Nu lægger Jammerbugt Kommune målinger til grund i husdyrgodkendelse

Som den første kommune i Danmark regulerer Jammerbugt Kommune nu landbrugets gødningsforbrug ved hjælp af konkrete målinger. Hos Bæredygtigt Landbrug ser man frem til, at den praksis hurtigst muligt bredes ud i hele landet.

køer-i-stald

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Har landmændene styr på udledningen af næringsstoffer fra deres jorde, så skal de selvfølgelig reguleres på målinger frem for modelberegninger. Det mener man i Jammerbugt Kommune, der som den første kommune i Danmark har truffet en beslutning om at lægge målinger til grund i landmand Bjarne Søborgs miljøgodkendelse for husdyrbrug. Dermed gøres der op med årtiers praksis, hvor modelberegninger har været lagt til grund for det tilladte antal dyr på de danske gårde og på mængden af gødning, landbruget må benytte til afgrøderne på markerne. Det er en kæmpe sejr og et stort skridt i mod en ny regulering af dansk landbrug baseret på målinger.

Målinger af landbrugets udledning af kvælstof blev først betragtet som fantasi, så kom det på tegnebrættet, og nu er det virkelighed. Med beslutningen i Jammerbugt er det ikke bare virkelighed, men udgør samtidig en milepæl for dansk landbrug. Målinger på virksomheders udledninger er et helt normalt vilkår i industrien, der nu også skal tages i brug i landbruget.

Bjarne Søborg

I forhold til den konkrete sag har Bæredygtigt Landbrug været aktive med at assistere landmand Bjarne Søborg, der er medlem i Bæredygtigt Landbrug, med at skabe rammerne for en ansøgning, der i praksis demonstrerer, hvordan man får en miljøgodkendelse, der tager højde for den egentlige miljøtilstand og landmandens rammevilkår.

Målinger afslører virkeligheden

I Bjarne Søborgs sag angiver modelberegningerne en gennemsnitsudvaskning på bedriften på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til sammenligning viser målingerne en gennemsnitsudvaskning på 10,36 kilo N per hektar per år. Med andre ord giver modelberegningerne altså et helt misvisende billede og demonstrerer, hvor farligt og fejlagtigt det er at knytte retsvirkninger til tankespind. Havde kommunen lagt de fejlagtige modelberegningerne til grund, så ville Bjarne Søborg aldrig have fået sin godkendelse, fordi den antager, at der er en langt højere udledning fra Bjarne Søborgs marker, end der i virkeligheden er tilfældet. Det er galimatias at begrænse danske landbrug, uden der er nogen miljøgevinst overhovedet.

Derudover har vi i Bæredygtigt Landbrug været igennem en lang række juridiske mellemregninger, og vi kan efter vores juridiske analyse sætte to streger under, at målingerne er seneste videnskabelige viden, og så peger pilen på målinger og ikke modelberegninger.

Bæredygtigt Landbrug går forrest i kampen for at sikre en saglig, faglig og juridisk korrekt behandling af danske landmænd. Vi har igennem lang tid arbejdet på denne ansøgning for Bjarne Søborg, så vi er helt sikre på, at vi bruger de nøjagtige tal for udledningerne og på den måde får belyst, at Bjarne Søborgs udvidelse overholder de gældende beskyttelsesniveauer. Til de miljøtekniske beregninger og vurderinger har vi brugt Bjarne Søborgs miljøkonsulent fra Agrinord.

Det er en glædens dag, at Bæredygtigt Landbrug sammen med den viljestærke landmand kan demonstrere, at det ikke alene er muligt, men også i miljøets interesse at lægge målinger til grund, når man foretager ændring eller udvidelser af sin husdyrproduktion eller sine arealer.

Jammerbugt Kommune i førertrøjen

Da husdyrgodkendelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2007, overvejede man ikke målinger. Resultatet blev i stedet, at udledninger blev modelberegnet. Ikke fordi loven kræver det, men fordi modeller var det bedst videnskabelige grundlag på daværende tidspunkt.

Nikolaj Schulz

Sidenhen er bedre metoder, der beror på målinger, blevet udviklet, og de metoder kan og bør tages i brug med det samme. Myndigheden er forpligtet til at bruge rigtige og pålidelige oplysninger i forhold til den konkrete sag. Det forekommer åbenlyst, at konkrete målinger er mere pålidelige og rigtige frem for generaliserende modelberegninger, og jeg mener derfor, det bør være et krav, at målinger tages i brug så snart som muligt. Dele af habitatdirektivet er direkte implementeret i loven. EU-Domstolens praksis angiver, at seneste videnskabelige viden altid skal lægges til grund. Det forekommer utvivlsomt, at myndigheden, uanset hvad Miljøministeriet forsøger at vejlede om, skal lægge målingerne til grund i den konkrete sagsbehandling – i hvert fald i det omfang, at landmanden selv kan komme med målingerne eller lader sig forpligte dertil.

Jammerbugt Kommune vil gerne målinger, formentlig fordi kommunen om nogen indser, hvor stor betydning fejlagtige modelberegninger har for deres lokale erhvervsliv, der i høj grad er landbrug. Beslutningen er modig og hviler samtidig på et meget mere fagligt sandfærdigt og juridisk korrekt billede, som vi i Bæredygtigt Landbrug om nogen har bidraget til.

Jeg har forståelse for, at det kan virke grænseoverskridende at meddele godkendelse, når måleresultaterne lyser grønt, mens husdyrgodkendelse.dk lyser rødt, men der er altså ingen vej udenom at inddrage målinger i arbejdet. Der er langt større præcision i de faktiske oplysninger, når en landmand vil udvide sin produktion. Det er mere logisk, og det er mere rigtigt. Efter min bedste overbevisning er målingerne begyndelsen på at afvikle de mange detaljerede og tekniske godkendelsesvilkår og vurderinger, der i tidens løb er opstået, fordi man trods bedre vidende har fastholdt modelberegninger.

Gevinst for både forvaltning og erhvervsliv

Perspektiverne i målinger er mange – og de er gode. For det første vil målingerne give en voldsom reduktion i antallet og omfanget af beregninger og vurderinger, udgifter til myndigheder og konsulenter, og i sidste ende også ventetiden og omfanget af miljøgodkendelsen. Dette er i sandhed en effektivisering, der ikke kun gavner landmanden, men også væksten i Danmark og yderkantsområderne.

For erhvervet er perspektivet, at enhver landmand i Danmark vil kunne opsætte målere i vandløbet, så kvælstof fra drænvand måles. Hvis denne måling overholder det beskyttelsesniveau, som modelberegningen opstiller, så har landmanden efter min opfattelse et retskrav på at få sin miljøgodkendelse.

Det er i den forbindelse vigtigt, at alle landets kommuner vender blikket mod Jammerbugt og ikke står i vejen for denne naturlige videnskabelige udvikling. Den naturlige udvikling er, at landbruget skal reguleres som enhver anden industri, det vil sige på ”output” og ikke på ”input”. En industrivirksomhed skal jo heller ikke godkendes til ”kun” at måtte producere et bestemt antal varer. En industrivirksomhed godkendes til at måtte udlede en bestemt mængde eller koncentration af nogle givne stoffer. Dette er hele grundtanken bag husdyrgodkendelsesloven, og det er så først nu, at den er ved at blive realiseret.

Jeg opfordrer derfor alle byråd i Danmark til at tage samme standpunkt til husdyrgodkendelser, som Jammerbugt Kommune netop har gjort.

Fakta:

Jammerbugt Kommune har vedtaget beslutningen i et enigt Teknik- og Miljøudvalg. Ønsker andre landmænd i Jammerbugt Kommune at få lavet deres husdyrgodkendelse på baggrund af målinger, kan dette også lade sig gøre – de enkelte ansøgninger skal dog først behandles i Teknik- og Miljøudvalget.

I Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra april 2013 (side 42) fremgår det blandt andet, at: ”Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen derfor skulle baseres på beregnede normer.”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen