BL: Kvælstofudledning skal undersøges før man farer ud og bruger penge

Under overskriften ”Stramme rammer – klare prioriteter” fremlagde finansminister, Claus Hjort Frederiksen, i dag regeringens forslag til en finanslov for 2016.

bjarne-ved-traktor-brasen-2014

I forslaget er der et særskilt afsnit om initiativer i forhold til landbruget, hvor man blandt andet vil afsætte 75 millioner kr. om året over de næste fire år, som skal gå til fødevare- og landbrugsinitiativer. Derudover har man i en reserve, der er sat af til regeringsinitiativer, tænkt sig at udmønte 150 millioner kr. målrettet til kompenserende tiltag vedrørende landbrugets udledning af kvælstof.

Hos Bæredygtigt Landbrug hilser Bjarne Nigaard tiltagene velkommen, men noterer sig også, at det er en finanslov, der bærer præg af, at økonomien er stram.

”Når nu man ser på titlen på finanslovsforslaget, så er det jo et finanslovforslag, der signalerer, at der er smalhals. Så i den henseende, så skal man ikke være utilfreds med at være blevet prioriteret og faktisk være blevet fremhævet som et af de områder, hvor der er et behov. Så det vil jeg da starte med at glæde mig over”, siger Bjarne Nigaard.

For ham er det vigtigt, at pengene bliver brugt fornuftigt og med fokus på fremtiden, så landbruget for alvor får en effekt ud af pengene.

”Man kan altid diskutere om 75 millioner om året over fire år rykker os nogen steder, og man kan sige, at hvis der er tale om 75 passive millioner, der bare skal placeres på en eller anden vis, så vil det nok ikke betyde det store. Men det der vil rykke er, hvis man bruger dem til at justere på landbrugets rammevilkår, og jeg noterer mig med glæde, at nogle af pengene vil blive brugt til at sikre en lempeligere kvælstofregulering. Det vil betyde rigtig meget, og det er jo sådan set omkostningsfrit”, siger Bjarne Nigaard.

Vandmiljøet skal undersøges før man bruger penge
I finanslovsforslaget er der sat penge af til at gennemføre målrettede indsatser for et bedre vandmiljø, som helt konkret drejer som om indsatser, der skal imødekomme en stigende udledning af kvælstof fra landbruget, som følge af lempelser i lovgivningen om gødning. Bæredygtigt Landbrugs direktør forholder sig tvivlende over for nødvendigheden af disse indsatser, da han mener, at forudsætningen for dem ikke nødvendigvis er til stede.

”Disse midler er jo bevilget under den forudsætning, at hvis man gøder mere, så kommer der også mere kvælstofudledning til vandmiljøet. Og der vil jeg opfordre til, at inden vi farer ud og sætter gang i at bruge de her penge, så skal vi lige se om det rent faktisk forholder sig sådan”, siger Bjarne Nigaard.

Han glæder sig over, at der i forslaget er fokus på at få lavet målinger, så man kan få et reelt billede af tilstanden i det danske vandmiljø.

”Man skriver, at man vil bruge nogle af pengene til at lave nogle målinger, der skal øge vores viden om de faktiske forhold i vores vandmiljø. Så inden man begynder at bruge penge på at rette noget op, så skulle man måske finde ud af om det overhovedet går skævt, hvilket jeg ikke nødvendigvis tror det gør”, siger Bjarne Nigaard.

Afskaffelse af afgifter vil gøre en stor forskel
I stedet for at fare ud og bruge penge på noget, som man ikke ved om er et problem, synes Bjarne Nigaard, at man i stedet burde kigge på, hvor man kunne lave lempelser, som landmændene for alvor kan få gavn af.

”De 150 millioner kunne bruges i endnu højere grad på at lempe på rammevilkårene i forhold til nogle af de afgifter som landbruget er plaget af. Det er godt, at NOx afgiften bliver afviklet, men der er også andre man kunne kigge på, som f. eks. PSO afgiften, og i det hele taget skulle man måske satse på, at få de her penge til at skabe bedre konkurrenceforhold for dansk landbrug i forhold til de lande vi sammenligner os med. Det vil være en god investering for landbruget og for Danmark”, siger Bjarne Nigaard.

I den kommende tid skal regeringen forhandle med Folketingets partier, og i den proces vil Bæredygtigt Landbrug være synlige for at forsøge at påvirke forhandlingerne i den rigtige retning for landbruget.

“Vi vil selvfølgelig byde ind med vores forskellige forslag til, hvordan de her midler kan benyttes mest hensigtsmæssigt, så landbruget for alvor kan få bedre vilkår og en langsigtet gevinst”, siger Bjarne Nigaard.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen