Reguler nu landbruget med faglighed

Det var randzonerne, der var dråben, som fik bægeret til at flyde over for Hanne og Alfred Tværsig Olesen. Restriktion på restriktion var lagt på landbrugserhvervet. Men med pålagte udyrkede zoner langs vandløb blev Alfred Tværsig Olesen rigtig vred. Fagligheden manglede totalt.

alfred3

Den 2. september er der atter åbent samråd om randzoner i Folketinget. Denne gang om ophævelse af kravet om randzoner samt lempelse af gødningsreglerne. Denne gang håber hele Bæredygtigt Landbrug, at der sker noget. Læs nedenfor om Alfred Olesen og hans kamp med sine randzoner. Mange landmænd har tilsvarende historier at fortælle.

”Jeg kan ikke forsvare at udføre en handling, der er mere forurenende end det jeg har gjort tidligere, derfor anlagde jeg ikke randzoner”, siger Alfred Tværsig Olesen, Tværsiggård ved Hornsyld. Randzoner betød, at landmænd skulle lade ti meter på hver side af vandløb forblive udyrkede.

Alfred Tværsig Olesen blev politianmeldt for ikke at anlægge randzonerne efter den 1. september 2012. I januar 2013 måtte han med en kontrollant og en fuldt pistol-bevæbnet betjent bruge en hel dag på at besigtige de manglende randzoner. Han ville gerne have været for en dommer, så han under ed kunne forklare, hvorfor han handlede, som han gjorde. Det kom han ikke. Og han måtte selv rykke for en afgørelse. Så kom der da en skrivelse fra Sydøstjyllands Politi, dateret den 7. maj 2013, hvor det meddeltes ham, at man havde standset efterforskningen i sagen. Da havde han været sigtet langt over et halvt år.

Udsivning er større på udyrkede områder
En sådan behandling gør ondt på en retskaffen landmand, der har drevet sit landbrug i en menneskealder. Og han ved hvad han taler om. Alfred Tværsig Olesen er en meget grundig mand. Han havde studeret data fra England og selv besøgt forskningen i Rothamstead. Der er lavet nedsivningsforsøg siden 1841. Og det nytter ikke noget at komme og sige at jordbundsforholdene i Danmark er så specielle, understreger Alfred Olesen, for i Rothamstead er jordbundsforholdene meget præcist sammenlignelige med jordbundsforholdene på Tværsiggård.

De engelske målinger viser, at når det kommer til udsivning, er udyrket jord noget af det værste. Det giver et større tab til omgivelserne end en fuldgødet hvedemark. Det der er værre er, når planteresterne skal ligge og rådne på jorden. Og det var netop, hvad der skulle ske på randzonerne. Derfor sagde Alfred Tværsig Olesen stop.

”I Danmark har man ikke målt på tingene, men man har beregnet sig frem. Og de danske myndighederne fortæller landmændene, at man ikke blot kan måle sig til resultater af udledninger. Men det kan man og det gør man både i England og i Tyskland. Man må da kunne sende nogen på målekursus, for beregninger på meget gamle data, dur ikke. Og de beregninger man kommer frem til i Danmark er seks til syv gange så høje som målingerne”, funderer Alfred Tværsig Olesen.

I Tyskland tager man endda flere steder langt flere prøver end krævet, også af miljøfremmede stoffer, der kan stamme fra husholdninger og industri. Sådanne prøver kan benyttes forebyggende. Hvis man opdager en stigning af et bestemt stof, kan man gå til kilden og stoppe det – inden det når over grænseværdierne. Den mulighed har man ikke i Danmark, dels fordi man ikke måler på miljøfremmede stoffer dels fordi modeller jo ikke afslører ændringer i virkeligheden.

Randzonerne skulle være udyrkede arealer. Planteresterne skulle blive på jorden. Det var det mest forurenende overhovedet – efter målingerne. Det var der Alfred Tværsig Olesen satte hælene i. At forarbejdet var sjusket, generer ham også. Han blev politianmeldt, fordi han ikke havde etableret randzoner på i alt 3,8 hektar. Men efterhånden som kortmaterialet blev bedre og bedre, var der tale om, at han skulle have haft lagt randzoner ud på langt mindre end én hektar. En sådan behandling fra myndighederne gør ondt.

Beregningsmetoder holder ikke stik
Randzonekravet kom oveni gødningsreglerne. Derfor var de dråben. Men gødningsreglerne er også problematiske, understreger Alfred Olesen. De danske myndigheder fik gennem de danske indmeldinger til EU hele landet klassificeret som nitratfølsomt område – uden at tage prøver som dokumentation – hvilket EU foreskriver. Man kan spørge sig selv hvorfor, funderer Alfred Olesen. Men de danske myndigheder lavede herefter deres egne teoretiske beregninger, hvorefter en tredjedel af tilført gødning bliver udvasket. På den baggrund satte man ind på at minimere landmændenes brug af gødning. Men det er en meget problematisk praksis, for EU-reglerne foreskriver, at der skal udføres konkrete målinger, inden der foretages større indgreb. Det er garanti for borgernes – og landmændenes – retssikkerhed.

I den netop førte gødningssag bekræfter professor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet, at teorien om 1/3 merudvaskning ved tilført kilo N stammer fra gamle forsøg på velgødet jord forud for indførelsen af normreduktionerne (1998) og at disse teser under ingen omstændigheder kan overføres på undergødsket landbrugsjord.

Så de danske beregningsmetoder holder ikke stik, fordi en miljøbevidst landmand gøder, til planten er mæt. Når planten får hvad den behøver, er den i god form og spiser op. Derfor kommer der ikke en større udvaskning efter en velgødet mark og slet ikke om sommeren. Det kommer der derimod fra en mark, hvor planterne ikke får, hvad de har behov for, så vil mistrivsel og sygdomsangreb lettere betyde, at planterne ikke optager den næring, der er, forklarer Alfred Tværsig Olesen, der også understreger, at med undergødskede afgrøder høster landmanden en mindre mængde af dårligere kvalitet fra sin mark. Mængden er en ting, så skal der købes mere foder ind til grisene. Det betyder øgede udgifter til landmanden. Den dårlige kvalitet af afgrøderne er en anden ting, det betyder, at planterne ikke har det protein, som grisene har brug for. Det betyder større import af soja fra Sydamerika, for at få det protein, Danmark lige så godt kunne producere selv.

”Tabet på kvalitet er meget stort. Det er ikke så underligt, at købere af europæisk korn siger ”Danish excluded”, det ville vores grise også gerne sige,” tilføjer Alfred Tværsig Olesen med et glimt i øjet. Han ønsker at få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Det vil sige, at der gødes efter planternes behov, således at det der fraføres marken i høst også bliver tilført. Det er godt landmandsskab, der efterlader jorden i god dyrkningsmæssig stand til næste generation. Det er det de gør i andre EU-lande.

Når det nu er på tale, at specielt Tyskland, vil ændre på reglerne, er det på grund af en helt særlig situation: I Tyskland har man i enkelte områder tilført handelsgødning efter ligevægtssystemet og derefter udenfor regnestykket tilført afgasset biogasgylle. Det havde man tilladelse til, så det var helt efter reglerne. Men målinger har nu dokumenteret, at det ikke er hensigtsmæssigt – derfor er målinger så vigtige. Og nu er det så den virkelige verden, der justeres på, og ikke modelberegninger.

Tyskerne har også kunnet gøde med handelsgødning med 1,7 dyreenhed pr. hektar. I Danmark må man kun gøde med 1,4 dyreenheder pr. hektar. Begge dele inkluderet i den samlede gødningsmængde, som jo altså også er lavere i Danmark.

”Lad os beholde vores husdyrgødning selv, så vi kan gøde med samme mængde husdyrgødning som i andre EU-lande,” beder Alfred Olesen, det ville også hjælpe på situationen.

”Der skal være en sammenhæng i vores arbejde. Den sammenhæng har de danske regler frataget os og derfor udpiner vi jorden.” Det piner landmanden: ”Min bedstefar sagde altid: Man skal passe på ikke at slynge bierne hårdere, end de kan flyve igen. Det er det, man er ved at gøre med de danske landmænd, når 80 procent har alvorlige problemer med økonomien. Giv os lov at drive vores landbrug fagligt forsvarligt, så skal økonomien nok komme på ret køl igen.

Det er ikke ligegyldigt, hvad der sker. Det gælder kampen for vores hjem, og det er alvorligt,” lyder det fra landmanden fra Hornsyld.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen