Vejrgudernes drillerier

Høsten er godt i gang over hele landet, og trods den knap så gode sommer ser det ud til, at udbyttet bliver fornuftigt. På Storgården på Sydsjælland er der gang i høst af både raps og hvede, og arbejdet foregår med stor effektivitet, så høsten kan komme i hus, når vejret er godt.

mejetaersker_1

Mejetærskeren holder klar på marken, og der skal høstes noget mere raps. Men så kommer regnen. Skyerne er lyse og minder på ingen måde om regnvejrsskyer, så måske er det bare vejrguderne, der driller lidt. Helt nemt skal det åbenbart ikke være at få høsten i hus i år, så den store høstmaskine bliver kørt ind i maskinhallen igen.

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Rapshøsten er så småt i gang på Storgården på Sydsjælland, og indtil videre har det været lidt op ad bakke, men langt om længe er afgrøderne klar til at blive høstet.

Mathias og Christian, der bemander traktor og mejetærsker, kommer traskende og er lidt irriterede over, at de ikke kan komme i gang på grund af regnen, men sådan er vilkårene i en sommer, der ikke helt har artet sig, som landmændene gerne ville have det. Nu er der ikke andet at gøre end at vente, indtil vandet holder op med at komme ned fra oven.

Der er dog ikke tid til lediggang, så mens de venter på tørvejr, bliver der tid til at flytte noget korn, så vognmanden kan komme til at tømme en silo senere på dagen. Mathias henter en rendegraver og en traktor med vogn og går i gang. Der er nok at tage fat på, også selvom vejret ikke er optimalt.

Imponerende rutine
Der går heldigvis ikke lang tid, før end vejrguderne stopper deres drillerier, og så er det tid til at få mejetærskeren frem igen. Christian bakker behændigt den voldsomme maskine ud af hallen og kører hen og får sat skæret på igen. Kort efter æder maskinen sig gennem rapsen. Meter for meter forsvinder de sammenfiltrede planter, og alt der er tilbage er stubbe og den strøelse, som bliver spyttet ud bag ved mejetærskeren. De små sorte frø fra rapsplanten hober sig op i maven på den store maskine, og snart er det tid til, at Mathias får gang i den store traktor med den endnu større vogn, så der kan blive tømt ud i mejetærskeren. Selvom de er et par unge gutter, foregår alt med en imponerende rutine. Tømningen sker i fart, og Mathias sørger for, at rapsfrøene fordeler sig jævnt i vognen ved hele tiden at justere farten, så strålen af sorte frø flytter sig frem og tilbage i vognen.

De sidste frø drysser ned i vognen, læsserøret klapper ind igen, og Mathias standser traktoren, mens mejetærskeren tygger sig videre gennem den store mark. Efter et par ture frem og tilbage er det igen tid til at få tømt mejetærskeren, og endnu en gang kører de to store maskiner side om side.

Høsten er en del af den danske sommer
Der er ikke meget Morten Korch over høsten i det moderne landbrug. Væk er de åbne traktorer og simple tærskeværk. Væk er negene på marken, og der er ingen fløjtende ungersvende med strå i munden på toppen af halmstakken på vej tilbage til laden. Alt er afløst af højteknologiske maskiner med et væld af knapper, håndtag og skærme, som vil få selv en person med meget teknisk snilde til lige at trække vejret dybt en ekstra gang.

Men selvom forestillingen om det romantiske landbrug hurtigt forsvinder, når man overværer høsten i det moderne landbrug, så er det et imponerende skue at se den store mejetærsker spise sig gennem afgrøderne. Og på en eller anden måde, så hører den bare til på billedet af den danske sommer.
I styrhuset på mejetærskeren er Christian dybt koncentreret. Han holder hele tiden styr på retningen og sørger for, at det brede skær får alt med. Solen er for alvor brudt frem og vejrudsigten lover tørvejr et godt stykke tid, så han indstiller sig på, at han nok skal sidde bag rattet en del timer endnu, da det er med at få høsten i hus imens man kan.

For hvem ved, hvornår vejrguderne har tænkt sig at drille igen.

Status på høst ved faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen:

Det er meget forskelligt, hvor langt landmændene er, alt afhængig af, hvor man er henne i landet. I Nordjylland er man først lige gået i gang med hvede, raps, vårbyg og rug, og et godt bud er, at man generelt over hele landet er cirka 14 dage bagud i forhold til et normalår.

Der er stadig rigtig mange afgrøder ude på markerne, og der skal nok bruges to til tre uger med godt høstvejr til at få høstet det hele. Der har ikke været mange høstdage endnu, så det er jo en udfordring for landmændene.

Udbyttet ser ud til at blive fint, og vinterbyggen ligger måske lidt over det forventede.

Majsen har haft godt af de seneste ugers gode vejr og har nok haft en normal vækst i den periode, men der er en undervækst på 30-50 procent, og den vil ikke kunne nå at udvikle sig, så det bliver en normal høst. Den kan dog godt nå at udvikle sig, så den har en værdi, hvis ellers vi får noget godt vejr.

Fakta om de danske afgrøder

Hvert år producerer danske landmænd mellem 9 og 10 millioner tons korn. I Danmark producerer vi cirka 4, 5 millioner tons hvede hvert år. De vigtigste afgrøder er:

  • Raps: I Danmark dyrkes primært vinterraps. Næsten halvdelen af rapsen er olie, som anvendes som madolie, eller som biobrændstof (miljødiesel). Den anden halvdel er rapsfrøkage, som bruges som proteinfoder i stedet for eller sammen med sojaskrå fra Sydamerika. Der findes også enkelte vårrapsmarker. Udbytterne i vinterraps er normaludbytter (3-4 tons/hektar). Hvor der gødes efter ligevægtsprincippet, er udbytterne noget højere (4,5-5,5 tons/hektar).
  • Hvede: Der findes både vinter og vårhvede. Inden for vinterhvede er der forskellige typer. Superbrødhvede eller hvid hvede, som bruges til specialbrød. Disse typer må typisk tildes 60-70 kilo N mere/hektar. Udbyttet er lavere, men proteinindholdet højere. Så er der almindelig brødhvede, som skal overholde forskellige kvalitetskrav, og kikshvede, hvor der ikke stilles krav om protein, men om faldtal. Til sidst foderhvede, som er langt den største del. Her er der også krav til protein. Der er fradrag for lav hektolitervægt (76 kg/hl.). Derfor dyrker de fleste foderhvede.
  • Byg: I modsætning til raps og hvede er langt den største del vårarten. En del af vårbyggen anvendes i ølbrygning som malt. Der stilles særlige proteinkrav til malt: ikke over 12 % protein og ikke under 9,5 % protein. For 10 år siden var der ofte for meget protein i malten, især på de lidt ringere jorde. Men de seneste år har problemet været vendt om. Nu kasseres de fleste maltbygmarker på grund af lavt protein. Vinterbyg anvendes stort set kun som foderbyg. I Frankrig og Tyskland kan vinterbyg også anvendes som malt, men udbyttet i maltbygsorter er lavere end i foderbygsorter.
  • Rug: Danmark dyrkes stort set kun vinterrug, som blandt andet bruges til rugmel og foder. Rug er en nøjsom plante, der primært dyrkes på de mere sandede jordtyper uden mulighed for vanding.
  • Triticale: En mellemting mellem hvede og rug. Triticale kan kun anvendes som foder. Den er mere nøjsom end hvede og dyrkes derfor primært på ringere jordtyper. Der findes også vårtriticale, som primært dyrkes af økologerne.
  • Emmer, ølandshvede og spelt: Arter, der stort set kun dyrkes i økologisk landbrug. De er lavtydende, langstråede og meget bløde i strået. De giver typisk under halvdelen af hvede/rugsorterne.
  • Havre: Der findes kun vårhavre i Danmark. I England dyrkes også vinterhavre, men den sort kan ikke overleve i Danmark. Havre anvendes til havregryn (meget lidt) og som hestefoder. Kan også anvendes som foderkorn til grisesøer, der har stressede maver.

Andre afgrøder:

  • Majs: Bruges som foder og majsensilage, til biogas i det sydlige Jylland og som hel majs, for eksempel til vildt og som foder til smågrise.
  • Ærter og hestebønner: Anvendes til protein eller som snacks.
  • Kartofler: Tidlige, som dyrkes under plastik og normalt er klar inden Sankt Hans, og de almindelige kartofler, som vi spiser hele året.
  • Sukkerroer: Dyrkes primært på Lolland/Falster og anvendes til sukkerproduktion (hvidt sukker). Restproduktet anvendes til foder, primært kvægfoder. Der er en stigende produktion af sukkerroer til biogas.
  • Frøgræsser: Danmark er verdens største producent af frøarter til alle slags formål, blandt andet fodboldgræs. Men ellers til hundreder af andre formål.
  • Grøntsager.

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top