NaturErhvervstyrelsen er mere end fire år forsinket med suspension af forældelsesfrist i sager om træk i landbrugsstøtte

I mere end fire år har NaturErhvervstyrelsen været bekendt med, at EU-domstolen betragter landbrugsarealer som støtteberettigede, selvom jorden også benyttes til andre formål. Alligevel har styrelsen i juli meldt ud, at man først nu overvejer at ændre praksis. Hos Bæredygtigt Landbrug mener chefjurist Nikolaj Schulz, at NaturErhvervstyrelsen mod bedre vidende har opretholdt en ulovlig praksis

mark

I juli måned i år afsagde EU-Domstolen dom i sagen om den danske landmand, Johannes Demmer, der havde fået afslag fra NaturErhvervstyrelsen på at få støtte til sine landbrugsarealer på lufthavnsområder. EU-Domstolen gav landmanden medhold i, at hans landbrugsarealer ved lufthavnene er støtteberettigede.

Den dugfriske dom fra EU-Domstolen fik NaturErhvervstyrelsen til at melde ud, at man nu suspenderer forældelsesfristen på en række lignende sager om landbrugsstøtte, indtil styrelsen har fundet ud af, om EU-Domstolens afgørelse også har betydning for andre i samme situation som Johannes Demmer.

Læs NaturErhvervstyrelsens pressemeddelelse: NaturErhvervstyrelsen suspenderer forældelsesfrist i visse sager om langbrugsstøtte

Men NaturErhvervstyrelsens reaktion kommer mere end fire år for sent, mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz. Allerede tilbage i 2010 slog EU-Domstolen fast, at et stykke jord er støtteberettiget, så længe det benyttes til landbrugsaktivitet – også selv om jorden benyttes til andre formål indimellem. Med andre ord har NaturErhvervstyrelsen i årevis været vidende om, at deres praksis ikke var i overensstemmelse med EU-lovgivningen, lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.

”Lad mig sige det krystalklart. NaturErhvervstyrelsen har mod bedre vidende siden EU-Domstolens dom C-61/09 af 14. oktober 2010 haft en hamrende ulovlig praksis. Nu bruger de en gentagelses-dom og lader som om, at det er denne dom, der er skelsættende. Danske landmænd kan ikke forsvare sig med, at de ikke kender gældende ret, men nu prøver NaturErhvervstyrelsen dette skinargument – det er god gammeldags snyd.”

Sikkerhedszoner kan også være landbrugsareal
EU-Domstolen fastslår, at hvis et areal er et landbrugsareal, og der pågår lovlige landbrugsaktiviteter, så er arealet støtteberettiget. Det gælder, uanset om arealet ligger ned mod hav, sø, på bakke, i dal eller midt inde i en skov. Det gælder også, selv om der pågår andet end landbrugsaktivitet på arealet, eksempelvis spejderlejr eller en skovbørnehave i en periode af året. Et areal er også støtteberettiget, hvis det har en høj naturmæssig værdi, eller der er får, der græsser på et bevokset affaldsdeponeringsanlæg. Det afgørende er, om landmanden kan opretholde landbrugsaktivitet på arealet.

Den netop afsagte EU-dom i sagen om den danske landmand, Johannes Demmer, udsprang af to forpagtningsaftaler på et samlet areal på cirka 550 hektar, som han indgik med henholdsvis Aalborg Lufthavn og Flyvestation Skrydstrup tilbage i 1999 og 2000. I 2008 reducerede NaturErhvervstyrelsen Johannes Demmers støtteberettigede areal med cirka 385 hektar. Begrundelsen var, at sikkerhedszonerne i lufthavnen ikke var et støtteberettiget areal. Den afgørelse valgte EU-domstolen at omstøde. I dommen angiver EU-Domstolen tydeligt, at sikkerhedszoner også kan være landbrugsareal.  

Læs NaturErhvervstyrelsens pressemeddelelse: EU-Dom åbner op for landbrugsstøtte i lufthavne

Ifølge chefjurist Nikolaj Schulz burde NaturErhvervstyrelsen slet ikke være i tvivl om, at Johannes Demmers arealer nær de to lufthavne er støtteberettigede.

”EU-Domstolens dom C-61/09 af 14. oktober 2010 havde nøjagtigt de samme betragtninger som Demmer-dommen. NaturErhvervstyrelsen er derfor mere end fire år for sent med deres indrømmelse, suspension og overvejelser om genoptagelser, ” siger han.

Om sin afgørelse i Johannes Demmer-sagen forklarer NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse, at ”… Først krævede EU-Kommissionen, at vi i Danmark skulle ændre praksis og ikke udbetale landbrugsstøtte til de her arealer. Nu kommer så EU-Domstolen med den endelige fortolkning af reglerne, hvor det ser ud til, at vores oprindelige praksis var korrekt. Det er yderst problematisk for den landmand, som har stået i uvished om sin støtte igennem mange år. …”

Den forklaring giver chefjurist Nikolaj Schulz dog ikke meget for.

”NaturErhvervstyrelsen er åbenbart ikke klar over, at EU-Domstolens afgørelser udtrykker gældende ret og har en langt stærkere retskildeværdi end udtalelser fra en politisk EU-kommission. NaturErhvervstyrelsen burde som en selvfølge og med stolthed i hjertet have påtaget sig en traktatkrænkelsessag fra Kommissionen. I stedet valgte NaturErhvervstyrelsen at lade danske landmænd lide under en åbenlys ulovlig praksis,” siger han.

Læs: EU-Domstolens afgørelse i Johannes Demmer-sagen

Klokkeklar dom fra 2010

I dommen C-61/09, afsagt den 14. oktober 2010 af EU-Domstolen, blev det klart, at landbrugsjord kan have flere formål og samtidig fastholde landbrugsstøtten. Sagen drejede sig om, hvorvidt en tysk landmand kunne få enkeltbetaling for afgræsning af delstatens arealer. Den tyske landmand indgik i 1998 og 2000 en aftale med delstaten Rheinland-Pfalz (Tyskland) om forpagtning af nogle af delstatens arealer. Arealerne blev brugt til afgræsning med får. Aftalen fra 2000 angik blandt andet naturbeskyttelse, og landmanden fik årlig godtgørelse fra delstaten. Aftalen indeholdt også betingelser, der skulle sikre naturbeskyttelsen. Herudover fik den tyske landmand støtte i form af plejeforanstaltninger såsom slåning af delarealer og løbende rydning af krat og skov, der blev udført af en entreprenør.

Landmanden mente, at han ud over naturstøtte også burde modtage landbrugsstøtte for arealet. Dette blev i sidste ende afslået af delstaten, og landmanden fik sin sag for EU-domstolen. Det centrale spørgsmål var, hvornår en landmand kan få landbrugsstøtte.

EU-Domstolen udtalte i sagen, at det ikke udelukker landbrugsstøtte, selv om et areal hovedsageligt er natur. Ifølge EU-Domstolen er det afgørende, hvorvidt der faktisk udøves landbrugsaktivitet på arealet, og hvorvidt landmanden med en tilstrækkelig autonomi blandt andet kan bevare jorden i god landbrugsmæssig stand.

Men selv om der lå en klokkeklar dom fra 2010, valgte NaturErhvervstyrelsen altså først at reagere, da der faldt en afgørelse i Johannes Demmers sag denne sommer. Den manglende reaktion fra NaturErhvervstyrelsen har haft store konsekvenser for rigtig mange landmænd, mener chefjurist Nikolaj Schulz.

”Siden 2011 har NaturErhvervstyrelsen nægtet at anerkende lysåbne arealer i skov som værende støtteberettigede, uanset om der afgræsses eller tages slæt, der er anerkendte landbrugsaktiviteter. Demmer-dommen understreger det åbenlyse, nemlig, at NaturErhvervstyrelsen burde have rettet ind fra den 24. oktober 2010. Det er derfor ekstra tankevækkende, at NaturErhvervstyrelsen på netop dette tidspunkt tilsyneladende ændrer praksis og stopper med at anerkende eksempelvis lysåbne arealer som værende støtteberettiget. Dette er i direkte strid med EU-Domstolens retspraksis,” siger han.

Læs: EU-Domstolens afgørelse i den tyske sag fra 2010

Alle relevante sager bør genoptages

Tidligere i år lykkedes det landmand Jørgen Mølhus Jørgensen at få støtte for sine lysåbne arealer i årene 2011 til 2014 takket være juridisk hjælp fra Bæredygtigt Landbrug. Ifølge Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, bør NaturErhvervstyrelsen som en selvfølge genoptage alle sager om lysåbne arealer og give danske landmænd mulighed for at ansøge om lysåbne arealer tilbage fra 2011.

”Og det samme bør gælde for alle andre arealsager, hvor NaturErhvervstyrelsen troede, de kunne komme tørskoede i land og samtidig trække danske landmænd ulovligt i det støtteberettigede areal. Der er masser af sager om lysåbne arealer og spandevis af andre sager, hvor den nidkære arealkontrol holder landbrugsstøtten tilbage, indtil landmanden lider så meget, at han siger ja til en reduceret landbrugsstøtte,” siger han.

Chefjurist Nikolaj Schulz opfordrer til, at den nye kvinde for bordenden, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, nøje gennemgår arbejdsgangene i NaturErhvervstyrelsen for at sikre sig, at der ikke opstår lignende situationer igen.

”Det er et ’must’, at den nye miljø- og fødevareminister ser meget alvorligt på kontrolkulturen og de interne instrukser, som NaturErhvervstyrelsens kontrollanter er underlagt, og fremover tør tage kampen med Kommissionen. Dansk landbrug er ikke tjent med den ulovlige praksis, der bare nikker til Kommissionens tanker.”

 Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen