Med beslutsomhed hakker han spaden ned i jorden og laver et rutineret vip med håndleddet, som får jordklumpen over spaden til at løsne sig. Den næsten knasende lyd af metallet fra spaden mod jord og småsten i marken giver fornemmelsen af spænding. Af at vi leder efter noget ganske interessant. Han trækker spaden op af jorden igen og sætter den lidt til side for bedre at kunne komme til. Med hænderne får han den løse jordklump helt fri af marken og viser den nu stolt frem. Hans fingre presser jordklumpen i flere stykker og afslører det, vi leder efter. Dyrelivet under jorden. I de små underjordiske gange ligger regnorme og andre smådyr og slænger sig i mulden.
Vi er hos landmand Søren Ilsøe i Fjenneslev lidt uden for Sorø på Sjælland. På en gård, hvor der engang var både svin og planteavl, men hvor der i dag udelukkende bliver produceret afgrøder. Og dét på en noget anden måde, end de fleste planteavlere gør. Søren Ilsøe driver sit plantebrug efter principperne bag det, der kaldes ’conservation agriculture’ – en driftsform, hvor landmændene bearbejder jorden meget lidt eller i bedste fald slet ikke. Hos ham har omlægningen til ’conservation agriculture’ blandt andet betydet, at han har fået en exceptionel god biodiversitet i jorden.
”Forskere fra Aarhus Universitet har konkluderet, at biodiversiteten i min jord er 10 gange så god som i en økologisk mark. Ud over regnorme, som der er rigtig mange af, så har jeg også mange løbebiller, og så er der en stor forekomst af edderkopper. Tusindben ser jeg også, og det er jo sjovt nok, at de kommer. Da jeg havde besøg af forskerne fra AU (Aarhus Universitet, red.), var de helt vilde, fordi de så tusindben. Der er en helt anden sammensætning af smådyr og insekter i det her system,” siger Søren Ilsøe, der er medlem af foreningen Bæredygtigt Landbrug.
Keep it simple
Den blårøde regnorm strækker sig, som om vi har forstyrret den midt i skønhedssøvnen. Med et lille vrid i kroppen får den endnu engang gravet sig ned i jordklumpen, som Søren Ilsøe står med i hånden. Væk fra lyset og ned i mørket. Det er der, den trives bedst, og det er sådan set heller ikke så skidt. For det er i jorden, regnormene er til stor nytte.
Når Søren Ilsøe har høstet, præcis som enhver anden landmand ville gøre det, kører han marken over med det, man kalder en halmstrigle, der fordeler halmen ud over marken. Den traditionelle landmand ville få halmresterne fjernet og sælge dem, men det gør Søren Ilsøe ikke. Hos ham får det snittede halm lov til at ligge på marken – til stor gavn for regnormene, som henter halmen på jordoverfladen og bruger den som føde gennem sæsonen. Den snittede halm indeholder i omegnen af 30 kilo kvælstof per hektar, fortæller Søren Ilsøe, og er dermed en vigtig del af det samlede kvælstofregnskab på hans marker. Regnormene omsætter og frigør næringsstofferne fra halmen til jorden, og hen sidst på foråret er halmresterne stort set væk fra markerne.
Grundtanken bag ‘conservation agriculture’ er at holde tingene enkle. I systemet er der tre grundregler:
– Landmanden skal bearbejde jorden så lidt med maskiner som overhovedet muligt – det sikrer både et mindre forbrug af fossilt brændstof til maskinerne, samtidig med at jordens mikroliv og fugleliv ikke slås ihjel
– Markerne skal have et konstant plantedække i løbet af sæsonen – på den måde har dyrene under jorden hele tiden adgang til føde
– Der skal veksles mellem forskellige afgrøder på markerne for at sikre et godt og varieret sædskifte, som giver et minimalt behov for at bruge plantebeskyttelse
Enkeltheden er noget af det, Søren Ilsøe holder allermest af. Hos ham er maskinhuset ikke længere fyldt op af store, funklende maskiner, der står på rad og række og venter på at blive taget i brug. I dag kommer han rigtig langt med en enkelt traktor og en såmaskine. Og det behøver såmænd ikke engang være den nyeste model, selv om han anerkender, at det for mange landmænd kan være svært at skulle slippe tankerne om de store maskiner og det moderne udstyr.
”Vi landmænd er jo nogle små legetøjsdrenge. Når man er samlet, for eksempel til dyrskue, så står man der og savler over den nyeste maskine, og alle landmænd tror, at hvis de bare køber den, så bliver alting meget bedre og mere effektivt. Jeg er helt sikker på, at enhver professionel landmand vil falde på halen og dø af grin over min maskinpark. Der er ikke det nyeste og flotteste udstyr – hos mig er det funktionaliteten, der tæller,” siger Søren Ilsøe.
Færre maskiner og mindre jordbearbejdning har givet ham store besparelser – ikke mindst i forhold til brændstof, hvor han i dag bruger en fjerdedel af den mængde, han brugte tidligere. En analyse, der har sammenlignet Søren Ilsøes årlige maskinomkostninger med kolleger i det traditionelle landbrug, viser, at han kun har halvt så mange udgifter til maskiner og drift af dem. For en bedrift af Søren Ilsøes størrelse betyder det, at han alene i maskinomkostninger sparer mere end 390.000 kroner ved at benytte sig af det pløjefrie system. Derudover er det pløjefri system særdeles tidsbesparede for Søren Ilsøe. I gennemsnit bruger han tre timer per hektar til maskinarbejdet inklusiv vedligeholdelse og vejtid, hvorimod kollegerne i det traditionelle landbrug normalt bruger et sted mellem seks og otte timer per hektar.
En helt ny verden
De seneste 15 år er flere danske landmænd begyndt at dyrke jorden uden brug af plov, men det er stadig et fåtal – Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark har cirka 450 medlemmer. I udlandet er ’conservation agriculture’ en ganske betydningsfuld driftsform, og ifølge foreningen er landmændene i både Nord- og Sydamerika, i Afrika og i Australien stort set holdt op med at pløje og benytter sig i stedet af pløjefrie systemer. I mange lande både i og uden for Europa er man begyndt at belønne landmændene for at dyrke markerne efter principperne for reduceret jordbearbejdning.
Da Søren Ilsøe første gang hørte om reduceret jordbearbejdning i midten af 90’erne, var det ikke noget, han gav ret meget for.
”Helt frem til 1997 havde jeg det sådan, at hvis der var nogen, der sagde ’landbrug uden plov’ til mig, så sagde jeg, at det kunne de godt glemme, for det kunne da umuligt fungere. Men så blev FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, red.) oprettet i slutningen af 90’erne, og jeg holdt medlemsbrevet fra den tyske søsterforening – og så begyndte jeg alligevel at synes, at der var ret meget logik i det. Der var egentlig rigtig mange ting, som virkede rigtig fornuftige. Og så tog jeg nogle enkelte marker ud, som jeg forsøgte mig med, og det gik rigtig godt,” siger han og fortsætter:
”Jeg har altid sagt, at som landmand kan du ikke zigzagge frem og tilbage. Du har en karriere på 30-40 år, hvis du begynder tidligt, og du kan af gode grunde kun høste en gang om året, så du har ikke ret mange skud i bøssen. Hvis du ikke ved, hvad du vil, og først kører fem år i den ene retning og tre år i den anden, så kommer du ingen vegne. Man er nødt til at tage en beslutning. Så i 2001 solgte jeg ploven. Bum, væk med den, for så kunne jeg jo ikke komme til at pløje, og så var det ligesom det. Efterfølgende var der nogle ting, hvor jeg ikke lyttede godt nok efter, og hvor jeg fik købt nogle forkerte ting – men sådan er det jo, og jeg tror egentlig ikke, jeg begik de helt store fejl.”
På markerne kan det godt mærkes, at Søren Ilsøe dyrker det pløjefri system. Forrige år havde han et særdeles godt udbytte af vårbyg, som lå 12 procent højere end hos kollegerne i det traditionelle system, mens andre afgrøder ligger på niveau eller lidt under kollegernes resultater. For Søren Ilsøe har det at omlægge til ’conservation agriculture’ åbnet en helt ny verden og været med til at krydre det traditionelle landmandsliv, som han dengang var mere end træt af.
”Jeg synes ikke, det traditionelle system flytter sig, og jeg trives ikke i det. For mig er det meget mere inspirerende med ’conservation agriculture’ – jeg elsker, at jeg hele tiden lærer noget nyt, og at der er så mange forskellige aspekter af det. Man er aldrig helt udlært. Der er hele tiden nye ideer og nye måder at udvikle det på – og det er ikke kun for at spare penge, men også for at optimere systemerne og gøre det mere smidigt. Det ser jeg ikke ske på samme måde i det traditionelle system,” siger han.
Tålmodighed betaler sig
I dag arbejder Søren Ilsøe sideløbende hos Agrovi, hvor han rådgiver andre landmænd om det pløjefrie system. Han oplever, at mange forsøger sig med reduceret jordbearbejdning, men stopper igen, inden de har fået den fulde effekt af det, fordi de bliver bekymrede. Men det er der ingen grund til, forsikrer Søren Ilsøe.
”Man bliver nødt til at vide, at der er en overgangsfase, hvor du ikke får det fulde udbytte, og hvor du har en række ulemper, og det bliver man nødt til at vide. Men når man så har fået oparbejdet den rigtige mængde regnorme og har fået dræningseffekten deraf, så går det pludselig bedre. Nogen af dem, jeg har kendskab til, er gået fra at bruge en hel dag på at så 12 hektar med flere mand, og nu kunne de så 35 hektar på samme tid, fordi de benyttede reduceret jordbearbejdning. Det fortæller, at når du er i gang og har omstillet dig, så når du altså rigtig meget mere.”
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
Hvis du vil vide mere:
