NaturErhvervstyrelsen tilbageholdt notater om manglende effekt af randzoner

I to notater bestilt af NaturErhvervstyrelsen har Aarhus Universitet i 2014 og 2015 vurderet effekten af randzoner til at være lav og til tider ikke eksisterende. Alligevel fastholder styrelsen, at randzoner er et effektivt virkemiddel til at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

img_0251

I forbindelse med ændringerne af loven om randzoner i forsommeren 2014 bemærkede Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) at randzonernes effekt på miljøet er overvurderet.  På trods af eksperternes vurdering fastholdt den tidligere regering randzonernes miljømål ved fremlæggelsen af den reviderede randzonelov den 13. maj 2015, og det gør NaturErhvervstyrelsen stadigvæk, selv om endnu en rapport fra april 2015 med baggrund i tysk og hollandsk forskning slår fast, at randzonerne ikke virker efter hensigten.

I forbindelse med ”Aftale om Vækstplan for fødevarer” blev det i et bredt forlig mellem de tidligere regeringspartier Socialdeomkraterne og Radikale sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 2. april 2014 besluttet, at randzonearealet skulle reduceres til 25.000 hektar, og det betød, at effekterne af randzoneloven blev reduceret tilsvarende på baggrund af den viden, der blev lagt frem for forligsparterne.

Den 13. maj 2014 fremlagde den tidligere Minister for Landbrug, fødevarer og Fiskeri, Dan Jørgensen (S) de miljømæssige konsekvenser af den reviderede randzonelov i ”Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven”, og helt centralt indgår der i lovforslaget et estimat omkring randzonernes effekt i forhold til at tilbageholde kvælstof (N) og fosfor.

Men blot to uger efter, aftalen blev indgået, modtog NaturErhvervstyrelsen en rapport fra Aarhus Universitet, der vurderede randzonernes effekt til at være overvurderet.

DCE skriver i dokumentet ’Bemærkninger til forslag om ændring af Lov om Randzoner’, at den estimerede N-tilbageholdelse af randzoner på 1.100 ton ved et randzoneareal på 25.000 hektar ikke kan genfindes af Aarhus Universitet:

”…Effekten af randzoner på kvælstoftabet.

I bemærkningerne henvises til effektvurdering af randzoner ift. kvælstof. Vi skal understrege, at det anvendte tal på ca. 2.200 ton N er estimeret i forbindelse med en aktuel opgave for Miljøministeriet, men ikke pt. kan findes i tilgængelige kilder. …”

DCE skriver også, at den anførte effekt af randzoner i forhold til tilbageholdelse af N er betinget af, ”at en af forudsætningerne for vurderingerne er en årlig fjernelse af plantemateriale. ” Det står i kontrast til ordlyden i randzoneloven, hvor det helt specifikt er anført, at: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte en ordning, hvorefter det i en overgangsperiode vil være tilladt at høste afgrøder, såvel enårige som flerårige, der er etableret i randzonen langs vandløb, der ikke før den 1. august 2014 var omfattet af randzoneloven, men som bliver omfattet af loven efter denne dato.”

Forudsætningen for, at randzonerne skulle kunne virke, er altså ifølge DCE, at plantemateriale skal høstes og fjernes fra randzonerne, mens det ifølge randzoneloven er ulovligt at bortføre plantemateriale.

DCE skrev også i sin bemærkning, at ”En reduktion i tabet af fosfor på 80 ton P som følge af etablering af 25.000 ha randzoner, anser DCE med den nuværende viden for overvurderet. ” I lovforslaget fremført af den tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen (S) den 13. maj 2014, er det da også i en bemærkning anført, at Aarhus Universitet ikke kan genfinde randzonernes miljømæssige konsekvenser som anført i lovforslaget:

”… Den negative effekt på den budgetterede fosforreduktion udgør op til 80 ton fosfor. Aarhus Universitet har i et høringssvar til lovforslaget anført, at den faktiske reduktionseffekt kan være betydeligt mindre. Miljøministeriet har oplyst, at bemærkningerne fra Aarhus Universitet er noteret og tages til efterretning i forbindelse med den fremadrettede opgørelse af virkemidlets effekt. …”

På trods af Aarhus Universitets vurdering af randzonernes effekt som værende overvurderet, og på trods af, at der i lovforslaget står skrevet, at Aarhus Universitets bemærkninger ”tages til efterretning i forbindelse med den fremadrettede opgørelse af virkemidlets effekt ”, så kan man et år efter på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside stadigvæk se, at det ikke har været tilfældet.

Under punktet ’Tal og faktuelle oplysninger om Randzoner’ fremgik det frem til den 11. august 2015, at effekten af 25.000 hektar med randzoner var estimeret til at være 1.100 tons hvad angår tilbageholdelse af kvælstof (N), og 80 tons hvad angår tilbageholdelse af fosfor. Tallet for randzonernes effekt i forhold til fosfor blev den 11. august af NAER på hjemmesiden ændret til “Op til 19. tons P”.

På trods af, at DCE vurderede randzonernes effekt som værende ”overvurderet”, fastholdt daværende Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dan Jørgensen (S), at der skulle være ni meter bræmmer langs vandløb og søer, og den reviderede randzonelov blev stemt igennem med et bredt flertal i Folketinget og præsenteret den 15. juli 2014, og den har fungeret siden den 1. august 2014.

Udenlandske målinger langt fra danske modelberegninger

DCEs vurdering af, at randzonernes effekt er stærkt overvurderet i randzoneloven, blev i april 2015 bakket op af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), der i et notat bestilt af NaturErhvervstyrelsen, med udgangspunkt i forskningsresultater fra hollandske og tyske randzoneforsøg konkluderede, at randzoner i drænede områder ingen eller meget lille effekt har på udledningen af næringsstoffer, og at den direkte effekt af randzoner primært består i, at der ikke må gødes i randzonerne.

I Danmark er miljøeffekten af randzoner udregnet med baggrund i modelberegninger, men der har ikke før vedtagelsen af den første og den anden randzonelov været foretaget konkrete målinger af randzonernes reelle effekt. Det til trods for, at randzoner som virkemiddel allerede blev præsenteret i 2004 i forbindelse med præsentationen af ”Ægte Grøn Vækst”. Men imens Danmark kun har formået at modelberegne randzonernes effekt, så har målinger af effekten af randzoner fundet sted i to andre EU-lande.

I maj 2014 kunne DCA fortælle, at man i Tyskland havde undersøgt effekten af randzoner i to større forskningsprojekter, og det vakte stort røre i landbrugets organisationer, at forskerne tilsyneladende var nået frem til, at effekten af randzonerne var minimal i landbrugsområder, der til forveksling lignede danske forhold. Det skete i de to forskningsprojekter:

’Wirksamkeit von Gewässerrandstreifen auf Nitrateinträge in Oberflächengewässer gedränter Tieflandeinzugsgebiete” og ’Haben Gewässerrandxtreifen an einem gedränten Ackerstandort einen Einfluss auf die Nitratkonzentrationen im Grundvasser? – Eine Prozessstudie auf Feldebene in Mecklenburg-Vorpommern’.

Den 13. april 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen et længe ventet notat fra DCA, hvor seniorforsker Charlotte Kjærgaard skriver, at udenlandsk forskning peger på, at randzonernes effekt er meget lille eller ikke eksisterende på de fleste jordtyper.

I notatet ’Vedrørende notat om ”Effekten af randzoner på drænede arealer med udgangspunkt i tyske randzoneundersøgelser’ skriver Charlotte Kjærgaard blandt andet, at:

”… Det bør dog være klart at N-effekten af randzoner kan variere fra 0 til den braklægningseffekt der opnås ved udtagning af areal i omdrift. …”

Selv om forespørgslen fra NaturErhvervstyrelsen kun drejede sig om de to meget omtalte tyske rapporter, så inddrager DCA også den hollandske rapport ’Effectiveness of unfertilized buffer strips for reducing nitrogen loads from agricultural lowland to surface waters’ i sit svar til NaturErhvervstyrelsen.

I Holland fandt forskerne ifølge DCA frem til samme konklusion som de tyske kolleger; nemlig at randzonernes effekt i forhold til tilbageholdelse af næringsstoffer er meget begrænset.

”Hvis N-reduktionen forekommer i rodzonen ned til drændybde (1 m), kan den aktuelle N udledning fra det dyrkede vandløbsnære areal være lav, og den direkte N-effekt ved konvertering til ikke-dyrket randzone vil tilsvarende være lav eller helt uden effekt, ” konkluderer DCA med baggrund i de tyske og hollandske rapporter. ”

DCA skriver videre, at:

”På drænede arealer kan N-effekten af randzoner i overvejende grad tilskrives den direkte effekt ved ophør af gødskning og/eller udtagning af areal i omdrift. …. ” DCA beskriver også, at N-effekten af danske randzoner er opgjort af DCE og publiceret i Virkemiddelsrapporten, hvor det beskrives, ”at der formodes at være en lille N-retention i de vandløbsnære randzoner, men at dette ikke er undersøgt nærmere. ”

DCA gør også opmærksom på, at det i Virkemiddelsrapporten beskrives, at der ikke er datagrundlag til at bestemme den konkrete N-udvaskning fra randzonerne i Danmark. Og som svar på styrelsens spørgsmål om hvorvidt det har betydning for randzonernes effekt, om randzonerne er placeret på drænede områder, skriver DCA i sit svar:

”Antagelsen om en lille N-retention i de vandløbsnære randzoner, som beskrevet i Virkemiddelskataloget, er således ikke i overensstemmelse med resultaterne fra de Hollandske og tyske undersøgelser på lavbund. ”

Kort sagt passer de danske modelberegnede effekter af 25.000 hektar randzoner langs vandløb og søer i Danmark ikke overens med forskningsprojekterne i Holland og Tyskland. Både DCA og DCE har i de to notater til NaturErhvervstyrelsen konkluderet, at der ikke er nogen væsentlig effekt af en ’bufferzone’ i forhold til kvælstof og fosfor. 

Læs også: 21.3 mio. kroner til bestilt forskning i randzoner

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen