Til Bæredygtigt Landbrugs overraskelse, så er forskellene i de mange afgørelser ganske begrænsede, og det får Bjarne Nigaard til at kritisere klagenævnet for ikke at tage klagerens sager alvorligt.
”Jeg er lige ved at sige, at der i visse af afgørelserne kun er skiftet adressat i hovedet på skrivelsen”, siger Bjarne Nigaard, adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug. Han oplyser at han har set et sted mellem ti og femten af de mange afgørelser, og at det ikke er svært at gætte sig til indholdet af de sidste, når først man har læst den første afgørelse konkluderer direktøren.
”Det gør mig selvfølgelig utryg, for de oprindelige klager er jo slet ikke ens. Ud over de åbenbare geografiske og faktiske forskelle i dem, er der jo også anført vidt forskellige argumenter”, fortæller Bjarne Nigaard. ”Jeg har da læst mindst et par gode vinkler, som eksempelvis vi og andre ikke har set. Alligevel er de ikke adresseret videre konkret. Det er som om alle svar er helt ens. En slags standardiseret autosvar, der skal tjene til afgørelse af en sag, der for mange kan betyde milliontab, for andre at de må gå fra hus og hjem. Det er jeg faktisk fortørnet over. ”
Bjarne Nigaard, der er uddannet jurist, understreger, at det er et bærende krav i forvaltningsretten, at en klage behandles konkret og vurderes individuelt, hvis afgørelsen skal være gyldig.
”Hvis systemet skal bevare troværdigheden, og hvis der stadig skal opretholdes en opfattelse af retssikkerhed, så synes jeg det mindste man kan forlange er en grundig og individuel behandling af indsigelser i en så vigtig sag. Og det har ikke noget at gøre med, om klager gives medhold eller ej. Det har noget at gøre med, om man tager klageren seriøst, og om systemet vil fremstå pålideligt. ”
Systemet lukker af for kritik
Bjarne Nigaard ærgrer sig i øvrigt over indholdet af afgørelserne, men er ikke overrasket.
”Allerede da daværende miljøminister Ida Auken fik politisk reduceret klagenævnets mulighed for at vurdere indholdet i vandplanerne, lå det jo klart, at systemet forsøger at lukke af for kritik”.
Bjarne Nigaard havde håbet, at klagenævnet ville tage mere bastant fat i, om vandplanerne nu er blevet til på en rigtig måde. For direktøren har svært ved at se, hvordan man kan sige, at vandplanerne er lavet rigtigt, uden at kigge på hvilken ramme de skal passe ind i, og om de gør det
”Hvordan kan man tage stilling til, om en vandplan er lavet på ordentlig måde, uden at se efter, om den eksempelvis har rigtig hjemmel, om alle relevante oplysninger er fundet frem ifølge officialprincippet, og om man har foretaget en vurdering af, om den er nødvendig eller for vidtgående, og dermed om den lever op til proportionalitetsprincippet? ”, spørger Bjarne Nigaard.
Han håber at erfaringerne fra klageprocessen nu kan bruges konstruktivt. Han håber nu, det nu står klart for alle, at de regelændringer der blev gennemført af Ida Auken kun har medført en mindre inddragende og mere skjult proces.
”Det håber jeg ikke der er nogle, der vil forsvare fremadrettet. Ministeren må evaluere dette her sammen med partierne, og forhåbentlig med bred opbakning spole vandplanbåndet tilbage til demokrati. Vi må tilbage til en tilstand, hvor vandplanernes tilblivelse og hele indhold kan blive genstand for en fuldt åben og retssikker proces. Ellers rykker vi Danmark tættere på bananrepublik”, slutter Nigaard.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
