Kæden hopper af, når vi oplever konsekvensen af spildevandsoverløb

Hvert år udleder det offentlige voldsomme mængder urenset spildevand direkte til danske vandløb, fjorde og farvande. Helt uden konsekvenser. Der er ifølge Peter Rosendal, næstformand i BL, behov for, at man begynder at måle på problemets omfang, så man kan få gjort noget ved det offentliges forurening.

overloebsroer

Af Peter Rosendal, Næstformand

Der findes 18.828 steder i landet, hvor der kan forekomme regnbetingede udløb af urenset spildevand. Ved kraftige regnskyl betyder det i den virkelige verden, at urenset spildevand fosser ud i vandløb og over marker.

Det urensede spildevand indeholder både uhumske ting som menneskelig afføring, brugte præservativer, hygiejnebind og plastic fra større til bitte små stykker – samt de mere usynlige kemiske, miljøfremmede stoffer. Det gælder blandt andet østrogener, flokkuleringsmidler og zink. Alt dette optages i naturens fødekæde. Men faktisk ved vi i Danmark ikke, hvad og hvor meget der findes. Der måles nemlig ikke for sådanne stoffer. Selvom EU’s Vandrammedirektiv kræver det.

Hos en landmand i Hjørring Kommune gik det rivende galt. Tre af hans køer døde, som følge af en forurening forårsaget af et overløb fra Hjørring Vandværk. Landmanden sendte regningen til Hjørring Vandselskab, der betalte 60.000 kr. pr. kulance. Administrerende direktør Tommy Mostrup sagde den 17. august til TV2-Nord, at vandværkets anlæg er dimensioneret til en normal daglig drift. Og han tilføjede, at det nødvendigvis må være sådan, at hvis der kommer meget regn må det løbe over: ”Ingen vil betale for et anlæg, der ikke løber over.” Og han kalkulerede, at det var det billigste at betale for de døde dyr. At de døde tager han stille og roligt, understregede han.

Her er det, at kæden hopper af for en ansvarlig og totalreguleret landmand. Kan man tænke sig en landmand stå og sige, at det nødvendigvis må være sådan, at min gylletank løber over, hvis det regner for meget. Nej – vel. Det kan man ikke tænke sig. En sådan landmand ville både blive hængt ud og få kæmpebøder. Men vandselskabets direktør slipper uden yderligere spørgsmål fra den bemærkning.

En ting er, at det i dette tilfælde koster tre døde køer. Det er frygteligt i sig selv. Som landmand spekulere man på, om Vandselskabet har ret til at slå køer ihjel – bare man betaler for det.

Men når så store og sunde dyr tager skade af det forurenede vand – hvilken indflydelse har de samme stoffer så på den fine økologiske balance i vandløbet og i græssets insekt liv. Gode vandløb er afhængige af rent vand.

Tilsidesætter hele samfundet med denne stiltiende accept af vandværkernes spildevandsoverløb ikke Vandrammedirektivets og alles ønske om rene vandløb? Vandrammedirektivet påpeger, at hvor man ved, der er problemer, skal der måles. Men den danske miljøadministration har valgt at lukke øjnene for disse overløb og stirre sig blind på landbruget. Og hvad man ikke vil se – eller vil måle – findes som bekendt ikke i et skrivebordsregulativ. Men det findes ude i naturen, hvor vi andre færdes. Og vi forfærdes over tre køers meningsløse død – og det der sker med biodiversiteten i vore vandløb ved spildevandsoverløb.

Danva (Dansk Vand og Spildevandsforening) har ingen problemer med at kræve, at der kan hentes rent vand fra landmandens marker, så Danva efterfølgende, uden at betale en eneste øre for indsatsen, kan pumpe vandet op og sælge det videre til deres kunder.

Men landbruget kan ikke sikre rent vand i vore vandløb og rent grundvand, hvis ikke Danva, der står for det danske spildevand bliver en medspiller og ikke som i dag en modspiller. Det bør myndighederne sørge for blandt andet ved konkrete målinger og ved overløb dokumentere hvilke stoffer, der flyder ud i vore vandløb. Vi ønsker ikke flere døde dyr af den årsag.

Læs også:

Vandselskab betaler prisen for døde køer

Kloakvandet fosser urenset ud 18.828 steder i Danmark

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen