Som man råber i naturen, får man svar

Kommunikationsdirektør Vibeke Lyngse (VL) fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i et indlæg med overskriften ”Naturen har krav på en stemme” forklaret hvorfor DN mener sig berettiget til at råbe op – også i modvind.

bjarne-nigaard-adm-dir-bl-4

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

VL anfører at naturen i Danmark er under voldsomt pres, og henviser til en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, hvor Danmarks natur angiveligt ”…skraber bunden…”, og hvor EU Kommissionen efter VLs opfattelse i samme rapport har konkluderet, at ”… landbruget er den forholdsmæssigt væsentligste trussel mod naturtyperne på land og mod fuglelivet…”

Nu har VL ikke nævnt rapportens navn, men jeg tillader mig at gå ud fra, at hun omtaler Det Europæiske Miljøagenturs tekniske rapport ’State of Nature in the EU: Resultater fra indberetning i henhold til naturdirektiverne 2007-2012’.

Om den skriver Miljøagenturet selv: ”… I henhold til direktiverne, er EU-medlemsstaterne forpligtet til at vurdere og hvert sjette år rapportere om status og tendenser af visse arter og levesteder. EEAs tekniske rapport …  trækker på de vurderinger, der indberettes af medlemsstaterne i henhold til de to direktiver…”

Der er altså ikke tale om en samlet undersøgelse efter samme metode, men om national indberetning, hvor der selvsagt kan være forskelligheder i tolkninger og metoder fra Bulgarien til Danmark.

Miljøagenturet skriver endvidere i sit sammendrag af rapporten: ”… Medlemsstaterne indberettede om pres og trusler for hver naturtype og art. Landbrugsaktiviteter, modificering af floder og søer, og vandindvinding var de hyppigst rapporterede presfaktorer, der har store negative konsekvenser for naturtilstanden. …”

Efter den tekniske rapports udgivelse, har EU Kommissionen afgivet sin egen rapport om rapporten. I denne står der i afsnittet om ’Belastninger og trusler’: ”… For terrestriske systemer … udgør “landbrug” og “menneskeskabte ændringer af naturforholdene” de væsentligste påpegede problemer for alle tre grupper (fugle, andre dyrearter og levesteder)…”.

Hvordan VL når frem til, at EU Kommissionen i miljøagenturets rapport konkluderer, at netop landbrug blandt flere nævnte presfaktorer kan siges at være ”… den forholdsmæssigt væsentligste trussel …” har jeg svært ved at gennemskue.

Jeg forstår endvidere, at DN mener at være ”… naturens stemme…” og repræsentant for ”… den almindelige borger …”. Som almindelig borger er jeg ikke helt klar over, hvornår og hvordan en så ubetinget ret til at repræsentere mig og naturen skulle være havnet hos lige netop DN, men skidt nu med det, hvis vi så i øvrigt kan finde nogle fælles forståelser af, hvad det kunne være godt at prioritere i kampen for et renere miljø i Danmark.

Spildevand er et stort problem
I den seneste tid har vi fx oplevet en del voldsommere regnskyl, som igen har medført en del overløb fra rensningsanlæg og kloakker.

Miljøstyrelsen oplyser, at der er 5.600 overløbsbygværker i Danmark. Naturstyrelsen skriver om overløb: ”… Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet. …”

Da noget tilsvarende skete sidste år i september i København, forklarede DN, at det ikke var et problem.

” … Det er ikke er et problem for hverken Øresund eller Københavns Havn. Dertil er mængderne af nitrat, fosfor og oxigen alt for små set i forhold til vandgennemstrømningen og de øvrige kilder. Så i København er det kun et hygiejnisk problem…”, meldte DN ud dengang.

Den tilgang er jeg temmelig overrasket over. Miljøfremmede stoffer, husholdningskemi, fækalier og andet godt fra vores moderne samfund skyllet direkte og urenset ud i det vand, vi ellers gerne vil holde rent.

Eksperter vurderer, at urenset spildevand er noget af det mest giftige for mennesker. Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU fortalte til TV2 Lorry, at der efter skybruddet var ca. 1 procent kloakvand i Københavns Havn. Og at blot 1 ml. kloakvand, ca. 20 dråber, er sundhedsskadeligt.

Overlæge Tyra Grove Krause, Seruminstituttet, beskrev i et andet interview på TV2 Lorry, hvordan helt små mængder kloakvand i kontakt med huden kan betyde fatale infektioner for mennesker.

Ikke mærkeligt at fiskene vender bugen i vejret i stor stil efter et overløb med urenset kloakvand, og at bunddyr og vandplanter bukker under i vandløbene. Ikke mærkeligt at fjorde og indre farvande mister pusten og får iltsvind, når spildevandet har frit løb.

Men mærkeligt, at fokus på vores til tider dårlige vandmiljø fra DNs side til stadighed helt ensidigt er rettet mod dansk landbrug, der har halveret sin kvælstofudledning, og i øvrigt i dag kan påvise, via målinger, at landbrugets udledninger ligger under tålegrænserne.

Kære VL, skulle vi ikke begynde at fokusere på et meget reelt og stort problem for vores miljø, og så glemme den dommedagsretorik som du skriver, at du ikke kan lide?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen