Lighed for loven?

Denne sensommer har på mange måder været en stor udfordring for mange dygtige danske landbrugsfamilier. Udfordringer med vejret, med skadedyr, og måske også med kontrolmyndighederne, har været med til at gøre en i forvejen travl tid endnu mere presset.

bjarne-paa-kalvebod-faelled

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Vi har forhandlet med ministeriet ad flere omgange, og har i små nyk opnået enighed om at lempe på ellers skarpe datokrav og firkantede bestemmelser. Det gælder eksempelvis udskydelsen af slåningskravet for græs, udskydelse af såningsfristen for efterafgrøder, og senest kontrolbestemmelsen om efterafgrøderne, hvor der nu trods alt i år sker en konkret vurdering af plantens vækstmuligheder i stedet for at opslag i et skema.

Jeg er helt med på, at for rigtig mange er såningen af efterafgrøder i år det rene galimatias. Det har flere steder været umuligt at få efterafgrøderne i jorden, andre steder vil de ikke spire, fx på grund af forsumpning, og tredje steder angribes de af skadedyr.

Hvis man skulle bruge den sunde fornuft og den gode faglighed, så ville efterafgrøder langt de fleste steder skulle droppes i år. De når på ingen måde at få ønsket effekt, og er kun en økonomisk belastning for landmanden.

Det ville nok også være et år, hvor der de vådeste steder ikke blev slået græs lige med det første.

Men alligevel er landmanden presset til at slå eller afgræsse sine arealer, til at så sine efterafgrøder og håbe det bedste, alt sammen inden bestemte datoer.

Alt for mange har nemlig prøvet, at når kontrolmyndigheden møder op, og man gør sit bedste for at sætte dem ind i, hvorfor forholdene ikke har gjort det muligt at præstere det teoretisk forudsatte på arealerne, så er kontrolmyndigheden aldeles ligeglad.

Hvis ikke der er tilstrækkelig vækst i efterafgrøderne, eller hvis græsset ikke er under de 40 cm, så ryger støtten, og KO-trækket er givet.

Naturstyrelsen på kant med reglerne
I en så rigid Verden, er det ekstra tankevækkende og paradoksalt, at de, der har ansvaret for kontrollen, nemlig de statslige danske myndigheder, tilsyneladende mener sig omfattet af andre og langt mere fleksible regler, end dem den almindelige hårdtarbejdende landbrugsfamilie skal slås med.

Lidt udenfor København ligger et areal på lidt over 1.200 ha, populært kaldet Kalvebod Fælled. Det er faktisk et område, hvor adskillige hundrede ha. er registreret som markblokke, og hvor der søges landbrugsstøtte i henhold til de samme regler, som gælder over hele landet. Ejeren er den danske stat, og området forvaltes af Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet.

Forleden tog Bæredygtigt Landbrug, efter fristerne for afgræsning var passeret, på ’uanmeldt kontrolbesøg’ på Kalvebod Fælled. Ejeren af arealet skal være glad for, at der tydeligvis ikke har været besøg af den rigtige kontrolenhed. Endnu.

Vi har via aktindsigt i fællesskemaet 2015 og tilsagnsbrevet for arealerne kunnet konstatere, at der er søgt om og bevilget grundbetaling for alle arealer, og endvidere MVJ-støtte for store dele af dem. MVJ-støtte er søgt til afgræsning (tilsagn 52). Det betyder som bekendt, at arealerne skal fremstå afgræssede, med tæt og lav bevoksning, i praksis ikke over 40 cm. Fristen for denne tilstand er udgangen af august.

På adskillige ha. har vi konstateret, at vegetationen henstår fuldstændig uberørt, og flere steder er over en meter høj.

For en almindelig, hårdtarbejdende dansk landbrugsfamilie ville det uden tvivl betyde tilbagebetalingskrav, sanktioner, og i år også inddragelse af betalingsrettighederne. Spørgsmålet er så, om skatteborgerne kommer til at få en ekstraregning for Naturstyrelsens manglende overholdelse af de regler, som rigidt kontrolleres andre steder? Hvis nu man havde mulighed for en mere konkret vurdering, uden datotyranni og excellkonklusioner, så var det måske knap så sikkert. Men hvis der er lighed for loven, så er svaret ja.

Vi får se, hvad Naturstyrelsen svarer på den høringsskrivelse vi har sendt dem.

Scroll to Top