FN: Små landbrug skal være dobbelt så effektive inden 2030

FN ønsker at fordoble produktionen i små landbrug frem mod 2030. Det fremgår af de nye bæredygtighedsmål. I Danmark vil vi kunne øge fødevareproduktionen betragteligt, vurderer faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen – men det kræver, at landmændene må gøde markerne noget mere.

dsc_0147

I øjeblikket får 842 millioner mennesker så lidt at spise, at de er underernærede. En femtedel af dem er børn under fem år. På verdensplan er fødevaremanglen et altoverskyggende problem – og det bliver kun værre i takt med, at vi bliver flere mennesker på vores klode. FN vurderer, at vi frem mod 2030 får brug for 50 procent flere fødevarer, hvis vi i fremtiden skal kunne brødføde den stigende verdensbefolkning, der allerede om 35 år vil tælle mere end ni milliarder mennesker. 

FN har i rapporten ‘Transforming Our World: The 2030 Agenda for Substainable Development’ udfærdiget en række bæredygtighedsmål frem mod 2030, som sætter fokus på de udfordringer, vi står overfor på verdensplan. Heriblandt fødevaremangel. Klimaforandringerne og ikke mindst løsningerne på disse spiller en stor rolle i fødevaremanglen. Flere multinationale selskaber har i årevis arbejdet på at fremavle afgrøder, som kan vokse steder, hvor det er tørt, eller hvor det med årene bliver tørt. For tørke er et stadigt stigende problem i vores verden, fortæller faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

”Nu kommer jeg en del i Rumænien, og der er man allerede begyndt at være voldsomt bekymret, når vi kommer et par hundrede kilometer nordøst for Bukarest og op mod bjergene den vej, for der forventer man, at det bliver tæt på ørken. I de områder får de i dag 400 millimeter regn om året, og det forventer man vil blive halveret i løbet af de næste 15-20 år. Så hurtigt går det. Og hvis man ikke er i stand til at finde en måde at løse det rent fødevareproduktionsmæssigt, så tror jeg, det er de færreste, der kan forestille sig, hvad det er, vi læner os op ad. Vi skal jo nok få fødevarer på bordet i lille Danmark, men hvis der er steder i verden, hvor man i den grad kommer til at mangle fødevarer, så giver det jo en politisk ustabilitet, som kan medføre nærmest hvad som helst.”

Dygtige danskere

I Danmark er vores fødevareproduktion præget af høj effektivitet og godt management, hvor vi forstår at udnytte ny teknologi og viden til vores fordel. Alligevel er der et stort uudnyttet potentiale i den danske fødevareproduktion, som primært skyldes de meget restriktive krav til gødning i den danske lovgivning. Den manglende gødning har blandt andet betydet, at udviklingen af sorter er gået i den forkerte retning herhjemme.

”Vi har ikke helt fået den fremgang de senere år på sortsforædlingen, som vi har haft tidligere, og jeg mener, at det skyldes, at vi er blevet holdt i så tæt snor på gødningsfronten, at det har udviklet vores sortsvalg i en forkert retning. I stedet for at gå efter en højere ydelse, er vi gået efter de sorter, som kunne klare sig med lav gødning, og det går ikke,” siger Jørgen Evald Jensen og fortsætter:

”Gødning er det helt store problem, det er der ingen tvivl om. Vores afgrøder har brug for at få tilført flere næringsstoffer, så de kan give et større udbytte, end de gør i dag. Det er et helt grundlæggende problem. Derudover tror jeg, det er vigtigt, at vi bliver ved med – og også bliver bedre til – at bruge den teknologiske viden, der er tilgængelig både i forhold til afgrøder og produktionsteknik. Danske landmænd er dygtige, men de kan blive endnu bedre. Vi har ikke nødvendigvis brug for at øge forbruget af pesticider, men vi skal blive bedre til at bruge dem rigtigt og på de rigtige tidspunkter. Højere gødningsnormer og godt management vil formentlig kunne øge fødevareproduktionen herhjemme med et sted mellem 20 og 25 procent.”

Nye muligheder

I Danmark er de små landbrug allerede så effektive, at det er urealistisk at fordoble produktionen i løbet af de næste 15 år, vurderer faglig direktør Jørgen Evald Jensen. Til gengæld vil det få meget stor indflydelse på verdens fødevareproduktion, hvis områder som Østeuropa og Afrika højnede produktiviteten. Det er her, de små familielandbrug er flest, og det er dem, der for alvor kan flytte fødevareproduktionen i en positiv retning.

”Når jeg kører rundt i Rumænien, kan jeg se, at mange af de små landbrug, der er dernede, har meget svært ved at styre afgrøderne på markerne, fordi de ikke har det input, der skal til, og det giver noget spild af ressourcer, hvor man år efter år forsøger at dyrke på nogle arealer, der er fuldstændig ukrudtsbefængte, og hvor man ikke kan styre det. Det er et godt eksempel på, at det ville flytte noget på fødevareproduktionen, hvis man kunne få det til at lykkes. De udfordringer har vi ikke på samme måde her i Danmark. Hvis du er i Østeuropa eller i Sydamerika – og i særdeleshed i Afrika – så ser man masser af arealer, hvor tingene ikke er lykkedes, og hvor effektiviteten er meget lav. Og det er jo klart, at det ville flytte fødevareproduktionen til nye højder, hvis man kunne få de områder til i højere grad at lykkes med at producere fødevarer,” siger faglig direktør Jørgen Evald Jensen.

Det har dog vist sig ikke kun at være landmændene, der kan gøre en forskel i arbejdet med at producere flere fødevarer. I USA har et par af de multinationale selskaber brugt de senere år på at udvikle forskellige majssorter til at give et udbytte på 25 ton per hektar. Deres ambition er at nå det inden år 2020.

”Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes for dem. Da jeg hørte om deres ambitioner på en konference i USA for fem-seks år siden, havde de allerede fået udviklet nogle sorter og teknikker, som gav et udbytte på mellem 18 og 20 ton per hektar,” siger Jørgen Evald Jensen.

Ingen økologi på dagsordenen

Mens debatten om økologisk produktion næppe har været en varmere kartoffel herhjemme, end den er nu, nævner FN intet om økologi i deres nye bæredygtighedsmål frem mod 2030. Ifølge Jørgen Evald Jensen skal det ikke tolkes, som om FN ikke ser potentialer og muligheder i økologi, men snarere som et udtryk for, at også FN ved, det er urealistisk at tro, at økologien alene vil kunne løse den store fødevaremangel på verdensplan.

”I FN er man fuldstændig klar over, at hvis man ikke sætter alle sejl ind på at optimere fødevare-produktionen, så får man en gigantisk udfordring. Og det at sige, at man skulle overgå til økologisk produktion, vil gøre den udfordring fire gange så stor. Når jeg har hørt folk fra FN-systemet holde foredrag om fødevaremangel, har de været kloge nok til ikke at gå ind i diskussionen om økologi, for det er jo en politisk diskussion snarere end en reel faglig diskussion. Jeg tror simpelthen ikke, at de har fantasi til at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre,” siger han.

Økologien kan dog alligevel vise sig nyttig i fødevareproduktionen i de lande, hvor det er svært at skaffe gødning og plantebeskyttelse nok til at skabe et højt udbytte, mener Jørgen Evald Jensen.

”Det kan godt være, at man steder i verden, for eksempel i Afrika, kunne opnå noget succes ved at køre økologiske systemer ind i produktionerne, det vil jeg bestemt ikke udelukke. For hvis man ikke er i stand til at skaffe forskellige inputs, så kan det godt være, det er en økologisk produktionsform, der vil give det bedste udbytte. Men på verdensplan som sådan løser økologien ikke vores udfordringer i fødevareproduktionen. Der er man nødt til at få optimeret med næringsstoffer og med den viden, man har omkring planteværn og genteknologi.”

Klik her for at læse FN’s bæredygtighedsmål frem mod 2030.

Af Cecilie Christensen, cc@baredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen