Søren Gade så gødningsforsøg

Venstres gruppeformand, nordjysk folketingsformand Søren Gade var mandag eftermiddag sammen med repræsentanter fra Bæredygtigt Landbrug på besøg i forsøgsmarken ved Arentsminde.

soeren-gade-ser-goedningsforsoeg-ved-arentsminde-sammen-med-joergen-evald-ann-louise-w

Her har LandboNord og Seges lavet en række forsøg med forskellige niveauer af gødskning. Planteavlskonsulent Ann Louise W. Jørgensen, LandboNord viste frem og fortalte, at forsøgene viser, at kvælstofkoncentrationen i drænvand først stiger signifikant ved tildeling af dobbelt kvælstofnorm. Men allerede ved halvanden gang tilførsel af den lave danske norm stiger både udbytter og proteinindhold betydeligt.

Efter at have set disse forsøg gennemgik formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen og fagdirektør Jørgen Evald de meget store konsekvenser det har for landmandens afgrøder og dermed hans økonomi, at de danske landmænd i over 20 år ikke har haft mulighed for at gøde markerne efter planternes behov. Danske afgrøder indeholder nu så lidt protein, at også foderkornet er uønsket på verdensmarkedet. Med øgede danske gødningskvoter, kunne man, uden at skade miljøet, igen producere kvalitetskorn. Repræsentanterne for Bæredygtigt Landbrug understregede, at gødningsnormerne var indført administrativt og derfor også kunne ændres administrativt.

Søren Gade viste i den efterfølgende debat sin store faglige indsigt i området og formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen, Løkken glædede sig over den åbne dialog og understregede forventningen om, at der kommer mere gødning til de sultne danske afgrøder senest ved næste vækstsæsons begyndelse.

Klik her for at læse mere om gødningsforsøget i Nordjylland

Billedtekst:

Venstres gruppeformand Søren Gade så på gødningsforsøg ved Arentsminde med fagdirektør Jørgen Evald Jensen, planteavlskonsulent Ann Louise W. Jørgensen, LandboNord og formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk  

Scroll to Top