Af Bjarne Nigaard, adm. direktør
Selv om styrelsen har vist sig fra sin fleksible side, og har meldt ud med både dispensationsordning og en mere lempelig tilgang til kontrollen, så er det vigtigt for os i den her situation at få sagt, at efter vores mening kan man, dispensation eller ej, ikke straffe en landmand for den manglende vækst eller for de oversvømmede marker.
Det er selvfølgelig helt absurd at lave regler for planters vækst, særligt når reglerne formuleres med rigide frister og datoer, og ikke tager højde for vejrforhold, skadedyr, saglighed, faglighed og godt landmandsskab.
Sørgeligt er det endvidere, at havde vi i Danmark bare implementeret MFO-reglerne med de samme muligheder, som vore nabolande har gjort det, så havde problemet været langt mere overskueligt – måske endda ikke-eksisterende. De danske regler for MFO-arealer skal derfor være mere fleksible, og det har vi i Bæredygtigt Landbrug arbejdet for længe.
I EU-forordningen om MFO er der opremset en række muligheder for, hvad der kan defineres som MFO. Men det er op til det enkelte medlemsland at vælge fra listen. Helt typisk har Danmark valgt ikke at tage alle mulighederne med.
Begrænsning af konkurrenceevnen
Ved at undlade at tage alle mulighederne med, er der reelt tale om, at man begrænser konkurrenceevnen hos den enkelte danske landmand, fordi han fratages muligheden for at benytte nogle af virkemidlerne for at nå i mål med MFO. Det betyder, at reglerne i Danmark reelt bliver en overimplementering af forpligtelserne.
I fx Frankrig regnes grøfter, skel og markveje med som MFO. Dertil kommer, som vi har fået oplyst det, mindre søer, der grænser op til dyrket mark, flodbrinker tæller ned til vandoverfladen og braklagte arealer og arealer, som ikke dyrkes af hensyn til vandindvinding, tæller med. Det samme gør afgræsningsjord til kreaturer.
Havde man som andre lande ladet læhegn, grøfter og andre landskabstræk være en del af løsningen, kunne Danmark være langt i bestræbelserne på at opfylde kravet om MFO. Men det har Danmark altså fravalgt.
Disse landskabstræk kunne have klaret mellem en fjerdedel og en tredjedel af hele den danske forpligtelse til MFO, og det ville endvidere have været rigtig godt for ganske mange landmænd i deres bestræbelser på at skulle finde fem procent MFO på deres jorder.
Der er ikke en faglig begrundelse for på denne måde at begrænse mulighederne. Hvorfor er et tysk læhegn og en fransk grøft godt nok som MFO, men ikke tilsvarende danske?
Bred opbakning om mere fleksible MFO-regler
På den baggrund er det utrolig glædeligt, at en bred gruppe af organisationer nu bakker op om tanken om mere fleksible MFO-regler, og sammen med blandt andet Bæredygtigt Landbrug i dag har sendt en opfordring til miljø- og fødevareministeren om netop at lade danske regler udvide, så der kan gøres plads til læhegn, grøfter osv.
Når så normalt vidt forskellige organisationer som fx Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerforeningen og Bæredygtigt Landbrug er sammen om en anbefaling til ministeren, så er det virkelig mit håb, at det bliver tydeligt, hvor god en idé det er at få set på problemet.
For hvad er der at tabe? Naturen vinder, landmanden vinder og Danmark vinder såmænd også på konkurrenceevne og betalingsbalance.
Jeg håber derfor at dagens stærke signal for alvor vil slå igennem hos ministeren og styrelserne. Til fælles gavn.
Læs den fælles opfordring til Miljø- og fødevareministeren samt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
Danmark kan udnytte de positive incitamenter i EU’s fælles landbrugspolitik bedre
Fakta:
EU’s forordning 1307/2013, artikel 46, stk. 2, opremser en række arealer, der kan benyttes som MFO. Men Danmark har langt fra valgt at benytte dem alle.
|
Elementer, jf. artikel 46, stk. 2 |
Bruges fokusområdet i Danmark? |
|
a) Braklagte arealer |
Ja |
|
b) Terrasser (pr. 1 m) |
Nej |
|
Hegn/træbevoksede bræmmer (pr. 1 m) |
Nej |
|
Enkeltstående træ (pr. træ) |
Nej |
|
Træer på række (pr. 1 m) |
Nej |
|
Grupper af træer/markkrat (pr. 1 m2) |
Nej |
|
Markbræmmer (pr. 1 m) |
Nej |
|
Små søer (pr. 1 m2) |
Ja |
|
Grøfter (pr. 1 m) |
Nej |
|
Traditionelle stendiger (pr. 1 m) |
Ja |
|
Andre kendetegn, som ikke er opført, men som er beskyttet inden for rammerne af GLM, lovgivningsbestemte forvaltningskrav (pr. 1 m2) |
Nej |
|
c) Erosionshæmmende striber (pr. 1 m) |
Nej |
|
d) Hektar skovlandbrug (pr. 1 m2) |
Nej |
|
e) Bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn (pr. 1 m) |
Nej |
|
f) Arealer med lavskov i kort omdrift (pr. 1 m2) |
Ja |
|
g) Skovklædte områder, jf. artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) (pr. m2) |
Nej |
|
h) Arealer med efterafgrøder eller plantedække (pr. 1 m2) |
Ja |
|
i) Arealer med kvælstofbindende afgrøder (pr. 1 m2) |
Nej |
Ordlyden af EU-forordning 1307/2013, artikel 46, stk. 2:
2. Medlemsstaterne beslutter senest den 1. august 2014, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde:
a) arealer, der ligger brak
b) terrasser
c) landskabstræk, herunder sådanne træk, der støder op til bedriftens agerjord, som, uanset artikel 43, stk. 1, i denne forordning kan omfatte landskabstræk, der ikke indgår i det støtteberettigede areal i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1306/2013
d) bræmmer, herunder bræmmer dækket af permanente græsarealer, forudsat at disse er adskilt fra tilstødende støtteberettiget landbrugsareal
e) hektar af skovlandbrug, der modtager eller har modtaget støtte i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og/eller artikel 23 i forordning (EU) nr. 1305/2013
f) bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter
g) arealer med lavskov med kort omdriftstid og uden brug af mineralsk gødning og/eller plantebeskyttelsesmidler
h) skovklædte arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii), i denne forordning
i) arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spiring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3
j) arealer med kvælstofbindende afgrøder.
