Spis lige (dansk) brød til!

Valgkampen er på sit højeste og hen over morgenkaffen er avisens spalter fulde af rød-blå visioner for økonomien og for fremtiden. Alternativet taler for et urealistisk scenarie med 100 procents økologi. Og SF varslede forleden flere grønne stramninger til landbruget, mens blå blok vil give erhvervet bedre vilkår. Hvad støtter du?

hvede-mejetærsker-sløret

Af Peter Kjær Knudsen, bestyrelsesmedlem

Tænk lige over det en ekstra gang næste gang du sætter tænderne i bollen ved morgenbordet. Chancen for at dit rundstykke er bagt på dansk mel er nemlig minimal.

Tyg lige på den.

Og det er ikke fordi de danske kornsorter er ringere end dem i udlandet, eller fordi den danske landmand er dårligere end sine udenlandske kollegaer til at producere korn. Tværtimod, så skyldes den svindende andel af dansk i melet, at de danske miljøregler piner markerne, og gør det svært for landmanden at konkurrere.

Peter Kjær Knudsen med gris (IKKE top)

I mange tilfælde må danske landmænd kun give halvdelen af den gødning, som kollegaerne giver uden for Danmarks grænser, og det siger sig selv, at en så stram regulering trækker spor i plovfuren. Konsekvensen er blandt andet, at tysk korn indeholder omkring 55 procent mere protein end den danske, og at det i dag blot er 30 procent af melet, der kommer fra danske marker.

Og hvad har gødning på marken så med mig at gøre?, tænker du måske, og tager en bid mere af bollen.

Lige netop indholdet af dansk mel i din bolle har stor betydning for os alle. Og for vores fælles velfærd. For selvom vi måske ikke længere ser os selv som primært et landbrugsland, så er vi et landbrugsland, og en stor del af vores velfærd afhænger netop af landbruget.

Ser man på handelsoverskuddet fra landbruget og fødevareklyngen, så leverer sektoren 66 mia. kr. i ren overskud ud af et samlet overskud på omkring 80 mia. kroner, og det gør fødevareklyngen til en af de absolut største bidragsydere til det samlede danske handelsoverskud.

Hver enkelt landmand bidrager i gennemsnit med én million kroner årligt til fællesskabet. Det vil sige, at landbruget sammen med de resterende fødevarevirksomheder leverer langt over halvdelen af mønterne i den fælles kasse. Penge, der blandt andet bruges på børnehaver, skoler, sygehusvæsen og pleje af vores ældre.

Men vores høje velfærd, kan snart vise sig at være en saga blot. For desværre er politikerne på Christiansborg guidet af forskere og embedsfolk godt i gang med at tage livet af dansk landbrug. Alene i løbet af de kommende år forventes det, at op mod 1.700 landmænd vil dreje nøglen om. Blandt andet fordi, de ikke må give planterne den gødning, de har behov for.

Hver af de 1.700 landmænd beskæftiger en lang række mennesker, både i direkte, men også i en række følgeerhverv og i det offentlige. Med et slag på tasken er det ikke helt skævt at forvente, at 30 jobs afhænger af én enkelt, aktiv landmand.  Sættes de 1.700 landmænd ud af spillet vil henved 51.000 jobs og skatteydere fra følgeerhvervene følge efter landmanden over i køen af arbejdsløse. Det svarer til at man tager en by på størrelse med Herning, Vejle eller Roskilde ud af den samlede arbejdsstyrke. Og det går ud over både din og min velfærd.

Bæredygtigt Landbrug har lige ført retssag ved Vestre Landsret i 4 dage hvor fakta blev bragt frem. Statens egne vidner, topprofessorer og forskere måtte her under eds ansvar erkende at det danske grundvand havde det godt, at landbruget ikke belastede vandmiljøet nævneværdigt med ned og udsivning og at den danske landbrugsjord nu er blevet så udpint at dyrene ikke kan leve af dansk korn alene og at udlandet ofte, når de købte korn i EU, Skrev Danish excluded, idet næringsindholdet er alt alt for lavt, samtidig måtte professorerne også indrømme at man med den nuværende regulering af landbruget årligt trak milliardvis af kroner ud af erhvervet, til ubodelig skade, også for den almindelige dansker.

Så tænk over det, når du bider til bollen og sætter dit kryds. Danmark kan ikke overleve på romantik og økologi alene. Tænk over hvor stor en rolle landbruget spiller og hvor mange nye supersygehuse, velfungerende motorveje, skoler, børnehaver eller plejehjem, vi kan få for landbrugets bidrag til den fælles kasse. Tænk over hvilken velfærd, der ligger godt i maven.

Og spis så lige dansk brød til!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen