KD: Regler og love skal forenkles

Folketingsvalget står for døren og snart skal danskerne stemme om, hvem der skal lede Danmark. www.baeredygtigtlandbrug.dk har snakket med fødevare- og landbrugsordførerne fra alle partier og stillet dem fem spørgsmål om, hvad de vil arbejde for efter valget.

byg-til-hjemmesiden

I dag svarer KristenDemokraterne på spørgsmål om landbrugets fremtid.

Hvad er jeres holdning til randzonerne?

10 meter randzoner skal afskaffes. Istedet skal der være attraktive, frivillige miljøordninger på områder med sårbar natur.

Hvad vil I helt konkret gøre for at hjælpe landbruget ud af krisen?

Landbruget skal have bedre rammevilkår og lettes for afgifter og administrative byrder. I den aktuelle krise med Rusland ønsker KD, at landbruget skal kunne optage lån med statsgaranti. Det er urimeligt, at det er landbruget, der skal betale prisen for vores udenrigspolitik.

Hvordan vil I øge dansk landbrugs konkurrence evne over for andre EU lande?

Der skal arbejdes for er mere ensartet implementering af fælles EU-regler. Intet land skal kunne pleje egne særinteresser ved at tilsidesætte fælles aftaler.

Hvad er jeres vigtigste mærkesag i forhold til landbruget?

Forenkling af de mange love og regler landbruget er underlagt. Vi skal fortsat have høje standarder for miljø og dyrevelfærd, men vi må kunne opnå det samme på en mindre bureaukratisk måde.

Hvordan ser du fremtiden for dansk landbrug?

KD vil indføre en grænse på max. 750 dyreenheder pr. bedrift, for at bevare smidigheden og tilpasningsevnen i erhvervet, samt sikre bedrifter af en størrelse, unge landmænd har mulighed for at erhverve. Der skal også sikres gode vilkår for hobby- og deltidsbrug, så vi bevarer en mangfoldighed i landbrugserhvervet.

1 kommentar til “KD: Regler og love skal forenkles”

  1. Christian Frovin lorentzen

    Ikke alle har set en for os ukendt fjende. Nemlig denne!
    PAS PÅ: Ekstremt giftig gople hærger nær Danmark – Den suger sig fast https://newsbreak.dk/ekstremt-giftig-gople-haerger-naer-danmark/#.XawRpxwOlKw.twitter

    Allerede i 2008 blev det anerkendt i Landbrug og miljøministeriet at iltsvind for en stor del skyldes en snylter der er kommet til Dansk havmiljø via skibe vandballast tanke.

    I Sortehavet har den samme hærgen reduceret fiskeriet. i dagens Danmark kan det ses at den samme hærgen ved at Goblen ænder æg, yngel og plankton er igen æder ilt i havvand, især fjorde vil være i fare for at blive ramt.

    Hvad vi kan gøre for at balancere debatten om iltsvind. Det er ikke alene landbruget der skal gøres noget ved, vi bør også se om det er muligt at reducere denne nye GIFT GOPLE.

    – den er forholdsvis lille og uskyldig at se på, men mon ikke den i høj grad spiller både landbrug og politik et pus?

    21. juni 2019 07:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk
    En særligt slem gople hærger den svenske vestkyst.
    Mon ikke den så er at finde i Danmark?

    http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Hav-%20og%20fiskeribiologi/Hav-%20og%20fiskeribiologi.pdf

    Ovenstående er interessant læsing:

    – her er uddrag af den 120 siders rapport fra 2008!

    Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold – man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig,
    og klimaet spiller en overordnet rolle for struktur og funktion i økosystemerne i havet.

    Men hvordan vil ændringer i jordens klima påvirke fiskene i havet.

    Et bud på hvordan den globale opvarmning kan påvirke sammensætningen af fiskearter i danske farvande.

    Figuren tager udgangspunkt i de fiskearter, som blev fanget i det kommercielle fiskeri i 1990erne.

    Figuren viser kun nogle få arter for at gøre den tydelig, og
    den skal ses som et skøn i stedet for at tages helt bogstaveligt. Arterne er blevet adskilt mellem dem, som er kold- eller varm tilpasset.

    De kriterier som er brugt til at adskille arterne, er deres geografiske fordelinger, og hvad man ved om deres biologiske reaktion (f. eks. rekruttering) til temperatursvingninger.

    Her er forskel i fisk i havet i omkring Danmark ved

    A . Koldt klima

    1 Kuller (Melanogrammus aeglefinus).
    2 Sild (Clupea harengus).
    3 Torsk (Gadus morhua).
    4 Rødspætte (Pleuronectes platessa).

    B. Varmt klima

    1 Tobis (Ammodytes marinus).
    2 Kulmule (Merlucius merlucius).
    3 Tunge (Solea solea).
    4 Sardin (Sardina pilchardus).
    5 Tyklæbet multe (Chelon labrosus).
    6 Mulle (Mullus barbatus).
    7 Brisling (Sprattus sprattus).
    8 Sild (Clupea harengus).

    Ifølge den danske rapport fra Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer

    Delrapport vedr. klimaændringer, så kan der til trods for den nuværende begrænsede viden, forventes tre typer forandringer i løbet af den nærmeste fremtid:

    ¢ For det første vil overlevelse, vækst og reproduktion af de fiskearter som i øjeblikket findes i danske farvande forandres, da temperaturerne stiger og saltholdigheden falder.

    Disse forandringer vil være gunstige for nogle arter og skadelige for andre. Den relative mængde af disse arter, som i øjeblikket lever i danske farvande, vil derfor ændres

    ¢ For det andet vil sammensætningen af fiskebestandene forandre sig efterhånden. Vi kan forvente at se nye arter komme ind i danske farvande, og eksisterende arter vil blive sjældnere eller uddø lokalt.

    Disse forandringer vil skyldes:
    1 indvandring af eksotiske arter, sandsynligvis fra mere tempererede områder sydpå

    2 succes/fiasko for lokale arter til at tilpasse sig til de ændrede forhold

    3 etableringen af nyindvandret arter, som kan blive direkte konkurrenter ellerprædatorer af arter som lever i danske farvande i øjeblikket.

    Hvad der umiddelbart ikke er klart, er hvilke arter der vil indvandre eller forsvinde, og om den samlede artsdiversitet eller rigdom af fiskebestande vil forandres.

    Det er heller ikke klart, hvordan klimafoandringerne vil påvirke genetisk diversitet inden for en art

    ¢ For det tredje kan andelen af pelagiske og demersale arter inden for fiskesamfundet forandres.

    Højere temperaturer og lave saltholdigheder vil resultere i længere sæson for planktonproduktionen og kan derfor favorisere de arter som græsser direkte på plante- og dyreplankton.

    Sådanne arter kan være sild, brisling eller andre såkaldte zooplanktivorer

    Det er på nuværende tidspunkt uklart både hvordan klimaet vil se ud i Nordeuropa gennem de næste årtier, og hvordan marine økosystemer og fiskepopulationer vil reagere på klimaændringerne.

    Vi behøver mere viden om, hvordan klimaet sammen med andre miljøfaktorer (f. eks.eutrofiering) styrer det marine økosystems struktur/funktion og fiskeproduktion.

    Det vil være nødvendigt at forbedre og udvikle fiskerimodeller (f. eks. de modeller som bruges til bestandsvurdering og prognoser, gydebiomasse-rekrutteringsforhold og flerartsinteraktioner), så vi har en mulighed får at indrette fiskeriet på en måde, så vi kan fortsætte med at have et fiskerierhverv
    i Danmark.

    Det kræver så også, at fiskerisektoren tilpasser både fiskeriet, og forædlings- og markedsføringsmetoderne til arter, som ikke traditionelt har været almindelige i danske farvande tidligere.

    Hvis Danmark fx skal erstatte fiskeriet af torsk med andre arter, som fx tyklæbet multe, kræver det
    en omstilling i den danske fiskerflåde, men også en ændring af dansk madkultur.

    Måske dette forandres når den nye gifte Goble er kommet efter denne rapport er udgivet i 2008

    Med ønske om polisk debat omhandlende Dansk Landbrug og Dansk Havbrug samt hvad kan vi gøre ved invassive arter som Giftig Goble der i den grad overrasker med indflydelse på havmiljø og reducering af ilt i hav og fjorde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen