Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står ved en skillevej – ikke landbruget

Der er brug for at få de rette proportioner ind i debatten om dansk landbrugs fremtid. Det mener administrerende direktør hos Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, der svarer på kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.

vandløb-mod-recipient

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug

Danmarks Naturfredningsforening forsikrede mig forleden om, at man ikke fører kampagne mod dansk landbrug. Alligevel har foreningens præsident 22. juli meldt følgende ud:

“… Det konventionelle landbrug er nået til vejs ende eller i hvert fald til en skillevej, når det gælder den nuværende produktionsform med manglende dyrevelfærd, forurening af vores vandmiljø, forarmelse af vores natur, MRSA, overforbrug af sprøjtegifte og tårnhøj gæld. …”

Fra en forening, der har vist sig i meget ringe grad at respektere fakta omkring landbruget, så kan det vel desværre ikke undre, at der nu skal spilles på dramaretorik og frygt for Jordens undergang.

Der sker selvsagt ikke overforbrug af sprøjtemidler i landbruget, lige så lidt som automekanikeren overforbruger smøreolien, eller møbelfabrikken bruger for meget plasticemballage. I en virksomhed bruges så lidt som muligt og nødvendigt, inden for reglerne.

Naturstyrelsens tal viser, at der i Danmark frem til 2013 alene er lukket 22 drikkevandsboringer på grund af pesticider. Af dem er de 16 lukket som følge af nu forbudte stoffer, mens årsagen er ukendt for de sidste seks.

GEUS oplyser, at kun hver tiende boring, der lukkes permanent på grund af forurening, er lukket på grund af pesticider. De sidste ni lukkes på grund af andre miljøfremmede stoffer, nikkel, e-coli mv.

Der findes kun for meget nitrat i 0,9 % af drikkevandsboringerne, og i vandmiljøet og grundvandet er indholdet de steder, det måles, generelt langt under grænseværdien. Det iltfri grundvand er i Danmark helt frit for nitrat, bekræfter GEUS.

Dyrevelfærden i danske stalde ligger langt foran de fleste andre lande, og innovative tiltag gør den stadig bedre. MRSA udgør for mennesker et statistisk mindre problem end insektstik hvad angår dødelighed.

At dansk landbrug har gæld kan ikke bestrides. Men CBS har beregnet, at de nuværende stramme danske særregler siden 90’erne har kostet over 2.000 kroner i tab per hektar årligt for danske landbrugsfamilier. Når man ikke kan få lov at have en reel indtægt på de 2,6 millioner hektar, vi dyrker, må man i stedet låne, i håb om bedre tider.

De bedre tider kommer så nu, hvor danske særregler, der ikke gavner miljøet, men alene forarmer landbruget, forhåbentligt bliver fjernet. Og dansk landbrug ser frem til at servicere vores gæld.

Landbrug og miljø er ikke hinandens modsætninger. Dansk landbrug i særdeleshed går forrest for at passe på miljøet. Fordi vi ikke bare lever med, men i og af naturen.

At Danmarks Naturfredningsforening ikke vil anerkende dette faktum er synd og skam, og det stiller snarere Danmarks Naturfredningsforening end landbruget ved en skillevej: Vil Danmarks Naturfredningsforening dialog baseret på fakta, så vi alle kan komme videre fremad, eller vil Danmarks Naturfredningsforening fastholde gamle dogmer i egen skyttegrav og blive ved med at råbe “… stands kloden, vi vil af…”?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen