Eva Kjer Hansen fastholdt randzonernes endeligt

Den 2. september var miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen indkaldt til sit første åbne samråd om randzoneloven i Miljø og Fødevareudvalget, og her løftede ministeren sløret for et DCE-notat fra den 1. september, der nedjusterede randzonernes evne til at tilbageholde næringsstoffer til vandmiljøet.

img_2551

I forbindelse med vedtagelsen af randzoneloven i forsommeren 2014 stod der i randzoneloven, at 25.000 hektar med randzoner ville betyde en reduceret udledning af kvælstof på 1.100 tons kvælstof. Men efter de danske modelberegninger er blevet sammenlignet med tyske og hollandske rapporter om randzoneeffekten, med baggrund i målinger, hedder det nu, at effekten er på maksimalt 1.100 tons og måske langt mindre.

Selvom det nu må stå klart, at randzonerne langt fra har haft den effekt, som har været baggrunden for randzoneloven, så holdt det på onsdagens samråd ikke oppositionen fra at kræve, at der skal nye virkemidler på bordet som afløser for randzonerne, som Eva Kjer Hansen flere gange i løbet af samrådet fastholdt ville blive fjernet i løbet af efteråret.

Eva Kjer Hansen slog fast, at der kommer en samlet plan for landbruget i løbet af de næste måneder under navnet ’Landbrugs- og Fødevarepakken’, men naturen vil heller ikke blive glemt, lød det fra ministeren, men her skal nye tiltag i langt højere grad tilpasses de reelle problemer.

”Vi har med natur at gøre her – der er ikke noget, der er statisk. Det handler om, at vi går mere differentieret vil værks, ” lød budskabet efter Eva Kjer Hansen havde fortalt, at det skal være slut med generelle virkemidler som tvungne randzoner. Hun fortalte dog også, at intelligente randzoner kan blive et virkemiddel i fremtiden, men det skal være frivilligt og den udlagte jord skal kompenseres.

Nødvendigt at vide mere
Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug var til stede ved samrådet, og han var tilfreds med, at Miljø og Fødevareministeren fortalte, at hun ikke allerede nu ville fremlægge en plan for, hvordan Regeringen vil sørge for, at Danmark lever op til sine forpligtigelser på miljøområdet.

”Hun var med det samme meget ærlig og sige, at der er nogle ting, vi ikke helt har på plads endnu – det kan man selvfølgelig ærgre sig over, vi ikke har, men vi kan ikke arbejde hurtigere, end ekspertisen gør, ” lyder det fra Bjarne Nigaard, som finder det besynderligt, at oppositionen på det mere end én time lange samråd fastholdt, at randzonerne skulle erstattes med noget andet, når videnskaben netop har påvist, at de ikke har haft en reel effekt i forhold til at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

”Jeg synes hele forudsætningen for samrådet er besynderlig, fordi mange af spørgerne ville vide, hvad ministeren vil sætte i stedet for noget, som tydeligvis ikke virker, altså randzonerne. Som ministeren også redegjorde for, så har DCE sagt, at randzoner har muligvis ikke nogen reel effekt, den er i hvert fald stærkt tvivlsom, og derfor skal man jo ikke bare sætte noget i stedet for noget, der ikke virker, ” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Vi er nødt til først at vide, hvor langt vi er kommet med de øvrige virkemidler. Vi er nødt til at vide ud fra målinger og konkrete forhold, hvor står vi nu. Er der overhovedet behov for noget yderligere, eller kan vi give slip? Der har ministeren flere gange forsøgt at sige, ”det ved jeg ikke endnu – det mangler jeg at få et svar på. ” Og før vi ved det, så er det for let købt at sige, ”jamen, der skal sættes noget andet i stedet for”.

Under samrådet spurgte indkalderen af det åbne samråd, Maria Reumert Gjerding (EL) mininsteren, hvad hun agtede at gøre for at sikre en videre udbredelse af blandt andet ålegræs i kystvande og fjorde, som hun mente blev alvorligt skadet af den kvælstof, der stammer fra det danske opland.

I forbindelse med den diskussion fortalte Mette Bock (LA) med baggrund i et notat fra Dansk Hydraulisk Institut, at det er under 7 procent af det kvælstof, der findes i danske farvande, der rent faktisk stammer fra Danmark, og derfor efterspurgte ordføreren fra Libereal Alliance, at vi i Danmark så miljøindsatsen i et større perspektiv. Et synspunkt, der bakkes op af Bjarne Nigaard.

”Som vi ved fra DHI blandt andet, så er den del af kvælstoffet, der kommer fra det danske opland, under 7 procent af den samlede mængde, og som en anden spørger, Mette Bock fik sagt, så handler det her også lidt om proportioner. Så at ministeren måske kan gøre en indsats overfor en lille del af det problem, der er i havmiljøet, det er vi også nødt til at forholde os til. Hvis vi tror vi skal løse hele havproblematikken, så får vi meget travlt i Danmark – og det synes jeg er helt urealistisk. ”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen