Økologiske landmænd har også brug for mere gødning

De restriktive danske gødningsregler er ikke blot en hæmsko for konventionelle landmænd. Økologerne kæmper også med for lidt gødning til deres afgrøder, som hungrer efter mere næring. Den manglende gødning koster dog ikke blot landmændene dyrt i udbytte og kvalitet – det efterlader også vores efterfølgere med en udpint jord.

klaus-aage

På gården Nordkær ved Gandrup i Nordjylland bor 52-årige Klaus Aage Bengtson. Han er fjerde generation på den røde slægtsgård, hvorfra der bliver drevet omkring 750 hektar økologisk planteavl.

En økologisk landmand som Klaus Aage Bengtson må i modsætning til konventionelle landmænd ikke sprøjte markerne for at bekæmpe ukrudtet. Derfor er han dybt afhængig af den mængde gødning, han må tilføre sine marker i forsøget på at holde ukrudtet nede. Både den gødning, han får fra det konventionelle landbrug og den, han får fra det økologiske. I dag må Klaus Aage Bengtson give sine marker 140 kilo ren kvælstof per hektar. Og det er langt fra nok.

”I økologien har vi en meget stor udfordring i at bekæmpe ukrudtet på markerne, og det har vi brug for gødning til. Den bedste form for ukrudtsbekæmpelse er, at planten lukker af for ukrudtet, og det kan den kun gøre, hvis den får nok gødning. Hvis afgrøden skal kæmpe med ukrudt gennem hele sin vækstsæson og aldrig kommer ovenpå, så bliver det ikke nogen god afgrøde, og vi får heller ikke et højt udbytte. Så gødningen er utrolig vigtig – også i det økologiske landbrug,” siger Klaus Aage Bengtson, der er medlem af foreningen Bæredygtigt Landbrug.

For at sikre den bedste ukrudtsbekæmpelse vurderer han, at han har brug for 50 kilo ren kvælstof mere per hektar jord. Med den mængde gødning vil han ikke blot få stærke og modstandsdygtige planter, der kan holde ukrudtet nede. Han vil også få en langt bedre kvalitet af afgrøderne, og han vil kunne løfte sit udbytte, der i dag kun svarer til to tredjedele af udbyttet hos den konventionelle landmand.

Jorden har brug for mere gødningKlaus Aage Bengtson2

De restriktive danske gødningsregler er lavet for at passe på miljøet. Men faktisk er gødning slet ikke så skidt for det miljø, vi så gerne – og med rette – vil skåne. En sund plante, der har fået den rette mængde gødning, kan lagre langt mere CO2 og er derfor mere miljøvenlig end en plante, der hungrer efter næring. 

Det skyldes, at der under det store tæppe af afgrøder og græs ligger et gigantisk depot af organisk materiale, der som en slags naturens kompostbunke giver næring til planter og afgrøder. Det er det såkaldte ’humus’, som foruden sit store indhold af næringsstoffer og kulstof besidder en helt enestående evne til at binde CO2 fra luften. 

Desværre er humuslaget i den danske muld ikke, hvad det har været. Mange års dyrkning med for lidt gødning har tæret på humuslaget og jordens evne til at binde CO2. Eller sagt på en anden måde: Når man reducerer humus, binder jorden ikke alene mindre CO2; jorden frigiver også mere CO2.

”Alt, hvad der er fagligt korrekt, det kan vi landmænd leve med – men når det bliver usagligt og forkert, så bliver vi nødt til at råbe op. Med de nuværende regler fjerner vi hvert eneste år kvælstof fra jorden uden at tilføre nyt, og det holder bare ikke i længden,” siger Klaus Aage Bengtson. 

Økologien er ikke hellig

Der har aldrig været tvivl om, at Klaus Aage Bengtson skulle være landmand. Som barn lå han i græsset sammen med vennerne og drømte om at få sit eget plantebrug. Som 16-årig lejede han sit første stykke jord. Siden da er tingene gået slag i slag. For fem år siden valgte han at omlægge sit konventionelle plantebrug til økologi. En beslutning, der ikke mindst hvilede på det gode økonomiske incitament, der er for at drive økologisk landbrug i Danmark den dag i dag. Og han har ikke fortrudt.

”For mig handler økologien langt mere om godt landmandsskab. Det er meget mere spændende. Nu handler det om, at vi får lavet et rigtig godt såbed, hvor afgrøden får fat i gødningen fra dag ét. Der er mange flere ting, der skal gå op i en højere enhed nu, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde på den måde,” siger Klaus Aage Bengtson.

Men økologien er ikke hellig. Det ved Klaus Aage Bengtson godt. Hans kvælstofudledning er steget kraftigt, efter han er blevet økolog. Det skyldes, at de bælgafgrøder, som økologerne sår for at få tilført mere kvælstof til jorden, også frigiver rigtig meget kvælstof.

”Jeg har det skidt med, at man siger, der er mindre udledning fra økologisk landbrug, end der er fra det konventionelle, for det er simpelthen ikke rigtigt. Det er lige modsat. Og jeg har beviserne, for jeg har opsat en målestation. Min kvælstofudledning har været helt nede på nul, men den steg kraftigt, efter vi havde sået hestebønner. Det siger noget om, at de bælgafgrøder, som laver en masse kvælstof, også frigiver kvælstoffet rigtig hurtigt. Og det kan vi ikke fange, og derfor kan man altså ikke påstå, at økologisk landbrug udleder mindre end det konventionelle,” siger han.

Derfor mener Klaus Aage Bengtson heller ikke, at Danmark skal stræbe efter at få et meget større økologisk areal.

”Jeg opfatter økologi som en niche. Jeg hører ikke til dem, der vil have 100 procent økologi i Danmark. Vi er en niche, der kan producere sprøjtefri afgrøder til de forbrugere, der vil have det, og så får vi en merpris for det. Jeg tror, det er bedst, at det bliver ved med at være sådan,” siger han.

Klaus Aage Bengtson er et af fire medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der fra den 19. juni og frem til og med den 26. juni er midtpunktet i en annoncekampagne på netmedier og i den trykte presse. Du kan læse mere og se videoer fra kampagnen på www.pålandet.dk.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen