BL i høringssvar: Miljøministeriet sætter fagligheden og sagligheden ud af kraft

Bæredygtigt Landbrug skriver i sit høringssvar til vandområdeplanerne, at den økologiske tilstand set i forhold til miljøfremmede stoffer for 98,5 procent af vandløbene i vandmiljøplanerne er ukendt, imens tallet er 100 procent for kystvandene.

vandløb-mod-recipient

Foreningen gør også opmærksom på, at de færdige planer ikke har været seks måneder i høring, som loven foreskriver, og at det praktisk talt er gjort umuligt at få ændret helt åbenlyse fejl.

Samlet set er den økologiske tilstand i de danske kystvande set i forhold til miljøfremmede stoffer (MFS) ukendt for 122 ud af 122 kystvande, eller med andre ord er der i vandområdeplanerne slet ikke målt på den kemiske tilstand ved kysterne.  Og ser man på tilstanden i vandløbene, så er tendensen her den samme: Ud af 18.895 km vandløb er tilstanden ukendt for 18.693 km. Der er altså kendskab for cirka 292 km vandløb, svarende til 1,5 %. Sagt med andre ord er 98,5 % ukendt. Dette billede fortsætter igennem hele planlægningen i forbindelse med vandområdeplanerne, og det bekymrer Maiken Bak Jensen, jurist i Bæredygtigt Landbrug.

Maiken Bak Jensen

”Man kan ikke vurdere, hvilken indsats, der skal til for at opfylde målet, når ingen ved, hvad der reelt foregår ude i vandmiljøet. Problemet ligger i, at der kan foretages nok så mange indsatser i form af åbning af rørlagte vandløb, hævning af vandløbsbund eller inddragelse af landbrugsjord til vådområder uden nogen form for effekt, hvis det faktisk er de prioriterede stoffer eller miljøfremmede stoffer, der er den virkelige synder, ” lyder kritikken blandt andet fra Maiken Bak Jensen.

Ifølge Bæredygtigt Landbrugs jurist, der den senere tid har været begravet i arbejdet med vandområdeplanerne, har der været fejl i kortmaterialet (MiljøGIS) af to omgange, og flere rapporter, der skulle danne baggrund for høringsmaterialet, er først offentliggjort langt inde i høringsperioden. Det har betydet, at lodsejere og andre interessenter ikke har haft et fuldstændigt billede af planernes egentlige omfang før allersidst i processen. Det mener Maiken Bak Jensen er på kant med de forvaltningsmæssige principper.

”Det er stærkt kritisabelt, at en så ufuldstændig og mangelfuld høring bliver gennemført. Vandområdeplanerne er yderst indgribende og det er derfor forvaltningsmæssigt uansvarligt, at sende vandområdeplanerne i høring på et så ufuldstændigt grundlag. Der er reelt ikke tilnærmelsesvist gennemført en høring på seks måneder, ” lyder kritikken fra juristen, og hun håber nu på, at en ny regering vil tage vandområdeplanerne op til revision.

Fortsat fokus på kvælstof
Jørgen Evald Jensen (torso)

I Vandområdeplanerne indgår modelberegnede udvaskninger, der delvist bygger på udvaskningsmodellen Nles-4. Men ifølge Jørgen Evald Jensen, fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, viser denne metode ikke sandheden om nitratudvaskningen til vandmiljøet.

”Modellen bygger på en generel antagelse om, at 33 % af den tilførte mængde N i handelsgødning udvaskes fra rodzonen. Denne antagelse er ikke korrekt, idet den stammer fra meget gamle undersøgelser, hvor der blev tildelt meget høje kvælstofniveauer. For det meget underoptimale gødningsniveau, der hersker i dag, er denne faktor markant mindre. Derfor regner udvaskningsmodellerne forkert, ” siger Jørgen Evald Jensen, og den kritik bakkes op af Maiken Bak Jensen.

”Det er vores påstand, at Danmark allerede har opfyldt målet – og mere til. Det er flere steder blevet påvist, at modelberegningerne ikke lever op til den faktiske virkelighed. Målinger af drænvand fra landbrugets arealer viser, at den faktiske udledning af nitrat er meget mindre, end den af styrelsen beregnede udledning. Hvis det samme gør sig gældende over hele landet, behøver styrelsen ikke bruge ressourcer på at træffe beslutning om yderligere indsatser, da målet i så fald allerede er nået. ”

Ifølge Maiken Bak Jensen er der med forslaget til vandområdeplanerne ikke dokumenteret et behov for den kvælstof- og pesticidindsats, der lægges op til. Derfor er det juristens vurdering, at indgrebene er usaglige, og idet indgrebene samtidig er ganske betragtelige, at de også i strid med proportionalitetsprincippet.

Kort fortalt skriver Bæredygtigt Landbrug i sit høringssvar, at der mangler målinger, at der er en voldsom fokus på reduktion af kvælstof, selvom der ikke bliver påvist et aktuelt problem med næringsstoffet. Men værst af alt, så mener Maiken Bak Jensen at de åbenlyse fejl synes at blive forsøgt pakket væk i retligt bindende regler i form af bekendtgørelser uden klagemulighed for lodsejeren.

”Ministeriet forsøger at lave et kunststykke, hvor det gøres endnu mere uigennemskueligt, end det er i forvejen. Det er endnu sværere nu at identificere, hvornår der er tale om en plan, hvornår der er tale om en indsats eller hvornår der er foretaget en forvaltningsretlig afgørelse. Alt imens kunststykket skabes, så sættes fagligheden og sagligheden ud af kraft, fordi der snart ikke er noget sted tilbage, hvor offentligheden og lodsejerne kan komme til orde og ændre på de åbenlyst forkerte planer, ” siger Maiken Bak Jensen.

Ifølge Juristen, vil den bedste indsatsplan Miljøministeriet kunne lave nu og her være, at få vished for, hvordan tilstanden egentlig er i vandmiljøet i vandløb og kystvande.

”Før det kan konstateres, om der er behov for virkemidler i form af for eksempel minivådområder eller kvælstofreduktioner på de danske marker, er der et indledende behov for stikke nitratmåleren i vandet. Helt overordnet er det uacceptabelt, at der ikke indføres systematiske målinger, så vi kan frikende de danske landmænd. ”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen