Skal landmanden bøde for naturens luner?

BL: Ingen sanktioner for manglende MFO, hvis man har ageret fagligt korrekt

flemming-nov-2012-hjemmeside2

”Det er fysisk umuligt for mange landmænd, at etablere de lovpligtige efterafgrøder og MFO-afgrøder i dette efterår.” Så skarpt udtrykker formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, sig om den fortvivlende situation mange landmændene står i. Flere forskellige forhold i kombination betyder i år problemer for den praktiske landmand, der er underlagt en kontrol hængt op på specifikke kontorfastsatte datoer.

Mindst fire forhold gør dette efterår til en katastrofe for landmandens opfyldelse af reglerne om, at der skal sås efterafgrøder samt MFO-afgrøder, og at der efterfølgende skal være et vist plantedække på de tilsåede arealer.

”Mange landmænd, specielt i Nordjylland og i Sydvestjylland, har store udfordringer med overhovedet at komme til at så, fordi markerne er så våde. Der er visse steder kommet 300 mm siden 1. august, dvs. det der svarer til nedbør for et halvt normaltår. Samtidig gør den mangelfulde vedligehold af vandløbene mange steder, at vandet ikke kan løbe fra marken. Det medfører forsumpning og giver yderligere problemer for såningen og for planternes fremspiren”, forklarer formanden.

Han fortæller, at oven i det kommer forholdene for de afgrøder, der er sået. Planterne har meget svært ved at etablere sig og give det krævede plantedække. ”Det skyldes jordens manglende kvælstofindhold. Der er simpelthen ikke næring til planterne, så de gror næsten ikke – og de spæde planter, mødes af årets store mængder af snegle og jordlopper, der æder de spinkle planter.”

”Efterafgrøder og MFO-afgrøder skal etableres af miljøhensyn, så at sige for at spise næring op – så der i vinterens løb ikke udvaskes kvælstof til vore vandløb. Men der er, efter mange års udsultning, ikke engang så meget kvælstof i jorden, at planterne kan etablere sig. Samtidig er det dårligt funderede plantedække ekstremt udsat for skadedyrsangreb, som der er så rigeligt af i år”, siger Flemming Fuglede Jørgensen, og fortsætter undrende:

”Reglerne er i dag sådan, at landmanden kan trækkes rigtig mange penge, hvis afgrøderne ikke står som de skal inden en vis dato. Men kan det være meningen, at landmanden skal bruge både gødning og sprøjtemiddel for at etablere afgrøderne, fordi Danmark har bestemt, at planterne skal spire inden en vis dato – der i år trods 14 dages udsættelse fra ministeren ligger inden mange har fået høstet? I Vendsyssel mangler endnu 10 – 15 procent af markerne at blive høstet. Og skal de landmænd, der har fået høstet og har knoklet for at få sået afgrøderne, skulle kunne trækkes, fordi snegle og jordlopper har ædt afgrøderne? Eller skal landmanden tvinges til både at gøde og sprøjte de afgrøder, der skal etableres af miljøhensyn og som kan pløjes ned d. 27. oktober – blot for at tilfredsstille en kontrollant?”

Også Bæredygtigt Landbrugs direktør Bjarne Nigaard er betænkelig.

”Selv om styrelsen har meldt ud, at der stadig kan gives dispensation for sen såning af efterafgrøder, så er det vigtigt for os i den her situation at få sagt, at efter vores mening kan man, dispensation eller ej, ikke straffe en landmand for den manglende vækst eller for de oversvømmede marker”, siger han. ”Det er ikke hensigten med MFO-reglerne, at faglighed og sund fornuft skal tilsidesættes. Der skal selvfølgelig ikke laves automatkontroller, men foretages en konkret vurdering af hele situationen”.

Han henviser til, at efterårets store kontrol-øvelse er ved at skulle gå i gang, og der står cirka 3.700 kontroller på programmet for danske landmænd. Ud over alt det sædvanlige indhold i kontrollerne skal kontrollanterne i år også tjekke for MFO-efterafgrøder.

”NaturErhvervstyrelsen har fået udarbejdet et såkaldt tilvækstskema, som de angiveligt vil bruge til kontrollen”, forklarer Bjarne Nigaard. ”Det er et skema, der groft sagt fortæller hvor stor MFO-efterafgrøden bør være på et givent tidspunkt. Skemaet er udarbejdet af Århus Universitet (DCE). Udgangspunktet er, at såfremt MFO-efterafgrøderne er for små eller for få, så opfylder landmanden ikke sine forpligtelser, og landmanden risikerer at miste 30 % af sin landbrugsstøtte. Det er selvfølgelig helt galt, at man på denne måde fuldstændig vil negligere de ekstraordinære forhold, som landmanden med al sin faglighed har forsøgt at komme udenom.”

NaturErhvervstyrelsen kalder ifølge Bjarne Nigaard MFO-kravet for ”objektive støttebetingelser”. Med andre ord, så mener NaturErhvervstyrelsen, at uanset hvad landmanden har gjort af gode forsøg på at give MFO-efterafgrøderne normale vækstbetingelser, så ifalder landmanden støttetræk, hvis MFO-afgrøden ikke overholder tilvækstskemaets krav.

”Det er helt absurd at lave regler for planters vækst, særligt når reglerne formuleres med rigide frister, og ikke tager højde for vejrforhold, skadedyr, saglighed, fagliglighed og godt landmandsskab”, siger Bjarne Nigaard.

Han bakkes juridisk op af Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz.

”Styrelsens synspunkt strider først og fremmest mod sund fornuft”, siger Nikolaj Schulz. ”Der er store forskelle mellem afgrøderne, jordtype, temperaturer, ja listen er lang.”

Han forklarer, at EU-Domstolen allerede har lagt en linje, der bygger på sund fornuft. Dette blev udtrykt i EU-Domstolens dom C-396/12 af 27. februar 2014.

”Sagen angik en hollandsk landbrugsbedrift, der havde bestilt maskinstationen til at sprede husdyrgødning på bedriftens marker. Maskinstationen spredte husdyrgødningen på en måde, der gav anledning til forøget ammoniakemission, formentlig med bredspreder. Dette var i sagen utvivlsomt. De hollandske myndigheder foretog et KO-træk på 20 %. Men EU-Domstolen gjorde i dommen opmærksom på, at man ikke kan ifalde straf for handlinger foretaget af tredjemand og i øvrigt skal landmanden udvise fortsæt eller uagtsomhed. Dommen viser, at landmanden ikke kan få KO-træk for noget andre har gjort. Dommen viser også, at landmanden heller ikke kan få KO-træk med mindre han udviser skyld i form af handlinger eller undladelser”, siger Nikolaj Schulz.

”Hvis landmanden sår sine MFO-efterafgrøder, så bærer landmanden naturligvis på samme grundlag ikke samtidig bære ansvaret for, at der er for lidt gødning i jorden, fordi gødningsreglerne har udpint de danske landbrugsjorder. Landmanden kan heller ikke gøres ansvarlig for vind og vejr, eller for skadedyrsangreb. Landmanden kan slutteligt heller ikke stilles til ansvar for oversvømmelser og forsumpning, der skyldes manglende vandløbsvedligeholdelse, meget nedbør og markant stigende vandmængder”, konkluderer Nikolaj Schulz.

Bjarne Nigaard opsummerer:

”Jeg håber, at NaturErhvervstyrelsen i sidste ende vil skrotte det fortænkte tilvækstskema. Der er behov for helhedsvurderinger ud fra de konkrete forhold, ikke for excel-tankegang, der i sidste ende aldrig stemmer overens med virkeligheden. Hvis styrelsen vil kontrollere MFO-efterafgrøder i disse dage, skal de nøje overveje de konkrete forhold. Jeg håber de fortsætter den fleksible linje, som de har slået an med generel udsættelse af såningsfristen. Men kommer det dertil, vil Bæredygtigt Landbrug støtte fuldt op om de landmænd, der evt. kommer i problemer, hvis en MFO-kontrol ender med sanktioner, på trods af landmandens korrekte faglige fremgangsmåde.”

Bæredygtigt Landbrugs formand appellerer endvidere til politisk handling.

”Vi må appellere til, at hvor landmanden har gjort, hvad han kunne, at han så ikke straffes pga. forhold omkring nedbør og skadedyr. Det er en fuldstændig urimelig situation at bringe landmanden i. Mange landmænd er totalt stressede over denne umulige knibe. Her må politisk handling til,” understreger Flemming Fuglede Jørgensen, der mener, at landmanden ikke skal bruge tid og kræfter på at dokumentere forholdene for at få en dispensation i en situation, der er så åbenbart problematisk. Han peger på, at der i stedet er behov for, at de danske regler for MFO-arealer bliver mere fleksible. ”Vi kunne jo lade langt flere ting end efterafgrøder, fx læhegn, grøfter og diger, tælle med i MFO-arealet. Og så var den her situation pludselig langt fra så kritisk.”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen