BL: Der er brug for tillid til landmændenes faglighed omkring MFO

Selvom fristen for såning af MFO efterafgrøder blev udskudt til 3. september, er der stadig landmænd, der på grund af vejret endnu ikke har fået sået. Der er mulighed for at søge dispensation, men der er, ifølge Bæredygtigt Landbrug, brug for, at den generelle dispensationsordning forlænges, så landmændene får ro til at høste.

forsumpning-nordjylland-1000px

Kalenderen har passeret 3. september, som var fristen for at så MFO afgrøder, og selvom udsættelsen har hjulpet mange, så er der stadig landmænd, der stadig ikke har haft mulighed for at få sået efterafgrøderne. Det kan skyldes, at de ikke har fået høstet endnu, eller at markerne ganske enkelt ikke er til at komme til på grund af oversvømmelser eller forsumpning.

Faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, har i de seneste dage haft kontakt til flere landmænd, og der er flere der har store udfordringer især på grund af vejret

”Nogle steder har vi i Nordjylland fået 300 mm nedbør siden 25. juli. Det er nogle steder tre gange så meget som normalt for den periode. Op mod fristen for at så MFO afgrøder er der kommet mellem 70 og 80 mm regn, der gør, at det har været meget vanskeligt at færdes på arealerne”, siger Jørgen Evald Jensen og forsætter:

”Landmændene har sået på alle de marker de kan, og nogle har sået efterafgrøder allerede inden høst, men jeg frygter, at de drukner på grund af de store mængder regn. Så der er nogle voldsomme udfordringer i det her. ”

Tidsfrister er ikke holdbare
Landmænd over hele landet har kæmpet med at få styr på de nye MFO regler, og det kostede blod, sved og tårer at få udskudt den oprindelige frist, så landmændene havde en fair chance for at kunne nå af så efterafgrøder oven på en sommer, der vejrmæssigt gav mange udfordringer. Og netop vejret er ifølge Jørgen Evald Jensen grunden til, at en fast tidsfrist ikke er holdbar i en landbrugsverden, hvor ting hele tiden kan ændre sig.

”I landbruget er man jo vant til, at man har en plan indtil man laver en ny, fordi man altid har en usikkerhed i, at vejret både kan være en med- og en modspiller. Normalt prioriterer man sådan, at man først og fremmest skal have høstet, fordi det er hele årets indsats, og i nogle områder heroppe er man slet ikke færdig med at høste. Det er en dybt frustrerende situation, og samtidig har man en MFO frist hængende over hovedet. Det er en umulig situation man sætter folk i, og det er en stor stressfaktor”, siger Jørgen Evald Jensen.

Fleksibilitet er altafgørende
NaturErhvervstyrelsen har på deres hjemmeside meddelt, at det er muligt at søge om dispensation, hvis det ikke har været muligt at så MFO efterafgrøder inden den 3. september, og det er noget som glæder Bjarne Nigaard, adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug.

”Det er positivt, at man fra myndighedernes side udviser forståelse for landmændenes situation, og at man har en vilje til at hjælpe dem. Det er en fleksibilitet, der er altafgørende i et erhverv, hvor tingene hurtigt kan ændre sig”, siger Bjarne Nigaard

Men til trods for velviljen hos NaturErhvervstyrelsen er der dog stadig udfordringer i dispensationsordningen, og Bjarne Nigaard forholder sig stadig kritisk til, at man laver ordninger der er svære at gennemskue for den enkelte landmand.

”Vi kunne godt ønske os, at man forlængede den generelle ordning for alle, så landmændene kan koncentrere sig om at få de sidste afgrøder høstet. Det sidste de har brug for lige nu er at skulle bruge tid på papirarbejde og for nogens vedkommende finde vejrdata hos DMI for at dokumentere, at det rent faktisk har regnet meget på deres marker”, siger Bjarne Nigaard.

Ansøgning er lig med tilståelse
Han peger også på, at mange helt vil undlade at søge om dispensation, fordi et afslag vil komme til at virke som en indrømmelse, når styrelsen skal kontrollere.

”Hvis man søger dispensation efter fristen, men får afslag, så har man jo ”tilstået” en overtrædelse. Hvem vil turde risikere det? Der er behov for, at styrelsen stoler på, at landmændene gør, hvad de kan for at få tingene til at fungere ude i virkeligheden. Det er sjældent gået godt at drive landbrug alene ud fra kalenderen”, slutter Bjarne Nigaard.

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen