Kendelse i gødningssagen – ingen opsættende virkning til Bæredygtigt Landbrug

Landmænd i hele Danmark har ventet spændt siden gødningssagen på at få en kendelse og vished om, hvorvidt de kan få lov til at gøde deres marker noget mere allerede i år.

pressemoede-bl-26-juni

Vestre Landsret afsagde i dag kendelse i gødningssagen, hvor Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten med påstand om, at de danske miljøregler der regulerer landbrugets brug af gødning, er fejlimplementeret.

Vestre Landsret afsagde i dag kendelse i gødningssagen, hvor Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten med påstand om, at de danske miljøregler der regulerer landbrugets brug af gødning, er fejlimplementeret.

Landsretten skulle isoleret tage indledningsvis stilling til, om de danske regler skulle sættes ud af kraft, mens sagen behandles færdig, altså at give såkaldt opsættende virkning.

Kendelsen lyder, at landsretten ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at meddele opsættende virkning.

Selvom kendelsen ikke går Bæredygtigt Landbrugs vej, så er det store arbejde langt fra spildt. Under de fire retsdage i Vestre Landsret fik man taget hul på en stor del af bevisførelsen til den kommende retssag om den danske implementering af nitratdirektivet. En sag som formanden for Bæredygtigt Landbrug er fortrøstningsfuld i forhold til.

”Efter min mening har vi alligevel vundet, for vi landmænd har nu endelig fået den viden, som vi skal bruge som kanonkugler mod modstanderne. Vi kan ikke puttes tilbage i uvidenhedens mørke. Nu kender vi fakta, og derfor er vi overbeviste om, at vi vinder sagen til slut”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen. 

Foran venter nu et stykke arbejde med at få fordøjet kendelsen og blive klar til selve retssagen, men Flemming Fuglede Jørgensen er allerede kampklar og er opsat på, at komme videre med sagen hurtigst muligt.

”For vores del er vi sådan set klar i morgen til at komme videre med resten af sagen. Ja, faktisk hellere i dag end i morgen, for det her er livsvigtigt for mange danske landbrugsfamilier. Så hvis Kammeradvokaten ellers vil lade være med at trække tiden i sagen, og så snart Landsretten har plads i kalenderen, så skal vi se at få en dom for, at danske gødningsregler er fejlimplementerede. Danske landmænd trænger til at blive befriet, og vi kæmper ufortrødent videre for at gøre det. Man kan så måske håbe, at en kommende ny regering blander sig i kampen, og gør en ende på de urimelige gødningsregler”, slutter formanden.

Her kan du læse om retsmøderne fra Vestre Landsret i Viborg:

Dag 1: Bjarne Nigaard: Det er egentlig ret banalt

Dag 2: Konsekvenserne af gødningsnormerne blev tydelige

Dag 3: “I dag er ren krig” og Proteintabet blev femdoblet

Dag 4: Ingen ligevægt i procedurer om ligevægtsprincippet

Scroll to Top