Staten overholder ikke egne regler om landbrugsstøtte

Hvert år får Naturstyrelsen udbetalt store beløb i landbrugsstøtte fra EU. Men det er ikke alle steder at styrelsen lever op til de betingelser, der er for at få støtte. På Kalvebod Fælled på Amager står græsset højt, alt i mens styrelsen får støtte for, at arealerne skal være afgræsset.

bjarne_nigaard_kalvebod

Der er rigtig pænt på den vestligste del af Amager. Solen skinner, og trods lidt svag støj fra motorvejen, så føler man sig langt væk fra det hele. Udsigten ud over de store arealer og vandet er storslået, og Københavns mylder og larm bliver hurtigt glemt, når man går rundt i denne naturperle. Der er træer og buske spredt ud over hele landskabet, og græsset står højt og svajer i vinden. 

Der er bare et problem. Det svajende græs er alt for højt. Kalvebod Fælled, som området hedder, er nemlig strandeng, hvor man gør en særlig indsats for at pleje arealer og holde bevoksningen lav for at passe på en række fugle-, insekt- og plantearter, så de ikke forsvinder fra den danske natur.

Morten D. D. Hansen, der er museumsinspektør ved Molslaboratoriet og blandt andet har skrevet bøger om den danske natur og været vært på sit eget TV program på DR1, mener, at det er afgørende, at de danske strandenge bliver plejet, så man ikke risikerer, at de gror til.

”Når man holder sådan nogle områder åbne, så de ikke gror til i tagrør, så skaber man nogle lysåbne arealer der er en mangelvare i den danske natur og som mange fugle og planter er afhængige af. Det var ikke en mangelvare for 100 år siden, det er det nu, så hver eneste hektar af sådan nogle strandenge tæller, fordi der er så få af dem. De arter, der er på de arealer, er uerstattelige, da de ikke har andre steder at leve, så hvis de forsvinder derfra, så er de væk for evigt”, siger Morten D. D. Hansen.

Store beløb i støtte
Det er Naturstyrelsen, der ejer arealerne, og hvert år får styrelsen landbrugsstøtte for at pleje dem, og de forpligtiger sig til at overholde en række betingelser for at få støtte udbetalt.

Bæredygtigt Landbrug har via en aktindsigt fået bevis for, at Naturstyrelsen modtager to typer støtte. Den første typer hedder Grundbetaling, og er, som navnet antyder, en grundydelse man kan få, hvis man benytter sine arealer til landbrugsmæssige formål. For at opnå Grundbetaling på græsarealer, som dem på Kalvebod Fælled, skal arealerne enten slås eller afgræsses i perioden 1. juni til 15. september.
Derudover har Naturstyrelsen søgt og fået bevilget MVJ støtte, som er særlig støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Man kan få støtte til mange forskellige foranstaltninger, men i Naturstyrelsens tilfælde får man særlig støtte til afgræsning af arealerne, hvilket vil sige, at der skal gå heste eller køer på arealerne for at holde græsset nede.

For at opnå denne særlige støtte skal arealerne være tydeligt afgræssede ved udgangen af august, eller som det hedder i fagsprog, så skal arealerne have ”tæt og lavt plantedække”.

Den særlige MVJ støtte er en god forretning for Naturstyrelsen, og hvert år får den statslige styrelse 1400 kr. i MVJ støtte pr. hektar. I 2015 står Naturstyrelsen til at få over 1.5 millioner kroner i MVJ støtte for deres arealer i hovedstadsområdet til trods for, at nogle af dem ikke overholder de betingelser, der stilles for at få støtten.

Ingen køer i sigte
En tur rundt på arealerne på den vestligste del af Kalvebod Fælled er et tydeligt bevis for at betingelserne ikke bliver overholdt. Græsset står rigtig mange steder meget højt, og det går en voksen mand til livet. Til trods for at der er krav om, at arealerne på nuværende tidspunkt skal fremstå tydeligt afgræssede, så er der ikke en ko i sigte nogen steder. Og det er tydeligt, at der ikke har været køer i nærheden længe.

Det mest tydelige bevis på, at Naturstyrelsen ikke har overholdt kravet om græssende køer, er det, der mangler: kokasser. En tur over en mark, hvor der har gået køer, vil som oftest være et forhindringsløb mellem kokasser, hvis man vil undgå at blive beskidt, men på disse arealer kan man trygt gå rundt uden at frygte for sine sko.

Driver arealer på lige vilkår
Hos Naturstyrelsen har man ikke været i stand til at kommentere på forholdene på de konkrete arealer, men Skovrider for Naturstyrelsen Hovedstaden, Hans Henrik Christensen, fortæller, at man arbejder for at overholde reglerne på alle sine arealer

”Vi er ikke myndighed i denne sammenhæng. Vi er lodsejere, og vores ansøgninger er derfor fuldstændig magen til en normal bondemands. Vi prøver at leve op til de krav, der bliver stillet af myndighederne, og i sidste ende er det NaturErhvervstyrelsen, som skal komme og sige til os, at det ikke er godt nok”, siger Hans Henrik Christensen.

Skovrideren mener ikke, at det er særlig problematisk, hvis Naturstyrelsen som statslig styrelse ikke overholder reglerne, og han understreger, at de driver deres arealer på samme vilkår som de danske landmænd.

”Der er ingen særregler for os her. Der gælder nøjagtig de samme regler, som der gælder for en landmand i Danmark. Hvis der er nogle penge, der er blevet udbetalt uretmæssigt, eller hvis der er gjort noget, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, så er der fuldstændig faste regler for det, som gælder både for os og for alle andre. Hvis ikke vi overholder reglerne, så får vi et pålæg lige som alle andre”, siger Hans Henrik Christensen.

Kontrol skal være på lige vilkår
Hos Bæredygtigt Landbrug er adm. direktør Bjarne Nigaard fortørnet over, at Naturstyrelsen ikke overholder de betingelser, som gør sig gældende for at få støtte, når danske landmænd år efter år bliver udsat for kontroller, hvor der bliver slået hårdt ned på manglende overholdelse af reglerne.

”Vi har fra Bæredygtigt Landbrug gang på gang bedt myndighederne om, at når de gennemfører deres kontrol, så må de gerne gøre det med sund fornuft og ikke kun efter millimeterdemokrati. Men alligevel kan vi konstatere, at danske landmænd oplever, at når de får besøg af kontrolmyndigheden, så går man ekstremt meget op i, at alt skal stå snorlige og være fuldstændig i overensstemmelse med diverse Excel ark”, siger Bjarne Nigaard.

Han undrer sig over, hvordan det kan være, at den statslige styrelse ikke overholder de betingelser de skal for at få støtte, når de burde gå forrest og vise det gode eksempel.

”Det er en smule påfaldende at opleve, at en styrelse fra samme ministerium, som kontrollerer landmændene, ikke helt har samme standarder på sine arealer, som det kræves af en almindelig landmand” siger Bjarne Nigaard.

Han bliver suppleret af Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

”Hvis et areal som det på Kalvebod Fælled havde tilhørt en dansk landmand, så havde der stået sanktioner i kø sammen med tilbagebetalingskrav, og i øvrigt ville man være forfalden til kontrol den ene dag efter den anden det kommende år, fordi de ville give sig til at kigge på alle mulige andre hjørner af den her bedrift. Og oven i det ville man også miste sine betalingsrettigheder, så man fremadrettet ikke ville være i stand til at drive de her arealer som landbrug”, siger Jørgen Evald Jensen.

Dårlig tilgang til fælles penge
For Bjarne Nigaard er sagens kerne, at der skal være lighed for loven og det principielle i, at statslige lodsejere også skal overholde de betingelserne der gør sig gældende for at få støtte. Han udtrykker bekymring for at Naturstyrelsen har en lemfældig tilgang til støtten, og han håber, at NaturErhvervstyrelsen vil lægge vejen forbi Kalvebod Fælled.

”Hvis det her er et udtryk for, at man synes, at man bare kan læne sig tilbage, fordi man har en statskasse i ryggen, så fortæller det om en dårlig tilgang til brugen af vores fælles penge, og dernæst, så synes jeg bare, at det er princippet i, at man tænker, at det ikke gør så meget, når det er os selv der skal kontrollere” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Hvis retfærdigheden sker fyldest, i form af, at kontrolmyndigheden nu tropper op på Kalvebod Fælled og sørger for, at det her bliver håndteret på samme vis, som man ville håndtere det på en landbrugsbedrift, så kan vi konstatere, at systemet fungerer som det skal. Men jeg kan da godt frygte, at det her er et tilfælde af, at der er særlige omstændigheder for særlige mennesker. ”

Har du kendskab til steder, hvor Naturstyrelsen ikke overholder reglerne, er du meget velkommen til at kontakte journalist Anders Wiese Hooge på awh@baeredygtigtlandbrug.dk eller 27839912

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen