Der er ingen formål med at holde dansk landbrug som en lænkehund, hvor madskålen står uden for rækkevidde. Sådan karakteriserer næstformand i Bæredygtigt Landbrug Peter Kjær Knudsen virkeligheden for danske landmænd i 2015. Et billede, der blev tegnet meget tydeligt op i Berlingske Tidende den 8. juli, hvor Jens Lyhne, direktør i Landbrugets Finansieringsbank fortalte, at 3.500 landbrug er truet af økonomisk ruin.
Ifølge Peter Kjær Knudsen er der potentiale for at skabe en vækst på 34 procent og 35.000 nye job i landbrugsklyngen i Danmark. Og et scenarie med stigende jordpriser og vækst i landbrugsklyngen inden for en overskuelige fremtid er ifølge Peter Kjær Knudsen realistisk, men det kræver en forbedring af de danske rammevilkår.
”Lad os nu alle sammen kæmpe for en miljøansvarlig regulering af landbruget baseret på målinger, så vi kan få forbedrede rammevilkår, der vil betyde, at indtjeningen i dansk landbrug igen komme ovenpå til gavn for hele samfundet. I dansk landbrug vil vi hellere end gerne betale hver mand sit, og det kan lade sig gøre, hvis danske landmænds rammevilkår i højere grad kommer til at ligne det, vi kender fra Sverige og Tyskland.”
Med den nye Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) udmelding om, at regeringen er klar til at lave markante ændringer på landbrugspolitikken, tror Peter Kjær Knudsen på, at der er udsigt til forbedringer for landbrugets pressede økonomi.
16-puktsplanen et vigtigt skridt
I avisen Børsen fortæller Eva Kjer Hansen den 9. juli, at hun er klar til at gennemføre VKO’s landbrugsplan på 16 punkter allerede i løbet af nogle måneder, også selv om det bliver med et smalt flertal bestående af de borgerlige partier. Den udmelding er godt nyt for Peter Kjær Knudsen, der så sent som i sidste uge oplevede, at en nabo gik konkurs på grund af den lave indtjening, der ifølge næstformanden skyldes de danske rammevilkår.
”VKO’s 16-punktsplan er et stort skridt i den rigtige retning, og vi ser frem til at hjælpe regeringen med at føre de ambitiøse og ansvarlige planer ud i livet. I 25 år er vi blevet narret af de danske styrelser med modelberegninger, som nu viser sig at være en faktor fem af virkeligheden, ” fortæller Peter Kjær Knudsen med henvisning til, at det i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs gødningssag ved Vestre Landsret i Viborg i maj blev ført bevis for, at de negative konsekvenser af de danske gødningsnormer i forhold til kvaliteten af dansk korn viste sig at være fem gange større end hidtil antaget af Aarhus og Københavns Universitet.
”Men også når det gælder den faktiske udledning af kvælstof fra landbruget, har Naturstyrelsen i årevis benyttet modelberegninger, der nogle steder viser en udledning, der er fem gange større end de faktiske målte værdier, ” fortæller Peter Kjær Knudsen.
I Jammerbugt Kommune har et par landmænd anlagt et minivådområde, der igennem flere år er blevet nøje overvåget af Aarhus Universitet, og her viser målingerne af kvælstofindholdet i drænvandet, at modelberegningerne her har betydet en kraftig begrænsning af den tilladte tildeling af kvælstof og i antallet af dyr, som landmændene må have på deres bedrifter. Med måletallene i hånden valgte Jammerbugt Kommune, med juridisk bistand fra Bæredygtigt Landbrug, som den første kommune i Danmark for nylig at arbejde for, at landmændene nu skal bedømmes på faktiske målte værdier frem for modelberegninger.
Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen omtalte projektet fra Jammerbugt Kommune i sin tiltrædelsestale som minister, og ministeren har takket ja til en invitation om at besøge den nordjyske kommune og høre om, hvordan målinger kan danne baggrund for fremtidens regulering af dansk landbrug.
Ændrede rammevilkår kan skabe 35.000 arbejdspladser
Ifølge Peter Kjær Knudsen er det en nødvendighed, at politikerne nu tænker på, hvordan der kan skabes en bedre økonomi i dansk landbrug. Han finder det helt absurd, at store og veldrevne landbrug med rigtig mange danske arbejdspladser tilknyttet i år 2015 blot kan mønstre et overskud som en almindelig lønmodtager.
”I år ser vi Danmarks største slagtesvinebesætning med over 100 millioner kroner i omsætning komme ud med et overskud på, hvad der svarer til en dansk funktionærløn. Det holder jo ikke, når vi ved, at det udelukkende er på grund af danske særregler. ”
Bæredygtigt Landbrug har igennem flere år redegjort for, at der med en forbedring af dansk landbrugs rammevilkår kan skabes en vækst på 34 procent, at man kan bidrage med 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil skabe 35.000 nye job.
En beregning, der stammer fra rapporten ‘Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet’ et fremtidsscenarie for 2020. Her sammenlignes de danske vilkår med vilkårene for de tyske landmænd syd for grænsen, hvor jordpriserne og økonomien i landbruget i disse år går i en positiv retning.
I juli 2015 er der dog fortsat langt til målet. I januar viste et notat fra Troels Troelsen, cand. oecon. Og associate professor ved CBS (Copenhagen Business School), at danske landmænd mangler en indtjening i forhold til sine tyske konkurrenter og kolleger på mere end 2.000 kroner per hektar med baggrund i de danske særregler på landbrugsområdet.
Hvis de danske rammevilkår kommer på niveau med forholdene i Tyskland, vil priserne på jorden ifølge Troels Troelsen stige med omkring 100.000 kroner pr. hektar, hvilket vil løfte næsten alle landmænd ud af den negative egenkapital, de lever med i dag.
Læs mere: Nabotjek: Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug
Læs mere: Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet’
Læs mere: Potentialet i dansk landbrug er stort
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
