Overvej ikke at ansøge om MFO-dispensation

Alle landmænd ved vist efterhånden, at man kan søge dispensation for at så MFO-afgrøder, hvor fristen normalt er den 20. august. Når der opstår ’force majeure eller usædvanlige omstændigheder’ kan man efter EU's landbrugsforordninger nemlig fortsat bevare retten til støtte. NaturErhvervstyrelsen har den opfattelse, at det danske vejrlig har haft karakter af at være ’force

pl_jning560

Af Nikolaj Schulz, Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Seneste nyt fra NaturErhvervstyrelsen blev udsendt den 19. august, og her udsætter styrelsen fristen for at indsende dispensationsansøgning til  den 1. september, og NaturErhvervstyrelsen skriver videre, at der først vil komme MFO-kontrol fra den 15. september. Man kan jo så overveje, om det er risikoen værd at søge om dispensation, hvis man kan have MFO-afgrøderne i jorden inden 15. september.

Klik her for se seneste nyt omkring dispensation i forbindelse med MFO fra NAER

Det er naturligvis positivt, at NaturErhvervstyrelsen i det hele taget reagerer og gør noget. Problemet er, at den valgte løsning er problematisk, og jeg savner saglig, faglig og juridisk holdbar grund under fødderne. Den rigtige løsning er straks at ændre bekendtgørelsen, så MFO-afgrøder først skal etableres fx 7 dage efter høst, og tidligst 20. august. Det skal også fremgå klart, at MFO-efterafgrøderne skal underordnes det planlagte sædskifte, hvilket burde være indlysende, men tilsyneladende ikke er det.

Er den 20. august en EU-regel?
Sarah Børners udtaler onsdag den 19. august 2015 i Effektivt Landbrug, at en generel fristforlængelse vil være i konflikt med EU-reglerne. Det er ikke rigtigt. Danmark har selv fastlagt fristen 20. august og meldt fristen ind til EU. Reglen er selvpineri af danske landmænd. Det ser da også ud som om, at den nye minister er ved at sætte tommelskruerne på NaturErhvervstyrelsen, og den juridiske vejrudsigt kunne ligne en regelændring til næste år. Det ser vi frem til.

Force majeure
Det er vigtigt at komme bag om reglerne og uddybe, hvorfor den valgte dispensationsløsning er urimeligt ringe og måske endda direkte farlig for danske landmænds økonomi.

Force majeure er enkeltstående fænomener, hvor der er direkte sammenhæng mellem fænomenet og hændelsen. Force majeure er da også efter styrelsens egen vejledning situationer som sygdom, død, brand og naturkatastrofer. Dette stemmer meget godt overens med juraens normale forståelse af force majeure. I en vejrsammenhæng er lidt koldere vejr og lidt mere nedbør end normalt ikke force majeure. I en vejr-sammenhæng kunne gentagne voldsomme skybrud eller helt specielle og særlige lokale vejrforhold, der meget tilfældigt og voldsomt rammer den ene landmand, men ikke naboen, også være force majeure.

Ovenstående udlægningen af force majeure er ikke min udlægning, men fremgår af styrelsens egen vejledning. Det er altså helt klart ikke force majeure at en kold sommer mange steder har udsat høsten nogle uger, og det er det heller ikke ifølge styrelsens egen vejledning. Hvordan styrelsen får de juridiske og faglige ender til at mødes er en gåde.

Landmænd skal virkelig overveje om de vil søge dispensation
NaturErhvervstyrelsen har også udarbejdet et kortværk, hvor de mener, at de kan identificere områder i Danmark, hvor landmænd nok godt kan få dispensation. Dvs. NaturErhvervstyrelsen må ligge inde med nogle force majeure-kriterier for vind og vejr. NaturErhvervstyrelsen burde straks offentliggøre kriterierne bag kortværket.

Problemet er, at man, måske endda uden at tænke over det, er ved at forberede en fælde for danske landmænd.

Hvis en landmand søger om dispensation, så kan man være ret sikker på, at det skyldes, at han ikke endnu lever op til de grønne krav. Hvis landmanden får afslag på dispensationsansøgningen, så synes det svært at embedsværket kan vende det blinde øje til afslaget, når ’beviserne’ nærmest stirrer kontrollanterne i øjnene. Det vil med andre ord være oplagt, måske endda pligtigt for NaturErhvervstyrelsen at lave en MFO-skrivebordskontrol eller fysisk kontrol, og konsekvensen for danske landmænd vil være voldsomme støttetræk, hvor de grønne krav fylder 30 % af den direkte støtte.

Landmænd, der i god tro ansøger om dispensation, bringer altså sig selv i en voldsom fare. NaturErhvervstyrelsen har lavet en ordning, hvor styrelsen er smagsdommer over, hvad der tilfældigvis i dag er force majeure, og lever landmanden ikke lige op til styrelsens krav den dag, ja så er det jo næsten for let at lave et støttetræk, når alle beviserne ligger lige foran kontrollanterne. Det er en potentiel fælde og ligner ikke en håndsrækning til de danske landmænd.

MFO-efterafgrøderne overprioriteres
Selv om danske landmænd lever op til force majeure-kravene, så er det tilsyneladende NaturErhvervstyrelsens vurdering, at MFO-afgrøderne skal prioriteres over landmandens grundlæggende ret til at planlægge sit eget sædskifte. Sagt på jævnt dansk, så mener NaturErhvervstyrelsen, at MFO-afgrøder skal i jorden før de rigtige afgrøder, og så må landmanden jo bare tilpasse sit sædskifte.

Faktum er, at den tidligere regering har overimplementeret de grønne krav, så det reelt kun er MFO-efterafgrøder man kan bruge. Så siger styrelsen samtidig, at denne eneste mulighed, skal prioriteres over godt landmandsskab og faglig og saglige hensyn ude i marken. Det er en verdensfjern og landbrugsfjendtlig anskuelse, og den er på kollisionskurs med dyrknings- og ejendomsretten.

Situationen er, at landmænd, der har til hensigt at overholde reglerne og i god tid har lavet et lovligt og et fagligt korrekt sædskifte, i 11. time får besked af nogle embedsmænd om, at nu skal de i stedet så MFO-afgrøder. Det er nemlig konsekvensen af NaturErhvervstyrelsens anskuelse, og det minder mest af alt om det tidligere Sovjet.

Problemet er ikke vejret
Det er ubegribeligt, hvor langt NaturErhvervstyrelsen vil gå for at dække over, at problemet ikke er vejret, men reglerne. NaturErhvervstyrelsen skaber så mange afledte problemer, fordi de vælger den forkerte løsning, og bringer så mange landmænd ud i en voldsom risiko for at miste deres støtte. Der er behov for en regelændring nu, og gerne med tilbagevirkende kraft.

Hvis NaturErhvervstyrelsen seriøst overvejer at trække danske landmænd i støtte pga. de grønne krav, fordi landmanden høster sit korn og overholder sit planlagte sædskifte og får MFO-afgrøderne i jorden hurtigt efter høst, så forudser jeg rigtig mange retssager, der kunne være undgået. Seneste nyt fra styrelsen er, at der først vil komme MFO-kontrol fra den 15. september. Man kan jo så overveje om det er risikoen værd at søge om dispensation, hvis man kan have MFO-afgrøderne i jorden inden 15. september. Det er naturligvis ikke en opfordring, men alene en konstatering på baggrund af NaturErhvervstyrelsens egne udmeldinger.

Den rigtige løsning er at ændre reglen nu, og så tage dialogen med EU bagefter, og kommer der en retssag ved EU-Domstolen mod Danmark, jamen, så tag dog den retssag på vegne af de mange danske landmænd.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen