Af Bjarne Nigaard, administrerende direktør
Vi har lavet to oversigtskort, der egentlig mest af alt taler for sig selv. Begge kort er hentet fra Miljø-GIS.
På det første kort, kan du se, hvor og hvor mange indsatser der indgår i vandområdeplanerne til imødegåelse af overløb. Der er blevet plads til 371 indsatser for at ”…reducere tilførslen af organisk stof til vandløbene…”, som det hedder. På dansk; at undgå at der sendes enorme mængder urenset kloakvand med fækalier, bakterier, affaldsrester og miljøfremmede stoffer direkte ud i vandløbene.
Men er det nok? Når du ser på det andet kort, tror jeg du ligesom mig vil tænke noget i retning af: ”Det er jo slet ikke bare tilnærmelsesvis nok”.
På det andet kort kan du nemlig se markeret de i alt 18.828 steder, hvor der sker overløb. Bemærk i øvrigt den hidsigt orange farves intensitet særligt omkring de tæt bebyggede områder og storbyer.
- De trekantede lilla markeringer viser, hvor der sker udløb med urenset spildevand fra renseanlæg
- De runde gule markeringer viser, hvor der skal udløb med urenset spildevand fra seperatkloakerede områder
- De orange markeringer viser, hvor der sker overløb fra fælleskloakerede områder
- De runde grå markeringer viser, at her sker der udløb med urenset spildevand, men kilden er ikke oplyst.
Om overløb forklarer Naturstyrelsen på sin hjemmeside:
”… Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet. …”
Der er mig bekendt ingen tilgængelige data for præcist hvor mange overløb, der er fra hver punktkilde, men Miljøministeriet skriver følgende på side 12 i rapporten ”Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder”:
”… Ved overløb fra fælleskloakerede områder med bassin til opmagasinering sker aflastning typisk under 20 gange årligt, dog ofte langt sjældnere, måske 5 – 10 gange årligt. Et overløb vil i øvrigt vare mindre end 24 timer, med kun ekstremt sjældne tilfælde som undtagelse. …”
Hvis vi tager udgangspunkt i det mindste tal styrelsen selv nævner (fem gange overløb årligt) og lægger det til grund for alle 18.828 punkter med overløb, så synes jeg det taler sit eget tydelige sprog om, at indsatsen i vandområdeplanerne i alle henseender er fejlprioriteret.
I stedet for at jage nitrat fra et landbrug, der for det første er blevet tvunget til at halvere sin udledning af nitrat, og for det andet kan påvise at have holdt og stadig holder sig under tålegrænserne, så ville det klæde de ansvarlige myndigheder dels via de analyser man ikke tager i dag at få styr på hvilke stoffer der egentlig lukkes ud ved overløbene, dels at få sat en stopper for de horribelt mange ulækre og utvivlsomt miljøskadelige overløb.
Det kan umuligt være hensigtsmæssig prioritering, når myndighederne forsøger med dyre og landbrugsbelastende indsatser at skabe god økologisk tilstand, imens kloakkerne i uacceptable mængder og med ukendt giftigt indhold stadig tømmes direkte ud i vandet.
Fakta:
Regnbetingede udløb i Danmark:
Antal punkter, hvor der kan forekomme regnbetingede udløb
Fælleskloakerede oplande m. bassin |
|
1179 |
Fælleskloakerede oplande u. bassin |
|
3679 |
Separatkloakerede oplande m. bassin |
|
2611 |
Separatkloakerede oplande u. bassin |
|
10226 |
Ikke oplyst |
|
1133 |
|
|
|
Totalt |
|
18828 |
Kilde: MiljøGis – træk foretaget 6. august 2015
Indsatser for at reducere tilførslen af organisk stof til vandløbene
Udbygninger af bassiner |
|
357 indsatser |
|
|
|
Forbedret rensning af spildevand i fælles renseanlæg |
|
14 indsatser |
Kilde: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021
(Research: Anders Wiese Hooge)