Chefjurist: Lav lov om målinger

Alle danske landmænd skal have mulighed for at blive reguleret på baggrund af målinger. Det mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, der opfordrer miljø- og fødevareministeren til at lave en lov om målinger i dansk landbrug.

drænvand-fra-asgers-dræn

Slut med usikre computermodeller og skrivebordsberegninger. Nu skal danske landmænd kunne vælge, om de vil reguleres på baggrund af målinger frem for modelberegninger og på den måde sikre sig, at de krav, de er underlagt, også matcher det, de udleder til vandmiljøet.

Det mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, som ønsker en lov om målinger i dansk landbrug. Loven skal være en frivillig mulighed for danske landmænd, så de kan måle deres udledning, indtil myndighederne laver et samlet statsligt måleprogram.

”Hvis danske landmænd juridisk set skal have mulighed for at støtte ret på at bruge sine målinger til at slippe for ekstra krav, øge sin gødskning og slippe for KO-træk og straf, så vil et naturligt næste skridt være, at den nye miljø- og fødevareminister fremsætter et lovforslag om ’lov om målinger i dansk landbrug’. Dette vil gøre det utvivlsomt, at faglighed og saglighed er i højsædet, og at landmænd fremover vil kunne frikende sig selv med videnskabelige målinger,” siger chefjurist Nikolaj Schulz.

Målinger tegner et reelt billede

Sidste sommer opfordrede Bæredygtigt Landbrug sine mere end 4000 medlemmer til at sætte måleudstyr op i deres vandløb til måling af drænvandet. Det skete, efter landbruget gennem årtier var blevet beskyldt for at udgøre en væsentlig miljøbelastning ved brugen af kvælstof, og mange medlemmer valgte at følge foreningens opfordring.

Også kommunerne er begyndt at tage målingerne til sig. Tidligere på sommeren besluttede Jammerbugt Kommune som den første kommune i landet at lægge målinger til grund i landmand Bjarne Søborgs husdyrgodkendelse. Her assisterede Bæredygtigt Landbrug landmanden, der er medlem af foreningen, med at skabe rammerne for en ansøgning, der i praksis demonstrerer, hvordan man får en miljøgodkendelse, der tager højde for den egentlige miljøtilstand og landmandens rammevilkår. 

I landmand Bjarne Søborgs tilfælde var modelberegningerne mere end fire gange så høje som målingerne. Målinger, der til forskel fra modelberegninger har rod i virkeligheden.

”Målingerne er jo ’The real McCoy’, hvor modelberegningerne er en billig kopivare. Målingerne er det tætteste, vi kan komme på sandheden om, hvad danske landmænd i virkeligheden udleder. EU-Domstolen har allerede stillet sig skeptisk over for modelberegninger, derfor skal vi fjerne usikkerhederne og indføre ordningen som en mulighed for de progressive og visionære landmænd,” siger Nikolaj Schulz.

Lov om målinger

Ifølge chefjurist Nikolaj Schulz skal ’lov om målinger i dansk landbrug’ indebære, at de landmænd, der bruger et anerkendt måleprogram, leverer resultaterne til myndighederne og overholder beskyttelsesniveauerne, ikke længere skal have særskilte krav om efterafgrøder, teknologi i staldene, sænkede gødningsnormer med mere. Hvis der viser sig, at der er stigende udledning, så kan landmanden ty til at bruge disse midler til at reducere udledningen.

”Miljøfordelene er indlysende. De steder, hvor der sker en stor udledning, vil landmanden straks vide det, og en logisk følge vil være, at han fokuserer på at nedbringe sin udledning med ny teknik, management, teknologi og måske endog gødningsreduktion. De steder, hvor der ikke er behov, vil landmanden kunne øge sin produktion uden ulemper for miljøet,” siger han og fortsætter:

”Ordningen skal i første omgang være frivillig. På den måde skabes der incitament til, at de første landmænd vil gå forrest. Samtidig vil der sikres en glidende overgang til, at der i fremtiden laves et statsligt måleprogram, der i længden vil være billigere og mere effektivt.”

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen