Landbruget er gidsel af politiske beslutninger

Et mindre dansk landbrug har haft en årlig lønnedgang på 825.000 kroner som følge af tre politiske velsignelser. Hvordan det er kommet så vidt giver landmanden, der i foråret vandt over NaturErhvervstyrelsen i randzonesagen, Povl Blak Bojer her sit bud på. (Debatindlægget har været bragt i Nordjyske Stiftstidende og i Effektivt Landbrug).

tina-mark-og-penge

Af Povl Blak Bojer, landmand

Landbrug er fundamentalt menneskehedens mulighed for overlevelse. Engang var alle nødsaget til at beskæftige sig hermed for opretholdelse af livet. Det har ændret sig til, at det i dag er relativt få mennesker, som beskæftiger sig med primærproduktion af fødevarer. Landbruget som fødekæde har fået mange flere led. Landbruget – eller jordbruget – er fysisk set første led i denne kæde, men økonomisk set sidste led i kæden.

Landmænd kan ikke fakturere de varer, som produceres og sælges, men afregnes af aftagerne, hvilket fortrinsvis vil sige andelsselskaberne. Og afregningen er jo så det, der bliver tilbage når, selskaberne og deres kunder har fået kabalen til at gå op. Her og nu er landbruget virkelig blevet gidsel i denne model.

Landbrugets helt nødvendige firmarelationer beregner, hvad de selv har behov for, og efterlader landmanden med resten. Resten er pt. ikke nok, og det forhold efterlader landbruget i en stadig mere kritisk økonomisk tilstand.

Mange vender landbruget ryggen med henvisning til, landbrugsfamilierne ikke passer ind i en samfundsmodel, hvor følelser og en teoretisk tilgang til virkeligheden er dagsordensættende. Det er svært at forene med virkeligheden på gårdene, hvor vejret og globale politiske vinde bestemmer prisen på landmandens produkter. På det globale marked kender danske landmænd spillereglerne, og i forhold til samfundets krav til rammerne for produktionen har dansk landbrug vist sig meget omstillingsparat.

Gennem rigtig mange år har landbruget konstant gennem store effektiviseringer, og dermed investeringer, forsøgt at sikre en fornuftig indtjening samtidig med en forøgelse af produktionen. Det har blandt andet været til gavn for arbejdspladser, eksportindtjening og dermed også samfundets interesser. Disse investeringer er tilskyndet af konsulenter, bank- og kreditfolk. Og i takt med at renten henover krisen er faldet til laveste niveau historisk set. Ja, så er det selvsagt ikke gælden eller renterne af gælden, der er landbrugets største problem.

Nej, uden for diskussion så er det den politisk religiøse fremfærd på miljøområdet, politiske indgreb i den finansielle verden og senest en politisk handelsboykot mod Rusland, der kan være nok så rigtig, men som i ganske særlig grad rammer landbruget i form af lavere afregningspriser på fødevarer.

Denne cocktail af poliske indgreb på tre hjørnestene i dansk landbrug truer alvorligt med at tage livet af erhvervet.

Banker konsolideres med bøndernes penge
Danske særregler på miljøområdet, blandt andet i form af kvælstofkvoter, som er langt under planternes behov, betyder, at danske landmænd taber ca. 2000 kr. pr. hektar i dækningsbidrag/fortjeneste.

Et ”lille” landbrug på 100 hektar mister således 200.000 kr. om året i kraft af miljøregler, som skyldes religiøst betinget politisk taburet-spekulation.

Politiske indgreb, som følge af krisen, der startede i den finansielle verden, har blåstemplet en eksplosiv stigning i administrationsgebyrer med videre på banklån og realkreditlån. Begrundelsen har lydt, at banker og kreditinstitutter meget hurtigt skal konsolidere sig, så de kan være polstret til at modstå den næste krise.

Banker og kreditinstitutter har velvilligt forfulgt denne mulighed og skovler milliarder ind, samtidig med at udlån på det nærmeste er ophørt. I hvert fald til visse brancher og postnumre.

Det siger sig selv, at landbruget, som er et meget kapitaltungt erhverv, er spændt meget hård for denne politiske vogn.  1 hektar landbrugsjord kan typisk været lånefinansieret med 150.000 kr. En bidragsforhøjelse på 1,5% betyder for landmanden en merudgift til finansielle omkostninger på 2.250 kr. pr. hektar. Et ”lille” landbrug på 100 hektar mister således 225.000 kr. om året.

Politisk betinget lønnedgang på 825.000 kroner
Handelsboykotten mod Rusland er heller ikke helt gratis for det ”lille” landbrug. Det lille landbrug antager vi producerer 50 slagtesvin pr. hektar pr. år. 50 slagtesvin giver 4000 kg svinekød. Vi forudsætter at svinekødet som følge af handelsboykotten mod Rusland koster 1 kr. mindre pr. kilo. Det ”lille” landbrug mangler altså 4000 kroner pr. hektar i form af lavere afregning på svinekød, som følge af en politisk vedtaget handelsboykot. Eller sagt på en anden måde, så mangler landbrugsfamilien, der lever af svineproduktionen, i alt 400.000 kroner om året på grund af boykotten mod Rusland.

Summa summarum er, at et mindre dansk landbrug har haft en årlig lønnedgang på 825.000 kroner som følge af tre politiske velsignelser. Regnestykket dokumenterer, at landbrugets krise er en omkostnings – og indtjeningskrise – og altså ikke en gældskrise, som modstandere af dansk landbrug ofte fremturer med.

Landbruget er i 2015 gidsel af politiske beslutninger. Det kan landbruget ikke hverken leve eller overleve med. Kun politisk handling kan ændre situationen, og landbrugsfamilierne venter spændt, for det haster, kære politikere!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen