Vandselskab betaler prisen for døde køer

I årevis har Jens Lauritz Jørgensen kæmpet en kamp for at få kommunen og det lokale vandselskab til at gøre noget ved det urensede kloakvand, der løber ud på hans marker, hver gang der er voldsom regn. I år lykkedes det at få erstatning fra vandselskabet, men problemet med spildevandet er der stadig.

jens-jørgensens-kreaturer-på-mark-der-ofte-oversvømmes

De fleste vil nok være enige i, at det er uhensigtsmæssigt, at der hvert år udledes millioner af liter urenset spildevand direkte ud i vandløb, søer og farvande. Nogle vil endda blive forargede og skrive et læserbrev til den lokale avis eller give sin utilfredshed til kende på en anden måde.

Men når spildevandet fosser ud på ens marker flere gange om året med negative konsekvenser til følge, så skal der mere drastiske midler i brug for at råbe de ansvarlige op og få dem til at gøre noget ved problemet. For Jens Lauritz Jørgensen fra Tårs i Nordjylland var et af de midler at sende en regning til Hjørring Vandselskab, hvor de udgifter, han har haft i forbindelse med spildevandsudslip, var listet op. På regningen er der blandt andet udgifter til tre døde køer, vægttab på 14 køer og udgifter til foder til køer, der måtte tages hjem i stalden på grund af spildevandet på marken.

”Jeg skrev en regning til vandselskabet på 62.000 kr. for gener, jeg har haft i forbindelse med oversvømmelserne på mine marker. Så satte vandselskabet en advokat på, og jeg blev indkaldt til møde, hvor de spørger mig, hvad jeg siger til at få 60.000 i kulancebeløb. Jeg er målløs over, at jeg fik de 60.000 kr., da jeg troede, at de nok ville tilbyde mig det halve”, siger Jens Lauritz Jørgensen.

Læs også: Vandselskabet sender lorten videre til landmanden

Svært at bevise, hvad køerne blev syge af
Kigger man ned over regningen, så er det ikke småting, oversvømmelserne har betydet for Jens Lauritz Jørgensen, og han har haft både dyrlæge og landboforeningen til at hjælpe ham med at få alle posterne med.

” I vinteren 13/14 havde røret, der leder kloakvand hen til overløbsbygværk, været stoppet, så vandet var løbet direkte ud på marken. Da jeg lukkede dyrene ud på marken, ville ikke de græsse af. Ikke tale om, at de ville sætte hovedet ned til det græs. Så det blev vi nødt til at høste og kassere”, siger Jens Lauritz Jørgensen og forsætter: 

”Efterfølgende opdagede vi et hul i jorden på grund af det stoppede kloakrør, der var sprunget læk, så det skulle kommunen ud og lave. Men røret sprang hurtigt læk igen, så jeg blev nødt til at så om igen. Og selvom det ikke var noget stort areal, så tager det bare tid at få gjort alt udstyret klart og få overstået selve såningen. Så vi har sat en timepris på de forskellige opgaver og listet dem op på regningen. ”

Den sværeste post på regningen var udgifterne i forbindelse med de køer, der har været syge eller er døde. For selvom det kan virke åbenlyst at se en sammenhæng mellem spildevandet og køernes sygdom, så er det meget svært at påvise.

”Jeg er ikke i tvivl om, hvad årsagen er til, at de bliver syge og dør, men vi har ikke kunnet påvise, hvad de har været syge med, og dyrlægen spurgte da også om, hvad præcis jeg ville teste for. Der er jo mange forskellige ting, vi kunne teste for, og hver prøve koster mange penge, så dyrlægen var også nysgerrig for at vide, om jeg nu også mente, at jeg kunne få pengene hjem igen”, siger Jens Lauritz Jørgensen.

Vandselskabet ville ikke kunne vinde sagen i retten
Jens Lauritz Jørgensen har sat sig meget grundigt ind i reglerne på området, og han har løbende dokumenteret de oversvømmelser, der har været, og han er heller ikke i tvivl om, hvorfor vandselskabet gik med til at betale det meste af den regning, han sendte til dem. 

”De ved udmærket godt, at de har et problem, og de vil ikke i retten med mig. Jeg har taget masser af billeder, som de også har fået, så de har nok beviser. Vandselskabets advokat gjorde mig opmærksom på, at jeg kun kunne gå tre år tilbage i tiden, da jeg fortalte dem, at jeg ville gå så langt tilbage, som jeg kunne. Men så sagde jeg til dem, at det ikke er de døde dyr og dyrlægen, der er det bærende her og at de jo har fået billeddokumentation for de tidligere år, så de ved jo udmærket godt, hvordan det ender, og at de jo aldrig kan vinde sådan en sag. Det havde de jo selvfølgelig en anden mening om, men de betalte pengene, fordi de godt vidste, at de alligevel ville komme til at betale, og at det ville blive ubehageligt for dem at komme igennem en retssag”, siger landmanden fra Tårs.

Kommunen nøler
Den nordjyske landmand har i flere år brugt meget tid på at råbe kommunen og vandselskabet op, og selvom det til tider er svært at trænge igennem, så oplever han fra tid til anden, at hans indsats har effekt.

”De er på grund af mig gået i gang med at lave separatkloakering, så spildevand og overfladevand kommer hver for sig. De har været i gang nogle år med at gøre klar til det, og det er sådan set klar, men man har bare ikke taget det i brug endnu. De større virksomheder i kommunen er klar til at levere vand i to spor, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kommer i gang med at separere vandet”, fortæller Jens Lauritz Jørgensen og forsætter:

”Jeg snakker tit med vandselskabet, og de siger, at de er ærgerlige over, at kommunen ikke giver dem et påbud om, at de skal få koblet separatkloakeringen til. Man regner med, at det tager fem år at få hele byen koblet op, men de kunne jo bare tage en del af byens spildevand, mens man får koblet resten af byen op på separatkloakeringen. ”

Læs også: Kloakvandet fosser urenset ud 18.828 steder i Danmark

Folk i lokalområdet, synes det er noget svineri
Et varmt emne i lokalområdet er udgifterne for de husstande, der skal kobles op til separatkloakering, og nogle borgere er meget utilfredse med, at de selv skal betale. Men når de hører, hvad konsekvenserne er, hvis ikke der bliver gjort noget ved kloakeringen, så forstummer kritikken.

”Jeg møder jo op til borgermøder nogle gange og prøver at fortælle folk om situationen. De første gange vendte folk det hvide ud af øjnene og sagde, at det var noget vrøvl, og at det ikke kunne passe, at hver gang de trak ud i toilettet, så endte deres lort ude på min mark. Men da radio og aviser begyndte at bringe historier, så var der ikke længere nogen i byen der benægtede, og nu siger de ”sådan noget svineri”. Da folk først blev klar over, hvor slemt det er, så vendte stemningen fuldstændig. Der var nogen, der var sure over, at de skulle betale for at blive sluttet til separatkloakeringen, men da jeg rejste mig og fortalte om, hvor spildevandet ender henne, så var der ikke nogen, der havde mere at sige”, siger Jens Lauritz Jørgensen.

Oplever du overløb fra rensningsanlæg eller overløbsbygværker i dit lokalområde, må du meget gerne tage billeder eller video af det og sende til awh@baeredygtigtlandbrug eller dele det på vores Facebookside

Sådan så det ud én af de gange, spildevandet oversvømmede Jens Lauritz Jørgensens marker

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen