Når et vandløb bliver udpeget til § 3-beskyttelse, indebærer det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden ud over almindeligt vedligehold. Vil man eksempelvis lave en rørlægning i vandløbet, kræver det dispensation – og den er svær at få.
Et vandløbs status som § 3 kan udelukkende ændres i forbindelse med kommunens samlede revision af udpegningen af vandløb. Det betyder, at det ikke er muligt for kommunen at afregistrere et vandløb i enkeltsager, også selv om vandløbet ikke bør have § 3-beskyttelse. Til gengæld kan kommunen godt udpege enkelte nye beskyttede vandløb med særlige naturbeskyttelsesinteresser uafhængigt af en samlet revision, og det gør kommunernes incitament til at foretage en samlet revision meget lille, fortæller jurist Maiken Bak Jensen.
”Jeg tror ikke, det ligefrem er kommunens førsteprioritet at lave en samlet revision over vandløb i kommunen. Det er en omkostningstung og bureaukratisk opgave, og der ses heller ikke umiddelbart eksempler på, at en sådan revision foregår regelmæssigt.”
Forkerte udpegninger
Med andre ord er § 3-vandløb særdeles beskyttede mod indgreb af enhver art. En beskyttelse, som volder store problemer, når vandløbet ved en fejl er blevet kategoriseret med § 3-beskyttelse.
For selv om det i Fredningsstyrelsens vejledning fra 1982 fremgår, at grøfter, kanaler og lignende kunstigt frembragte vandløb anlagt i forbindelse med grundforbedring og landindvinding ikke skal være omfattet af beskyttelsen, er der mange eksempler på, at disse kanaler og grøfter alligevel er blevet udpeget. Flere lodsejere har oplevet, at selv kommunens biologer giver lodsejeren ret i, at vandløbet eller grøften ikke burde være omfattet af § 3-beskyttelsen, men at de reelt ikke har mulighed for at rette i udpegningen.
”Hvis der kan komme nye vandløb ind under beskyttelsen uden at foretage en samlet revision, burde det også være muligt at undtage vandløb fra beskyttelsen – især i de åbenlyse tilfælde, hvor der ikke er egentlig natur at beskytte eller i de situationer, hvor der reelt ikke er tale om et vandløb,” siger Maiken Bak Jensen og fortsætter:
”Det må være kommunerne, der er de nærmeste til at vurdere, om et vandløb – eller en grøft – burde være omfattet af beskyttelsen. Når både lodsejeren og kommunen er enige om, at en udpegning er forkert, burde rigide regler ikke afskære en afregistrering af § 3-status.”
Bæredygtigt landbrug har kendskab til enkelte kommuner, der så småt er begyndt at overveje en revision på baggrund af nogle åbenlyse fejludpegninger. Det ville være glædeligt, hvis flere kommuner fulgte trop, mener jurist Maiken Bak Jensen.
”Det overordnede problem er imidlertid de meget firkantede regler på området, og selvom det er glædeligt, at nogle kommuner så småt begynder processen, ville den altovervejende bedste løsning være at give kommunerne lov til at afregistrere § 3-beskyttelsen af vandløb især i de åbenlyse tilfælde.”
På arealinfo kan du se, om også dit vandløb eller din grøft er registreret som § 3-beskyttet.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
