om gødskning i forhandlingerne om 16 punkts planen.

Er der andre ting I tager med til forhandlingerne?

Vi har flere synspunkter i vores fulde politiske program, og vi synes for eksempel, at PSO afgiften skal lettes, men vi går ikke til forhandlingerne med det krav i denne omgang, fordi vi bliver nødt til at begrænse os. Vi har en omfattende 2025 plan, som omfatter mere end 100 milliarder kr. af de offentlige udgifter og indtægter, men når man går til finanslovsforhandlinger, så kan man ikke forvente at ændre tingene for 100 milliarder kr., og slet ikke når man er et parti med 13 mandater. Så vi bliver nødt til at vælge fra i vores politik, og så har vi valgt at tage det op, som var vigtigst i den her omgang, og der blev det for landbrugets vedkommende skatten på produktionsjord.

Hvis der i forhandlingerne opstår en åbning via de andre partier, så gælder det om at slå til mens muligheden er der, så vi vil bestemt ikke udelukke alt muligt andet, men det ønske vi går til forhandlingerne med er skatten på landbrugsjord.

Vores tilgang er jo den, at vi vil have så meget som muligt. Vi kan jo ikke garantere, at vi kan få afskaffet skatten på landbrugsjord fuldstændig i den her omgang, men hvis vi kan få høvlet halvdelen eller en fjerdedel væk, så er der jo også en finanslovforhandling næste år, og så kan vi tage et skridt mere, og til sidst kan vi forhåbentlig nå frem til den situation, at vi helt kan få afskaffet skatten på produktionsjord. Det er er ikke sådan, når vi forhåbentlig får noget i de her forhandlinger, at vi så glemmer mærkesagen fremover. Mærkesagen er stadig aktuel hos os indtil den er helt gennemført, så uanset om vi får halvdelen eller en fjerdedel af skatten afskaffet i år, så vil vi stadig huske på det og tage det med til forhandlinger i de kommende år.

Du kan læse Liberal Alliances finanslovsforslag her

Scroll to Top