Bæredygtigt Landbrug ser frem til samarbejdet med Eva Kjer Hansen

Når Eva Kjer Hansen har fået sig sat i ministerstolen senere i dag, så håber jeg, at hun med det samme tager fat på at få udmøntet nogle af de ting, vi har hørt fra blå blok op til og under valgkampen.

eva-kjer-hansen

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Helt essentielt er det for dansk landbrug, at der meget hurtigt bliver løsnet på de restriktioner, der i dag betyder en økonomisk byrde og konkurrenceforringelser for et erhverv, der i forvejen er ramt af bl.a. situationen i Rusland.

Randzonerne skal fjernes, og de danske gødningsregler skal normaliseres hurtigst muligt. 

Vi ser frem til samarbejdet med den nye minister, og vi vil gøre vores til, at fagligheden igen kommer i højsædet når det gælder regulering af dansk landbrug. Bl.a. derfor vil vi meget gerne tage en dialog med Eva Kjer Hansen om, at vi også i Danmark skal følge nitratdirektivets anvisninger om at der skal tildeles gødning efter ligevægtsprincippet.

Så selv om det lyder en smule uelskværdigt, så siger vi tillykke til ministeren; og lad os så komme i gang med arbejdet med det samme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen