BL-direktør forudser store udfordringer for restauranten Nomas urbane landbrug

Bjarne Nigaard, adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug byder Noma velkommen i landbrugsfamilien efter den to-stjernede Michelin-restaurant i avisen The New York Times har fortalt, at man nu vil oprette et bybaseret landbrug ved Christanshavn i København. Men direktøren forudser, at det bliver en kamp for Noma at leve op til de meget stramme regler for

bjarne-nigaard-facebook-til-hjemmesiden

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug

Jeg kan godt forstå, at en restaurant som Noma vil sikre sig den bedst mulige kvalitet af sine råvarer. På den måde giver det rigtig god mening at blive en del af dansk landbrug, som jo netop er kendt for og god og høj kvalitet. Men det kan da godt bekymre mig lidt, om projektet kan holde tidsplanen med åbning i 2017.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om der skal være dyr på landbruget, men hvis der skal, kan jeg godt forestille mig visse udfordringer med at få dyreenheder til at passe på en kunstig mark, delvist flydende på en pram. I det hele taget kan husdyrtilladelse i byzone blive udfordrende. Men selv hvis der ikke skal være dyr på landbruget, så er jeg ikke helt sikker på, at der fx kan tildeles gødningskvote til en kunstig mark, eller gives tilladelse til næringsstofudvaskning til havnen fra markprammen. Og er der mon plads til randzoner på sådan en pram? Jeg kan i hvert fald sige ret klart, at hvis et af vores medlemmer udtænkte en plan om landbrug på de vilkår Noma forestiller sig, så ville det nok tage en rum tid, før alle de rette myndigheder kunne give de endelige tilladelser.

Men vi er naturligvis altid interesseret i at hjælpe virksomme folk indenfor i verdens bedste erhverv, så René Redzepi er velkommen til at ringe til os for at få hjælp med myndighedsgodkendelserne. Måske kan et kvalitetslandbrug tæt på byen også være med til at skabe større forståelse for dansk landbrugs udfordringer for en befolkningsgruppe, der ikke normalt overvejer landbrugets vilkår så nøje.

Velkommen i landbrugsfamilien, Noma.

Læs hele artiklen i The New York Times ved at klikke på linket: 
René Redzepi Plans to Close Noma and Reopen It as an Urban Farm

På facebook skriver Bjarne Nigaard om udmeldingen fra Nomas medejer og køkkenchef René Redzepi:

Måske får vi et nyt medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug om et par år, når forskellige udfordringer som fx at få rette antal dyreenheder til en flydende pram, opnå udledningstilladelser til Københavns Havn, få gødningsnormer til kunstig mark, naboklager over lugtgener, og KO-træk plus dyrevelfærdsbøder for søsyge køer rammer Noma… Eller gælder der mon andre regler for den slags? ‘

Følg Bjarne Nigaard på facebook ved at klikke her

Scroll to Top