Danske planter udsultes – det er simpelt planteplageri

Valgkampen er inde i en meget tæt slutspurt, og debatten om danske fødevarer - og produktionsvilkårene for dem - har fyldt en del.

bjarne-i-marken

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Fra flere partier, og paradoksalt nok de af dem, der ellers påstår sig tolerante og afskyr stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper, påstås det i valgkampen, at dansk landbrug er notoriske miljøsvin. Landbrug er lig med forurening lød det senest i partilederrunden på tv tirsdag aften. 

Hvis man skal tro mange af de ting der skrives og siges, er danske landbrugsfamilier kun ude på at destruere naturen, slå på deres dyr og tjene alle de penge de kan komme i nærheden af.

Det er en ærlig talt noget fornærmende beskrivelse af mennesker, der arbejder hårdt hver dag og lever af netop naturen. Folk på landet får faktisk også børn, som de vil sikre en god fremtid og gøre det bedste for.

Tilsyneladende baseres de grove påstande bl.a. på den forskning, som Miljøministeriet har bestilt på Aarhus Universitet.

Problemet er bare, at denne forskning langt fra er rigtig på alle parametre.

Ved Bæredygtigt Landbrugs retssag mod staten, som for nylig foregik i Vestre Landsret, erkendte forskere fra universitetet nemlig, at den beregningsmetode man bruger til at finde ud af hvor meget kvælstof der udvaskes fra landmandens jord, ikke passer.

Metoden er over 40 år gammel, og den er udarbejdet dengang man i Danmark havde jord, der var tilført langt mere gødning, end det har været de sidste 25 år.

Den fatale metode bruger man stadig til at regulere landbruget, med gødningsnormer og vandplaner, der truer med at lukke store dele af landbruget.

Der er meget stor og afgørende forskel på hvor meget kvælstof der udvaskes på en undergødet jord og på en fuldgødet jord. Tag til sammenligning en svamp. Hvis den i forvejen er fyldt med vand, og man hælder mere vand på den, vil forholdsmæssigt meget vand selvfølgelig løbe væk. Men er svampen tør, vil den suge alt det vand den kan, indtil den er mættet.

Det samme gælder for jord og planter, der tilføres næring i form af gødning. Så længe der er ’plads’ til at optage mere, gør de det.

Brug målinger og udfas modelberegninger
Derfor udvaskes der ikke de 33 % kvælstof fra den udpinte jord, som man ellers regner med i Danmark.

Det ved vi også fra konkrete forsøg med faktiske målinger. Aarhus Universitet har over tre år hver eneste time hver eneste dag målt på udledning fra markareler i Nordjylland.

Modellerne siger, at der skulle udvaskes 63 kg nitrat pr. hektar på et år. Målingerne viser, at der reelt kun udvaskes ca. 11 kg. nitrat pr. hektar om året.

Danske politikere har ud fra modellerne de sidste 30 år skåret i den ration af næring, som landbruget må tilføre planterne. Faktisk så meget, at der i dag gives omkring 30 % for lidt gødning i forhold til det behov planterne egentlig har. Danske planter udsultes. Det er simpelt planteplageri.

Det kan man bl.a. se på det indhold af protein, der er i afgrøderne. Siden midten af 1990’erne er proteinindholdet faldet markant i danske planter, men ikke i nabolandenes.

Hvor hvede i Nordtyskland og Sverige stadig har et proteinindhold på ca. elleve procent, som det også tidligere har været her hjemme, så er det i Danmark nede på ca. 8,5 procent. Det betyder igen, at hveden ikke kan bruges til mel, for man kan ikke bage med for lidt protein. Se selv efter næste gang du køber en pose mel. Der står næppe at melet er fra Danmark, for vi importerer over 70 % af melet udefra.

Man kan heller ikke bruge hveden til dyrefoder, uden at skulle tilføre mere protein. Det sker ved at man sejler soya fra Sydamerika og tilsætter dette i dyre domme. Både miljøbelastende og økonomisk belastende.

Landets største grovvarehandel, DLG, holder naturligvis øje med kvaliteten af varerne. Og på basis af de målinger de løbende har foretaget, ved vi, at proteinindholdet er faldet så meget. Det har selv danske forskere også måttet erkende.

DLG oplyser også, at når man fra Asien vil købe europæisk korn, så frabeder man sig specifikt dansk korn, fordi kvaliteten er for ringe. Man skriver simpelthen på ordresedlen; ”Danish Excluded”.

Årsagen til de strenge danske regler er altså et misforstået miljøhensyn. Politikerne har ud fra de forskellige modeller været bange for udvaskning af nitrat. Men virkelighedens målinger viser, at dansk landbrug ikke skaber nitratproblemer.

Drikkevandet er ikke truet
Den årlige overvågning af det danske grundvand bekræfter det samme. Nitrat udgør ikke et reelt problem for drikkevandet eller grundvandet. Kun 0,9 % af alle danske drikkevandsboringer indeholder nitrat over grænseværdien.

Af miljøministerens svar til Folketingets Miljøudvalg af 22. april 2015 hedder det om grundvandsovervågningen:

”… Det bemærkes, at overvågningen i dag primært er rettet mod relativt ungt grundvand, hvor påvirkningen fra menneskelig aktivitet mest relevant følges … Da grundvandsforekomsterne er forskellige både i forhold til arealmæssig udbredelse, volumen og relativt vandindhold, kan man ikke ud fra andelen af målepunkter med fund af nitrat drage konklusioner om, hvor stor en andel af det samlede danske grundvand, der er nitratholdigt …

Eller oversat til dansk: Vi måler i Danmark kun grundvandet få og udvalgte steder, og vi kender ikke tilstanden i resten, som vi ikke måler. Grundvandsovervågningen siger derfor ikke en dyt om den virkelige nitrattilstand i grundvandet og dermed i drikkevandet

Tilsvarende er fundene af pesticider i drikkevandet på retur, og det er stort set kun nu udfasede stoffer der findes, altså ’fortidens synder’.

Det har dog ikke forhindret, at SF i et valgkampsudspil påstår, at der “… alene i 2012 lukkede 22 vandboringer på grund af sprøjtegifte, der hovedsageligt stammer fra landbruget…”

Naturstyrelsen og GEUS opgjorde i 2013 hvor mange af de ca. 2.500 almene drikkevandsboringer i Danmark der til og med 2012 er lukket. Dem er der 110 af, men kun de 22 er lukket på grund af pesticider. Dette tal dækker altså over alle år frem til og med 2012. Ikke kun et enkelt år. Af de 22 var de 16 lukket som følge af stoffer der ikke længere er tilladt, primært BAM. De sidste seks kan man ikke redegøre for.

BAM er et nedbrydningsprodukt fra et totalukrudtsmiddel, der tidligere blev lovligt benyttet af mange forskellige brugere, bl.a. DSB, på fortove, gårdspladser, ved vandværksboringer, langs jernbanespor, og andre steder, der skulle holdes fri for ukrudt. Dermed har stoffet ikke været brugt i forbindelse med afgrøder.

Landbruget som prügelknabe
Det er som om, at landbruget med vold og magt skal gøres til prügelknabe, når der skal findes en synder i den danske miljødebat. Selv når der ikke er faktisk belæg for det.

Alt imens forringes kvaliteten af danske fødevarer, konkurrenceevnen for dansk landbrug forringes, ligesom landbrugets bidrag til vækst og velfærd udhules. Vi straffer altså kun os selv, uden at hjælpe miljøet.

Copenhagen Business School har beregnet, at danske landmænd i forhold til tyske og svenske kolleger taber ca. 2.000 kroner for hver eneste hektar der dyrkes. I Danmark dyrker vi over 2,6 mio. hektar.

Hvis landbruget fik lov, så ville man med den øgede indtjening kunne ansætte flere mennesker i erhvervet, afbetale det meste af sin gæld, og støtte udvikling i landområderne. Landbruget har potentialet til at skabe vækst og velfærd.

Men det kræver at politikerne tør stole på virkeligheden, som man kender den i Tyskland og Sverige, og som målingerne også viser i Danmark.

Landbruget tør godt se virkeligheden i øjnene. Men det virker som om, at visse politiske partier og visse politikere hellere vil blive i deres miljøtårn, og fortsat give landbrugsfamilierne verbale tæsk, fordi de tror det er mest politisk givtigt.

Opfør jer dog ordentligt, og forhold jer nuanceret til virkeligheden i stedet.

Sæt kryds ved landbruget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen