Opråb – gødningsnormerne er klart i strid med EU-retten

BL har brug for dig til at videregive bestyrelsens og vores advokats viden til alle, du kender!

traktor-med-skilt-ingen-fremtid-uden-goedning

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand

Det var alvorlige fakta vi så i Vestre Landsret i uge 21.
Så alvorlige, at vi ikke kunne lade det ligge.

Vi vil sige sandheden, selvom den gør forfærdeligt ondt på os alle; At de danske gødningsnormer piner livet ud af mange landmænd – af måske flere hundrede inden høst.

Vi vil sige det, fordi, hvis vi bliver ved med at tie, tager det livet af os alle – een for een.

Ude i verden er man begyndt at sige “Danish excluded”, når man bestiller korn fra EU. Vor advokat Hans Sønderby Christensen afhørte DLG`s viceadministrerende direktør i Vestre Landsret i Viborg, så ikke et øje var tørt. Og lige efter kom Lars Møller fra Spar Nord, og alle i lokalet var stumme af de konsekvenser, som han fortalte om.

Men ikke nok med det. Da vor advokat afhørte statens vidner viste det sig, hvad vi har vidst i mange år, nemlig at udvaskningen ikke er blevet målt – den er dårligt nok blevet beregnet. Staten har intet bevis for, at det virker, og vi er blevet holdt som trælle i mørkets uvidenhed om realiteterne.

Det viste sig, at proteintabet er fem gange så højt som staten hidtil har påstået, og at statens teori om udvaskning ikke passer på udpint jord. Selvfølgelig udvaskes ikke 1/3 af mergødskning på udpint og undergødsket jord. Det fik vi kun ret i, fordi professoren sad i vidneskranken – ellers havde det fået lov at løbe omkring som endnu som en vandrehistorie.

Vi måtte holde et pressemøde for at få det fortalt, for uanset om vi får opsættende virkning eller ej skal vor advokat Hans Sønderby Christensen fortælle vores historie juridisk og vor fagchef Jørgen Evald skal fortælle om konsekvenserne for vore afgrøder. Det gjorde de så den 28. maj på Hans Sønderby Christensens kontor i Randers, hvor hele den danske landbrugspresse var repræsenteret.

Klik her for at læse hvad der skete på pressemødet i Randers den 28. maj

Vi fik endnu engang forklaret, hvorfor det er, at vi skal vinde gødningssagen og hvorfor vore afgrøder udpines. Staten har ikke belæg for at hævde, at vi er miljøsvin, og vi kan mærke, at låget begynder at lette.

Advokaten, som tilmed er ekstern lektor i EU-ret ved Aalborg Universitet, kalder ikke bare normerne ulovlige – han kalder det klart i strid med EU-retten at håndhæve dem over for os.

Vi landmænd har brug for at høre det igen og igen, og vi har brug for at sige det til alle vi kender.

Vi skal starte en march – som dengang Ghandi befriede Indien fra engelsk herredømme – han begyndte at gå og med ham gik flere, så mange, og til sidst marcherede alle i samme retning – og så blev de frie.

Vi er lige begyndt på vores march. Startskuddet lød i torsdags i Randers.

Vi har brug for dig til at brede budskabet ud:

Gødningsnormerne er både økonomisk og bogstaveligt talt dødbringende for landmænd, deres familier og for Danmark. Vi vil ikke finde os i at blive reguleret og beskyldt for udvaskning vi ikke har begået, og vi vil ikke finde os i reducerede gødningsnormer, som ikke virker. Vi vil ikke reguleres på teser om udvaskning, som ikke passer, og i højtbetalte professorer, som i årevis holder fast i deres – lige indtil de sidder i vidneskranken, og må indrømme, at tabet af protein koster fem gange det, de har påstået. 

Vi har brug for dig til at genfortælle advokat Hans Sønderby Christensens synspunkter ude i familien, på kommunekontoret, i teknisk forvaltning, til familiefester, til venner – ja til alle du kender, hvad enten de ønsker at lytte eller ej – de skal mærke, at dig og os kan ingen knække. Vi ranker ryggen og taler vores sag både nat og dag – vi har påbegyndt vor march, og vi bliver ved koste hvad det vil lige til vi er i mål.  

På bestyrelsens vegne

Flemming Fuglede, Formand, Bæredygtigt Landbrug

 

Nedenfor ses uddrag fra vidneudsagnene, der fremkom i Vestre landsret:

Det kom frem i Vestre Landsret

Ved Bæredygtigt Landbrugs sag mod staten, blev der den 19. – 22. maj domsforhandlet ved Vestre Landsret, og vidneudsagnene giver grundlag for en række opsigtsvækkende konklusioner.

Carl-Åge Pedersen, chefkonsulent hos SEGES

  • Carl-Åge Pedersen er den person i Danmark som ved mest om gødskning af afgrøder. Han har været landskonsulent i gødning. Han sidder med i normudvalget som fastsætter landekvoten og beregner Økonomisk Optimum.
  • Han bekræftede, at der i danske afgrøder er et stigende tab af protein, og har været det i en årrække.
  • Tabet af protein i afgrøderne er først for alvor blevet synligt de senere år, idet jorden nu også viser tegn på at være blevet udpint af undergødskning
  • Som eksempel fremdrog han tal, der bekræfter, at for svineproducenter vil indtjeningen kunne forøges med 2000 kr. pr. ha., hvis der i Danmark tillades at gøde efter afgrødernes behov.
  • Han bekræftede at den ekstra indtjening er afgørende for svineproducenterne, og den vil kunne flytte en betydelig andel af landmænd væk fra økonomisk risiko.
  • Han bekræfter at Danmark er det eneste land i EU, som forhindrer landmændene i gødskning efter planternes behov, med undtagelse af en lille del af Holland
  • Overtrædelse af normerne i Danmark, medfører træk i landbrugsstøtten, samt politianmeldelse og bøde
  • Trækprocent i støtten kan være op til 60 %. Træk i støtten er lig med eller større end landmandens overskud
  • Myndighederne har omgået instruks fra EU ved ubetinget at vurdere en overgødskningssag som forsætlig
  • Tyskland er ikke et mønsterland. Men det er ikke pga. handelsgødning. Tysklands problem består i deres håndtering af husdyrgødning og affaldsprodukter fra biogasproduktion
  • Der er en selvforstærkende nedadgående effekt i normsystemet. Med det system som anvendes, kan gødningsmængden udelukkende blive reduceret. Næste år vil normerne anslået blive yderligere reduceret til 22 % under Økonomisk Optimum, mod i dag 18,12 %.
  • Det er husdyrgødning som er det ustabile, da husdyrsgødning frigiver N hele året. Mens handelsgødning frigives straks når det udkøres.

 

Jesper Pagh, viceadministrerende direktør i DLG

  • Viceadministrerende direktør i DLG, med ansvar for foderproduktion samt handel med foder i hele koncernen, som har 60 mia. omsætning. Markedsandel: halvdelen i Danmark og 40 % i Nordtyskland, 22 % i Sverige. DLG har ca. halvdelen af deres omsætning i Nordtyskland.
  • Han bekræftede kvalitetsforringelsen af dansk korn, og et gennemsnitligt fald i proteinindholdet siden halvfemserne på 2,4 %.
  • Han bekræftede at der er 55-56 % mere protein i tysk korn end i dansk korn
  • Han redegjorde for brødhvedeordningen i Danmark, hvorved 41.000 hektar, kan få et brødhvedetillæg. Man skal have en brødhvedekontrakt med aftager, og først derefter får man en ekstra tildeling. På trods af dette, er det under halvdelen, som kunne bruges til brød.
  • På forespørgsel om hvorfor kvaliteten bliver ringere og ringere, var det hans opfattelse at udpining af den danske landbrugsjord er skyld heri
  • Han fortalte om de problemer DLG havde med at eksportere hvede til 3. lande, til acceptable priser, idet man nu oplevede krav om ”danish exclucded” fra flere asiatiske handelshuse.  Kvaliteten er for ringe til både dyr og mennesker.
  • Han forudså at dette problem ville blive stigende, og fandt det alarmerende. Allerede nu lukker man foderfabrikker og afskediger dygtige medarbejdere.
  • Han gjorde endvidere rede for at, med den lave proteinprocent i dansk foderkorn, er man nødt til at importere 500.000 tons sojaskrå årligt, samt andre suppleringsprodukter, fra bl.a. Argentina og Brasilien. Produktionen i disse lande er lovlig, men på væsentligt forskellige vilkår fra EU.
  • Jesper Pagh bekræfter at der årligt i Danmark produceres ca. 30 mio. smågrise, hvoraf ca. 11,5 mio. eksporteres. Dette giver et foderoverskud som skal afsættes. Det er pga. det lave proteinindhold problematisk at eksportere det overskydende.
  • Jesper Pagh bekræfter at tabet pr. ha. som minimum er 1500-1600 kr. ud fra hans forudsætninger.
  • Jesper Pagh forklarede, at i 1999 var det realiserede brødhvedeareal 390.000 hektar, og i dag alene ca. 20.000 hektar. I hele perioden har det samlede danske hvedeareal været ca. 700.000 hektar

 

Lars Møller, direktør Spar Nord 

  • Direktør Lars Møller, for Spar Nord, Danmarks femtestørste pengeinstitut. Lars Møller har været i bankbranchen i 40 år, og været bestyrelsesmedlem i DLR (Dansk Landbrugs Realkredit), som formand for risikoudvalget. Udlånet til landbruget i DLR er 83 mia., og dermed ca. 30 % af udlånet til dansk landbrugsproduktion
  • Han forklarede at efter hans bedste overbevisning, havde landbruget i Danmark 270 mia. i gæld. 68 mia. i bankgæld og 200 i realkredit. Mens fritidslandbrugenes (landbrug under 10 hektar, hvor hovedindtjeningen er fra lønindkomst) samlede gæld udgør 100 mia.
  • Han bekræftede at danske landmand var stærkt skræntende økonomisk og bekræftede at et tal på ca. 1700 landmand som havde negativ indtjening og var insolvente lød korrekt
  • I tidsrummet fra 2008-2014 havde Spar Nord nedskrevet 692 mio. til landbruget og tabt 300 mio., idet det totalt tabsbeløb udgør en lille milliard
  • Der er, i 2013, anslået blevet reserveret 11,4 mia. til tab på landbruget. I 2014 er der anslået blevet reserveret yderligere 2 mia. Dermed er der nu et anslået tab på dansk landbrug på 13,4 mia.
  • Lars Møller redegjorde for at, han var ansvarlig for kreditgivning i spar nord, og hvis danske landmand kunne øge indtjeningen med 1000 kr. pr. ha, vil man kunne rede nødlidende engagementer og give de dygtige chancen, og at et sådant beløb ville kunne bringe optimisme til branchen
  • 1000. kr. pr. ha. vil kunne give 2,2 mia i øget indtjening, som vil kunne forrente 55 mia.

 

Merete Styczen, adjungeret professor på Københavns Universitet 

  • Uddannet agronom. Har arbejdet med udvaskning af kvælstof. Adjungeret professor på KU.
  • Merete Styczen arbejdede specielt med udvaskning af kvælstof med LOOP, hvor man tog prøver både i vandløb, dræn og det øvre grundvand
  • Merete Styczen bekræftede at LOOP som havde 5-10 km2 overvågningsareal, var det bedste værktøj til at overvåge næringsstoffer
  • Merete Styczen oplyste, at der ikke er nogen forskel i udledning af nitrat siden 2001. Hun forklarede at målingerne / undersøgelserne er det bedste vi har/findes. Vi har ikke noget i Danmark som er bedre til belysning af rodzoneudvaskning.
  • Efterafgrøder er velegnet til at reducere udvaskning. Kan reducere med 25-37 kg. N pr. ha.
  • Modelberegningerne bekræfter rigtigheden af LOOP tallene. 

 

Jens Chr. Refsgaard, forskningsprofessor ved GEUS 

  • Han oplyste at der ud fra GRUMO ikke kan gives ”noget rigtigt svar” på om de 17 % af prøverne som er udtaget med nitrat, er repræsentative for grundvandets tilstand.
  • Han oplyste at det vand som anvendes til drikkevand m.m. typisk hentes i en dybde af 20-70 m.
  • I en dybde af 20-70 m er evt. nitratindhold i vandet typisk forsvundet. Under alle omstændigheder forsvinder nitraten i vandet, når det kommer langt nok ned
  • Han bekræftede at man fokuserede boringerne på risikoområder. Der tages hyppigere prøver ved forekomster af forhøjet nitrat
  • Hvis der skulle tages prøver som var repræsentative, skulle man længere ned. Dog har man data, så man kan lave en repræsentativ undersøgelse
  • Han vil kunne lave en repræsentativ undersøgelse, men naturligvis med forbehold
  • Nitrat forsvinder når det når ned i den iltfri zone. Helt generelt kan det siges, at når vandet er under 50 m nede, er der intet nitrat
  • Det er i de dybe lag man henter grundvandet, som har samfundsbetydning. 

 

Flemming Møhlenberg, chefbiolog, uddannet i kemi og biologi. Arbejder hos DHI 

  • Møhlenberg redegjorde for havstrømene i de danske farvande, og oplyste at kun 0,3-0,4 % af vandet kommer fra Danmark
  • Iltsvind i de danske farvande skyldes ikke overvejende nitrat. 50 % kunne forklares af klima, vind, nedbør og soltimer, 20 % kunne forklares af nitrat
  • Vinden var en vigtig faktor i det den omblandede vandmasserne
  • De danske ”vandproblemer” skyldes også i høj grad udformningen af fjordene. Mariager fjord er en tærskelfjord, hvor alt vand under tærsklen er iltfri, 8-10 m. I Limfjorden er sedimenter en vigtig faktor ved iltsvind, samt N og P-forholdet
  • Iltkoncentrationen i Limfjorden er faldet i en periode hvor N-indholdet er lavest
  • Man kan ikke bruge ålegræs som målestok for miljøets tilstand 

 

Gitte Blicher-Mathiesen, biolog fra Aarhus Universitet 

  • Gitte Blicher-Mathiesen fortalte, at mængden af gødning, der bliver bragt ind i landbruget, fratrukket den mængde, der fraføres landbruget via høstede planter og via salg af produktionsdyr er faldende.
  • I forhold til de fem små oplande (LOOP), der danner baggrund for udregningerne , kan man hos Aarhus Universitet ikke umiddelbart se en effekt af Vandmiljøplan 3, da man ikke kan opskalere resultaterne.
  • Det er ikke muligt at adskille de flere forskellige virkemidler i VMP 3 fra hinanden. Derfor kan det ikke konkret siges hvor meget normreduktionen alene har bevirket.
  • Der er i perioden fra begyndelsen af halvfemserne og frem til nu ikke benyttet samme beregningsmetode, ligesom man har justeret på nedbørsforhold, og derfor ændret tal med tilbagevirkende kraft. Dermed ændrer den modelberegnede udvaskning sig for flere af årene i halvfemserne og frem.

 

Jørgen E. Olesen, professor fra Aarhus Universet

  • Professor Jørgen E. Olesen fortalte, at hans og myndighedernes tal for proteintab var baseret på 20 til 30 stikprøver, der påviste årsagssammenhængen. Gødningsnormerne har ifølge Aarhus Universitets hidtidige opfattelse kun betydet et proteintab på 0,5 %.
  • Foreholdt tal fra DLG med prøver fra halvdelen af den indvejede mængde korn i Danmark, som han mente var repræsentativt, erklærede Jørgen E. Olesen sig enig i, at tallene fra DLG, der også lå til grund for SEGES beregninger, var mere valide end en stikprøvekontrol med blot 20 til 30 prøver, og derfor blev det slået fast, at de danske gødningsregler har betydet, at dansk korn mangler 2,4 % protein på grund af de danske gødningsnormer.
  • Forespurgt om metode til udregning af udvaskning, redegjorde Jørgen E. Olesen for, at der tages udgangspunkt i, at når man giver 100 kg N i handelsgødning, så udvaskes de 33 kg. Det er en beregningsmåde man har lagt til grund for afrapporteringer og hele metodikken i 30 år.
  • Jørgen E. Olesen medgav, af dette tal ikke er korrekt når der er tale om en situation, hvor planterne er udsultet.

 

Brian Jacobsen, seniorforsker ved Københavns Universitet, Institut for Agroøkologi

  • Brian Jacobsen redegjorde for konsekvenserne ved en normjustering på minus 10 procent og på 20 procent, og han gav sin vurdering af, hvilke udbyttetab der vil være tale om ved forskellige normreduktioner.
  • Brian Jacobsen, der lagde Jørgen E. Olesens beregninger for proteinindholdet i dansk korn til grund for sine økonomiske udregninger, fortalte derefter retten, at gødningsnormerne havde betydet et fald i proteinindholdet i dansk korn på blot 0,5 %.
  • Oplyst om vidneudsagnet fra Jørgen E. Olesen om, at udbyttetabet ville blive fem gange så højt, hvis man antog, at der skulle regnes med et proteintab på 2,4 %, bekræftede han at beregningerne ville ændre sig tilsvarende.
  • Stigningen betyder, at de økonomiske konsekvenser af gødningsnormerne med proteintabet på 2,4 procent ville stige fra IFROs oprindelige estimat på 150 millioner kroner til nu 800 millioner kroner, og at det samlet ville betyde, at landbrugets tab på grund af gødningsnormerne ifølge IFRO ligger på 2,1 milliarder kroner. Brian Jacobsen beskrev, at under forudsætning af, at kornpriserne lå på det beskrevne, høje niveau, ville det være rigtigt ved et proteintab på 2,4 procent. 

 

Bland dig i debatten i aviserne og på nettet

Blok og kuglepen

Har du selv mod på at skrive et læserbrev eller debatindlæg om de udfordringer, du står overfor som landmand i 2015, eller har du løsningen på, hvordan dansk landbrug kan være med til at skabe vækst og fremgang ude på landet, så brug skabelonen herunder, og sæt dig til tasterne. Det gør en forskel, når rigtige landmænd fortæller om virkeligheden, som den opleves rundt omkring i det danske land.

Klik her for at hente Bæredygtigt Landbrugs vejledning til at skrive medlemsbreve

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen