Natur- og Miljøklagenævnet mener vandplanerne er gyldige – BL fortsætter retssag

Bæredygtigt Landbrug har i november 2014 klaget over de vedtagne vandplaner. Nu har klagenævnet truffet sin afgørelse i sagen, hvor de mener, at vandplanerne er gyldige. Bæredygtigt Landbrug fortsætter sin retssag for at bevise, at vandplanerne er fejlimplementerede, og at landbruget rammes alt for voldsomt.

vandloeb-nordjylland-april-2014-baeredygtigt-landbrug-top

Den sammenfattede afgørelse lyder:

”… Nævnet kan i forhold til de klagepunkter, der er omfattet af nævnets kompetence, ikke give klager medhold i, at Naturstyrelsens afgørelser af 30. oktober 2014, hvormed de statslige vandplaner blev endeligt vedtaget, skal tilsidesættes som ugyldige.

Det af klager i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. …”

Bæredygtigt Landbrug har i sin klage netop bedt om, at vandplanerne skal kendes ugyldige. Primært fordi vandplanerne ikke er korrekt implementering af vandrammedirektivet, men også fordi tilblivelsesprocessen har været behæftet med store usikkerheder.

Bjarne Nigaard close up TOP

”Vi har bl.a. peget på, at ændringen af randzonekriterier og halvering af randzonearealet, betød at flere nye steder blev inddraget, mens andre steder blev hevet ud af vandplanerne, og at det dermed reelt var helt nye vandplaner, man lavede. Derfor synes vi der skulle have været en ny høringsproces”, forklarer Bjarne Nigaard adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Han ærgrer sig over afgørelsen, men er ikke overrasket.

”Allerede da daværende miljøminister Ida Auken fik politisk reduceret klagenævnets mulighed for at vurdere indholdet i vandplanerne, lå det jo klart, at systemet forsøger at lukke af for kritik”, mener Bjarne Nigaard.

Klik her for at se afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet

”Jeg havde måske alligevel håbet, at klagenævnet ville tage mere bastant fat i, om vandplanerne nu er blevet til på en rigtig måde. For hvordan kan man sige at vandplanerne er lavet rigtigt, uden at kigge på hvilken ramme de skal passe ind i, og om de gør det? ”

Bjarne Nigaard glæder sig dog over, at det ikke var et enigt klagenævn, der afviste at se på den del af sagen. Ud af de ti nævnsmedlemmer, fandt to af dem nemlig, at Bæredygtigt Landbrugs indvending om, at der også skal ses på, om vandplanerne passer ind i vandrammedirektivet, var rigtig.

”Det er trods alt lidt betryggende, at andre end os kan se, at man ikke kan tage stilling til om en vandplan er lavet på ordentlig måde, uden at se efter, om den fx har rigtig hjemmel, om alle relevante oplysninger er fundet frem (officialprincippet), og om man har foretaget en vurdering af, om den er nødvendig eller for vidtgående (proportionalitetsprincippet)”, siger Bjarne Nigaard.

Heller ikke Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz har meget til overs for afgørelsen.

”Vi har tydeligt bedt klagenævnet om at forholde sig til indholdet af vandplanerne. Det vil klagenævnet ikke, fordi loven siger, at planerne er generelle”, fortæller han.

”Men klagenævnets afgørelse efterlader kommunerne i et kæmpe dilemma. Kommunerne skal nemlig gennemføre en plan, der på den ene side er retligt bindende, men sikkerheden for, at tiltagene er fagligt forsvarlige, rimelige og proportionale, er ikke efterprøvet, ” lyder det fra chefjuristen.

Som Nikolaj Schulz ser det, er udsigten nu den, at når en kommune går i gang med at realisere vandplanen, fx åbner rørlagte strækninger, hæver vandstanden eller putter gydegrus i grøften, så er den enkelte lodsejer hørings- og klageberettiget. Dette understreges i klagenævnets afgørelse, mener han.

”Når planerne skal gennemføres er det jo digre nye faglige vurderinger, der skal laves. Mange regler er i spil, og bid mig i næsen om detaljer, vurderinger og processer ikke overses i farten, og så får kommunerne lov til at lave arbejdet om forfra én gang til”, vurderer han.

Afgørelsen får dog ikke betydning for Bæredygtigt Landbrugs taktik i forhold til de juridiske forhold omkring vandplanerne, forsikrer den administrerende direktør.

”Vi har anlagt sag mod staten med påstand om, at vandplanerne er ugyldige, bl.a. fordi de er fejlimplementeret, og alt for vidtgående med store økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. De ting som klagenævnet ikke mener at kunne tage stilling til, får vi så en dommer til at se på. Vi føler, at vi har en god juridisk sag, især når der ses samlet på alle sagens aspekter”, slutter Bjarne Nigaard.

Bæredygtigt Landbrugs sag mod staten er nået til Vestre Landsret, og den indledes med de første retsmøder den 29. september til 1. oktober 2015.

Klik her for at se afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk og Bjarne Nigaard, bni@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen