Af Peter Rosendal, næstformand
Jeg har igennem længere tid set, hvordan hensynet til både naturen og landbruget er blevet misbrugt af politikere, der har slået plat på en såkaldt ”grøn” profil. Det har medført en uholdbar forvaltning af naturen og landbruget i Danmark. Ingen har bekymret sig om, hvordan embedsmænd og forskere har forvaltet den magt, der opstår, når der ikke er forbindelse mellem meningsmålinger, politisk korrekthed og paradigmet om, at ”landbrug og natur er modsætninger”. Den fremtidige forvaltning af vores arealer, og den biodiversitet som landbruget lever sammen med, kan igen ske ud fra en fornuftig afvejning af brugen af ny teknik og naturoplevelser.
Når vi ser de åbenlyse fejl, der er opstået igennem de mange år, siden Jens Kampmand åbnede dørende til Miljøministeriet første gang, skal vi huske på, at der igennem alle årene ikke er blevet set på de målinger, der skulle være grundlaget for forvaltningen af naturen. Det er både naturen og landbruget, der har været de store tabere med den førte politik.
Man har forvaltet ud fra meningsmålinger, og ingen har kunnet følge udviklingen af de begrænsninger, der er blevet indført. Naturen har behov for igen at få en god behandling, og de embedsmænd, der igennem årtier har givet tilladelser til at lede særdeles giftige stoffer ned i mine vandløb for så med den anden hånd at udpege mig som årsagen til forurening, med den kemi jeg benytter på marken, er der nu mulighed for at udskifte.
Jeg er klar til at måle min belastning i naturen. Det er til stor fordel for naturen, og det vil også få den konsekvens, at den rette forurener vil blive udpeget.
Politik uden hold i virkeligheden
Hvis vi i Danmark vil have en god fordeling mellem velfærd og miljø, byer og land og alt der imellem, så er vi nødt til at standse de politiske studehandler, der ikke har hold i virkeligheden. Når vi på en café i København hører, at det akademiske publikum kræver rent drikkevand, så ville jeg ønske mig, at de stoppede med at forurene det grundvand, der er lige nede under cafebordet, i stedet for at kræve, at det er mig, der skal levere alt det vand, som hele landet benytter sig af.
I 1853 kostede en koleraepidemi mere end 4.700 københavnere livet. Smittekilden var det stærkt forurenede vand fra Københavns brønde. Og så sent som i sidste uge bedyrede seks sjællandske kommuner, at de er klar til at gå rettens vej for at sætte en stopper for, at København uhæmmet kan kræve, at landkommunerne pumper rent vand op fra under deres jorde for at sende det til Købenavn, hvor rent vand i undergrunden er en mangelvare.
Jeg vil gerne stå til ansvar over for min adfærd, men jeg er ikke forpligtet til at påtage mig andres.
Når sammenlægningen af Miljø- og Fødevareministerierne giver en synergieffekt, ser jeg det især ved, at det er et samlet ministerium, der varetager de store arealer i fællesskab med arealernes ejere. Ingen lodsejer skal begrænses i sin ejendomsret, uden at der er evidens for begrænsningens virkning. Og skulle det alligevel ske, så skal det ske ad frivillighedens vej.
Kun ved at måle den tilstand man har på et givet tidspunkt og ved at følge udviklingen af forureningen, har vi mulighed for at varetage naturens behov og beskyttelse. Hvis vi antager, at man medicinsk behandlede en person med forhøjet blodtryk uden at måle blodtrykket før og under og efter behandlingen, så siger det sig selv, at personen næppe får den korrekte behandling. Med stor sandsynlighed behandles personen forkert, hvis ikke diagnosen er udført ordentligt. Sundhedsvæsnet er en samlet enhed, som har til formål at tilgodese både patienter og pårørende ud fra sund fornuft, og det samme skal selvfølgelig gøre sig gældende i forhold til samfundets behandling af naturen og landbruget.
At samle dét, som naturligt hører sammen, kan kun give en mere regulær tilgang til de opgaver, der skal udføres. Og med den indsats Bæredygtigt Landbrug har stået i spidsen for, er det lykkedes at bringe sund fornuft og virkelighed ind i debatten.
Jeg vil tillade mig at sige, at uden den indsats var landbrugets organisationer fortsat med at falde på halen for meningsmålinger, politisk korrekthed og paradigmet ”landbrug og natur er modsætninger”.
Vi har i årtier hørt Danmarks Naturforening (DN) udråbe alt, hvad der sidestilles med konventionelt landbrug som forfærdeligt og naturfjendsk. At DN i så mange år har været bannerførere for den slags manipulerende påstande, har tilsidesat mine gennerelle rettigheder, og vi kan kun få stoppet DNs ødelæggende virksomhed mod naturen og landbruget med en korrekt forvaltning af de to områder.
Der er et utal af sammenfald mellem DN og de tre styrelser, der er underlagt det nye ministerium. Men ved at forlange korrekt implementering af diverse EU-direktiver kan den krænkelse af mine rettigheder stoppes. Nu er der mulighed for, at de målinger, der er krævet, vil blive udtaget, og ikke fordrejet i mærkelige beregninger, der har afsæt i akademiske cafémøder.
At samle hvad aldrig skulle havde skilt er meget fornuftigt, og foreningen af Miljø- og Fødevareministeriet kan give de tiltrængte områder store fordele. Hvis samlingen skal lykkes kræver det en stærk minister der har modet til at rydde op i styrelserne.
Eva Kjer Hansen, du har en stor opgave foran dig, og vi i Bæredygtigt Landbrug vil gerne hjælpe dig med at få mere biodiversitet og et bæredygtigt landbrug til at gå hånd i hånd.
