Dyreenheder på dagsordenen

Slut med forskelsbehandling og ulige konkurrencevilkår. Danske landmænd skal ligesom kollegerne i vores nabolande kunne sprede 170 kilo kvælstof fra husdyrgødning. Det mener regeringspartiet Venstre, der med sin landbrugspakke ønsker at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar.

Klaus Åge, økologisk planteavler

Fjern randzonerne og kravet om ekstra efterafgrøder. Det har blot været et par af de ting, regeringspartiet Venstre har slået sin landbrugspolitik op på. Men ønsket om at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar er også en del af partiets landbrugspakke, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skal forsøge at finde flertal til i Folketinget.

Blandt landmændene har det i rigtig mange år været et brændende ønske at hæve grænsen fra 140 kilo til 170 kilo kvælstof fra husdyrgødning, så Danmark igen kommer på niveau med resten af EU-landene.

I 1991 valgte Danmark at udpege hele landet som en sårbar zone, og som konsekvens af det fastsatte Folketinget en grænse for husdyrgødning på 140 kilo kvælstof per hektar. Dengang var hensigten at mindske tilførslen af fosfor til jorden – men i dag er fosforindholdet i gyllen langt mindre, end den var tidligere. Derfor er det ikke længere hensynet til fosfor, der bør veje tungt i diskussionen om husdyrgødning, fortæller faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

”Som det er i dag, så er vi nået dertil, at vi har underforsyning af fosfor. Det hænger sammen med, at man i fodringen ikke bruger nær så meget fosfor, som man har gjort. Man tilsætter noget kunstigt ’fytase’, og på den måde, så udnytter man fosforet i foderet noget bedre,” siger Jørgen Evald Jensen.

Der er altså ikke længere nogen grund til at have en grænse for husdyrgødning på 140 kilo kvælstof per hektar, lyder det fra den faglige direktør.

”Det ér ikke noget problem at gå til 1,7 dyreenheder per hektar – det er jo i øvrigt også det, man gør i alle andre lande. Det svarer til 170 kilo total N per hektar i husdyrgødning, og det er også det, Nitratdirektivet udstikker af retningslinjer,” siger Jørgen Evald Jensen.

Se video fra besøget hos landmand Thomas Kjær, hvor både han og faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, fortæller, hvorfor det er en rigtig god idé at gå fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar:

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Mange penge på spil

For landmænd herhjemme er det ikke småpenge, der er tale om, når konsekvenserne af den lave danske norm for husdyrgødning skal gøres op. For landmand Thomas Kjær, der til daglig driver et stort svinebrug i det nordjyske, koster det 100.000 kroner årligt alene i transportomkostninger.

”Så længe, vi ikke må bruge gyllen på vores egne marker, er vi nødt til at få den transporteret væk – og det koster desværre rigtig mange penge,” siger Thomas Kjær.

Men transportudgifterne er ikke det hele. Slet ikke endda. Landmand Thomas Kjær bruger i omegnen af 250.000 kroner på indkøb af ekstra gødning for at kunne skabe det samme resultat, som han vil kunne få med den gylle, hans egne svin producerer. Sammenholdt med transportudgifterne er det alt i alt en merudgift på 350.000 kroner årligt for Thomas Kjærs bedrift.

”Man kan også vende det om og sige, at det er i omegnen af 400 kroner netto per hektar yderligere, og det vil jo være en stor del, vi kan hæve vores nettoresultat med. De penge vil selvfølgelig gå direkte til bundlinjen og være med til at skabe udvikling og yderligere vækst i dansk landbrug,” siger han.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top