Næstformand i BL: IFRO leverer rigtig dårlig rådgivning

Ifølge en ny udredning fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet kan det være en god idé for nye landmænd at forpagte jord i stedet for at købe. Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, er uenig. Han mener, at forholdene er gunstige netop nu, og at nye landmænd derfor bør købe jord

gård-povl-blak-bojer

Der har i den senere tid været meget fokus på gælden i dansk landbrug, og mange har diskuteret, hvordan man kan nedbringe den og samtidig gøre det mere attraktivt for nye landmænd at komme ind i erhvervet.

Nu er Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet kommet med en udredning, hvor et af hovedbudskaberne er, at det kan være en fordel for nye i erhvervet at forpagte jord i stedet for at købe. Ifølge udredningen undgår man på den måde risikoen ved at have gæld samtidig med, at man kan konsolidere sig, inden man eventuelt køber jord.

Men ifølge Peter Kjær Knudsen, der er næstformand i Bæredygtigt Landbrug, så giver det ingen mening at forpagte jord, netop hvor jordprisen og renten er lav.

”Lige nu har vi meget gunstige forhold for at købe jord og få et lån til en fornuftig rente. Priserne på jord er lave lige nu, og min påstand vil være, at jorden bliver mere værd på sigt”, siger Peter Kjær Knudsen og henviser til, at mens gennemsnitprisen ligger på ca. 150.000 kr. pr. hektar i Danmark, så koster landbrugsjord i Sverige 250 – 300.000 kr. pr hektar mens prisen i Tyskland er 300 – 350.000 kr. pr. hektar.

Ingen kapitalgevinst ved forpagtning
Og netop fordi at Peter Kjær Knudsen forudser, at priserne vil blive udjævnet i forhold til vores nabolande, og dermed stige i de kommende år, så er det nu, nye landmænd skal købe jord for at få en gevinst.

”Ved at nye landmænd forpagter jorden i stedet for at købe den, så får de ikke glæde af, at jordpriserne stiger. På den måde frasiger de sig den kapitalgevinst, der egentlig ville gøre, at deres egenkapital ville stige, så jeg synes det er ekstrem dårlig rådgivning at give, da mulighederne for at få en gevinst lige nu er rigtig gode”, siger Peter Kjær Knudsen.

Næstformanden hæfter sig ved, at udredningen på mange måder stiller flere spørgsmål, end den giver svar, og han synes grundlæggende, at det er spild af skatteydernes penge, at man har forskere til at lave analyser, som giver landmændene dårlig rådgivning.

”Der er rigtig mange ubekendte i det her. For det første er der forpagtningsprisen, som kan variere meget, dernæst kommer, hvad renten er på det lån, man alternativt skulle have, hvis man vil købe jorden, og til sidst kommer selve prisen på jorden. Den kender man jo ikke om fem år, og hvis den er steget meget til den tid, kan det vise sig at have været en rigtig dårlig idé at forpagte i stedet for at købe, mens jorden var billig. ”

Gode muligheder for at komme i gang
Et af udredningens hovedargumenter for, at det er en bedre forretning at forpagte, er, at det kan være svært at få en god rente på lån, når man som ny landmand ikke har beviser for, at man kan levere varen og skabe en god omsætning. Det er dog ikke et billede, som Peter Kjær Knudsen kan genkende.

”Jeg synes, at nye landmænds muligheder for at komme i gang er rigtig gode. Hvis de har bevist, at de har driftslederegenskaberne, så er jeg også sikker på, at de kan få et rigtig fornuftig bidrag, og det er jo bidraget, der bestemmer den endelige rente, da realkreditrenten er den samme”, siger Peter Kjær Knudsen og forsætter:

”Hvis du har fået tilbudt et stykke jord til 150.000 kr. pr hektar, og du kan låne pengene til 1,5 procent inklusiv bidrag, så vil din rente være 2250 kr. om året, og holder man det op mod, at forpagtningsafgiften i mit område er 4500 kr. pr hektar, så vil det sige, at du faktisk kan give det dobbelte i rente før du når det, som du skal give i forpagtning. Hvordan dælen får de det til at blive en bedre forretning? ”

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top