BL’s advokat: Gødningsnormerne er ugyldige fordi der mangler dansk lovhjemmel

Kammeradvokaten har bedt om tid til at forholde sig til professor Peter Paghs konklusioner. Tiden er knap, for udenfor Vestre Landsrets port står de danske byretsdommere og forventer svar på, om det er korrekt, at de danske gødningsnormer er ugyldige - sådan som professor Peter Pagh har konstateret det.

hans_sonderby

I stedet for at vente på Kammeradvokaten, opfordrer BL`s advokat nu de hele det danske juridiske system, herunder de danske byretsdommere, som har de cirka 250 danske gødningsstraffesager verserende til selv at læse efter. Der mangler efter hans opfattelse hjemmel til at gøre Danish Nitrate Action Plan til bindende foranstaltninger i dansk ret. Der skal ikke ret mange opslag til i danske lovbøger for at konstatere, at Nitratdirektivet er tilsidesat.

Det er nemlig et krav, at nitrathandlingsplanen skal indeholde bindende foranstaltninger, men ifølge Hans Sønderby indeholder dansk ret alene ikke hjemmel til at gøre nitrathandlingsplanens indhold til bindende foranstaltninger. Advokaten henviser til professor Peter Pagh, som blandt andet fastslår i sit notat til sagen om Retlig status af Danish Nitrate Action Programme 2008-2015 og Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplan 2008-2015, punkt 6 side 11:

”Der [ses] ikke holdepunkter for, at den danske nitrathandlingsplan har … bindende virkning for alle danske myndigheder. Der [ses] ikke lovhjemmel til at vedtage handlingsplanen, og Miljøstyrelsen [har] ikke i lovgivningen .. hjemmel til i en nitrathandlingsplan at forpligte andre ressortministerier eller andre styrelser, hvortil kommer, at det må kræve særlige holdepunkter, at andre myndigheder kan forpligtes af en plan, der alene foreligger på engelsk.” 

Det her er sådan set ikke mere kompliceret end, at samtlige danske jurastuderende, som har haft både forvaltningsret og EU-ret på studiets 2.-3. år kan konstatere, at der foreligger så væsentlige mangler ved den danske implementering, at gødningskvoterne ikke kan håndhæves. 

Det fremgår nemlig klart af Nitratdirektivets artikel 5, stk. 5, at nitrathandlingsplanen skal indeholde foranstaltninger, som i national ret har bindende karakter for de øvrige nationale myndigheder. Det gør DANISH NITRATE ACTION PLAN ikke, og det er ifølge advokaten sådan set logisk nok, for hvordan skulle en plan, som kun findes på engelsk indeholde noget som helst bindende, når forvaltnings- og retssproget i Danmark er dansk? 

På den korte bane er der ikke anden udvej end at dommerstanden må agere forfatningsdommere. Advokaten anfører: “enten må dommerne selv feje normerne af banen og frifinde de danske landmænd, eller også må udsætte straffesagerne indtil der foreligger en endelig dom fra Vestre Landsret eller en ny kendelse om opsættende virkning til foråret. Hvis ikke de gør nogen af delene, har de endelig den mulighed, at de kan forelægge spørgsmål for EU-Domstolen, hvis svar vil skabe endegyldig klarhed”. Vi forventer naturligvis, at byretterne fortsat udsætter sagerne på én samlet afslutning af sagerne ved én enkelt ret, formentlig ved Vestre Landsret, slutter han af med henvisning til, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der føres 250 straffesager ved danske byretter, som med eet pennestrøg kan afgøres af Vestre Landsret.

Af Hans Sønderby Christensen, advokat.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen