Peter Paghs notat er ganske klart. EU- og miljøprofessoren konkluderer:
At manglerne ved de danske miljøvurderingsregler i forhold til EU-lovgivningen er så væsentlige, at de må føre til, at den danske nitrathandlingsplan er ugyldig.At gødningsreglerne ikke er implementeret korrekt, idet de burde hvile på EU’s princip om ligevægt ikke på den danske tankegang om økonomisk optimum.
Ang. ligevægtsprincippet
Peter Pagh påpeger, at EU-direktivets ligevægtsprincip er fejlimplementeret.
EU’s hensigt i nitratdirektivet er et ligevægtsprincip med det formål, at hindre udvaskning af kvælstof i vandmiljøet. Ligevægten opstår når man gøder planterne efter deres behov.
Den danske ”Nitrate Action Plan” bygger på et helt andet princip om et økonomisk optimum, det vil sige den økonomisk optimale tilførsel af kvælstof fratrukket 10-15 procent.
Peter Pagh finder det indlysende, at det kriterium ikke modsvarer nitratdirektivets ligevægtsprincip.
Det danske kriterium for gødningsnormer pålægger på den måde begrænsninger for gødningsanvendelsen, som ikke er begrundet med direktivets formål, da reglen også anvendes på landbrugsjord, hvor en optimal økonomisk udnyttelse ikke medfører øget udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. De danske gødningskvoter medfører udelukkende et reduceret udbytte, uden at dette ændrer kvælstofudvaskningen til vandmiljøet.
Det sidste er meget alvorligt, da det har ført til at den danske Landekvote baseret på det økonomiske optimum nu har afskåret danske landmænd fra over 20 procent gødning. Historien om uønsket dansk korn på verdensmarkedet, øget import af Sydamerikansk soja pga. for lidt protein i dansk korn og meget mere følger heraf.
Ang. nitrathandlingsplanen
Peter Pagh anfører, at Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 og 3 fra EU er tilsidesat. Alene tre mangler fører til den konklusion.
Ifølge Miljøvurderingslovens paragraffer skal forslag til nitrathandlingsplan og miljøvurderingsrapport bekendtgøres offentligt og landmændene (offentligheden) skal have otte uger til at kommentere herpå.
Det er ikke sket. I stedet er alene udvalgte organisationer blevet hørt.
Offentligheden har ikke haft mulighed for at kommentere, da forslag til nitrathandlingsplanen, ”Danish Nitrate Action Plan”, alene er udarbejdet på engelsk.
Det fremgår ikke af den strategiske miljøvurdering, at kriterierne for gødningskvoter i ”Nitrate Action Plan” er ændret fra mindst 10 procent under økonomisk optimum til ca. 15 procent under økonomisk optimum.
Som belæg for sine konklusioner fremfører Peter Pagh blandt andet dommen i sag C-41/11 af 28. februar Inter-Environnement Wallonie ASBL; Terre Wallonne ASBL mod Region Wallonne. Herefter må det forudsættes, at der først skal gennemføres en miljøvurdering, der opfylder kravene i SMV-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet) før der kan vedtages en egentlig implementeringslovgivning. Før det sker, kan lovgivningen ikke håndhæves og den kan ikke danne grundlag for ”strafferetslige sanktioner.”
Det betyder i praksis, at landmændene ikke kan trækkes efter krydsoverensstemmelsesreglerne (KO-træk), fordi reglerne ikke hviler korrekt på EU-lovgivningen. Der kan nemlig ikke trækkes i KO-støtte på baggrund af danske særregler. Der kan kun trækkes i støtte, når det er EU-regler, der overtrædes.
Klik her for at læse uddrag fra juraprofessor Peter Paghs notat
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
