Nu kommer der mere gødning til danske landmænd

Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at foreningens juridiske pres og hårde arbejde nu betyder, at der må gives mere gødning på de underernærede danske marker.

hvede-mejetærsker-sløret

Mangel på kvælstof i vækstperioden har i denne vækstsæson været så udtalt, at danskerne må se frem til, at stadig mere brødmel, mere maltbyg og mere dyrefoder skal hentes uden for landets grænser, for herhjemme har jorden givet op. Men nu kommer der en håndsrækning fra regeringen, der den 28. september sender et forslag i høring, der, hvis det bliver gennemført, vil give danske landmænd mulighed for at give mere gødning til deres planter.

Et forslag, der har været længe undervejs, og et forslag, som får rosende ord med på vejen fra Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug.

”Det er meget tilfredsstillende, at vores juridiske arbejde og diskussioner med ministeren nu får den betydning, at der kan tildeles mere gødning. Det er livsvigtigt for planterne, men i særdeleshed for dansk landbrug, ” siger formand Flemming Fuglede Jørgensen, og fortsætter:

”Jeg glæder mig over, at Bæredygtigt Landbrugs taktik endnu engang har vist sig at bære frugt. Vores pres med den anlagte sag mod staten, hvor vi har peget på ulovlige danske særregler for brug af gødning, og senest vores politiske forhandlinger med ministeren, har ført til, at vi tager et skridt i den rigtige retning. ”

Selv om Flemming Fuglede Jørgensen mener, der er grund til forsigtig glæde, så er der stadig ting, som skal forbedres.

”Jeg undrer mig over, at der endnu ikke er politisk vilje til at gå hele vejen; til at indføre den fagligt korrekte måde at tildele gødning på, ” lyder det fra formanden.

”Man holder fast i det besynderlige princip, der hedder økonomisk optimum. Som om planter kan finde ud af, at vokse efter hvad korn og gødning koster det givne år. Vi mener stadig, at det er ligevægtsprincippet, der skal bruges som rettesnor, ligesom resten af EU gør. Her må planten tildeles den mængde næring, den har behov for. Hverken mere eller mindre. Det er da logik, og godt for både planter, landmand og miljø. ”

Danmark langt efter naboerne
Flemming Fuglede Jørgensen ærgrer sig også over, at ministeren tilsyneladende kun kan finde flertal for, at der sker en gradvis åbning af gødningssækkene i Danmark, og at det skal ske over en treårig periode.

”Når vi ser på høstresultaterne i eksempelvis Sverige og England, så er det jo tydeligt, at vi er langt bagefter vore nabolande. Ved kun at tage en lille bid af gangen, så stopper vi allerhøjst hullet i spanden. Vi får den ikke fyldt op igen. Der er behov for, at jordens depoter fyldes op igen med det samme. Det vil vi blive ved med at presse på for”, slår Flemming Fuglede Jørgensen fast.

Også Bæredygtigt Landbrugs adm. direktør, Bjarne Nigaard, har sine forbehold overfor lovforslaget.

”Det er godt, at vi bevæger os fremad, og det skal ministeren have ros for. Men jeg ærgrer mig over, at der allerede nu tales om ’miljøkompenserende foranstaltninger’ i stedet. Både fordi, vi jo endnu ikke ved om der reelt bliver en merudledning af kvælstof ved at tildele de underernærede marker lidt mere gødning, og fordi det vækker grimme minder om randzoner og andre ekspropriative indgreb. Jeg håber derfor, ministeren har tålmodighed til at afvente, indtil vi kender den egentlige effekt af lidt mere gødning, og at hun husker, at der skal erstattes for evt. indgreb, der begrænser landmandens frie dyrkningsmuligheder. ” 

Kvalitet i korn kræver gødning
Den udvikling, der er foregået over en længere årrække, har Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug advaret imod i årevis. Og det vil kun blive værre, efterhånden som jorden bliver mere og mere udsultet, og landmændene ikke kan give kornet den rigtige næring i form af gødning. Nu er der udsigt til, at planterne må tildeles en smule mere gødning, men genopretningen af jorden tager lang tid, lyder det fra faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen.

”I udlandet må de tilføre mere gødning – efter ligevægtsprincippet – som EU foreskriver. Det bevirker faktisk, at når det store udland køber europæisk korn lyder det: Danish excluded. Dansk Kvalitet er simpelthen for ringe, til at andre vil købe det. Og det er jo frygteligt for et land, der gerne vil være kendt på kvalitet. ”

Ifølge Jørgen Evald Jensen har mangel på kvælstof i vækstperioden denne vækstsæson igen været så udtalt, at danskerne må se frem til, at stadig mere brødmel, mere maltbyg og mere dyrefoder skal hentes uden for landets grænser, for herhjemme har jorden givet op, og han er derfor glad for de signaler, regeringen sender til landbruget om muligheden for at tildele mere gødning.

”Hvis ikke snart vi begynder at behandle jorden ansvarligt, altså gøder efter ligevægtsprincippet, så vil vi efterlade jorden i en stadig mere udpint tilstand, der betyder, at kommende generationer skal bruge årtier på at få vitaliteten tilbage i jorden. ”

Det er proteinindholdet i kernerne, der er betydende for, om kornet er af en kvalitet, så det kan benyttes til mel, til øl og sågar om det er godt nok som foder til dyrene. Og i 2015 er proteinindholdet katastrofalt lavt.

I gennemsnit betyder den danske undergødskning for dansk landbrug et udbytte, der er 30 procent mindre, når de sammenligner høsten med kollegerne og konkurrenterne i Tyskland.

Læs nyheden fra Miljø- og Fødevareministeriet: Ny gødskningslov skal give ordenligt korn


Fakta:

Ligevægtsprincippet
Ligevægtsprincippet, der i flere omgange er fortolket af EU‑domstolen, betyder, at der ikke må tilføres mere gødning end afgrødernernes forventede behov. Hensigten hermed er, at hindre udvaskning af mere tildelt gødning end nødvendigt. Den gødningsmængde som den enkelte landmand lovligt kan anvende efter nitratdirektivet, svarer således til den mængde, som den pågældende afgrøde har behov for under de givne geologiske, nedbørsmæssige og andre forhold (fx skråninger mv.).
Kilde: Europa-parlamentet og Bæredygtigt Landbrug

Faldende protein 
Med de første vandmiljøplaner, der blev introduceret for godt 30 år siden, blev den danske kvælstofnorm kraftigt reduceret.  Over de seneste 25 år er kvælstofnormerne faldet cirka 25 procent – og er stadig faldende. I samme periode er proteinet i kornet tilsvarende faldet med godt 25 procent.  Nedenstående graf viser sammenhængen mellem den faldende mængde tilførte kvælstof og den faldende mængde protein. 

Graf udviklet af Videncenter for Svineproduktion

’More is less’
Protein og udbytte relaterer til hinanden. Alt andet lige, så giver et højere udbytte i mængde en lavere proteinprocent i kernen. I Danmark har kornproducenterne formået stort set at fastholde udbytterne på 1998 niveau, og det har været muligt på grund af sortsforædling, fokus på præcision og kulturteknik. Til gengæld er proteinprocenterne faldet og faldet. Fra et niveau på ca. 12 procent protein i hvede i starten af halvfemserne til et niveau på 7 til 9 procent i 2015.  



Normalt hænger højere udbytter og faldende protein, alt andet lige, sammen. Det bemærkelsesværdige i den nuværende situation er, at proteinindholdet i afgrøderne falder, samtidig med at udbyttet er stagneret. Udviklingen er fortsat frem til i dag, og indholdet af protein er fortsat i frit fald.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen