Traktoren uden motor

Randzonernes storhed og fald – Den første mørkelygtehistorie. Bæredygtigt Landbrug og dens advokat fik naturligvis ret.

asger-møller-madsen-8-april-2013-randzoner-2-1000

Af Bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug

Tilbage i slutningen af 2012 underkendte Natur- og Miljøklagenævnet vandplanerne. Dermed faldt den EU-kompensationsordning som var stillet op for danske landmænd til gengæld for udlægning af randzoner, til jorden. Det skyldtes, at kompensationsordningen, jævnfør EU’s landdistriktsregler er knyttet op på gyldige vandplaner, og dem var der jo ikke længere nogen af.

Spørgsmålet, som samme dag mødte foreningens direktion og advokat var, om det betød, at kravet til landmændene om at udlægge randzoner gik samme vej – i skraldespanden?

Ministeren forsikrede flere gange, at der var styr på kompensationsordningen – hendes udtryk var, at landmændene ikke skulle være urolige, for der skulle nok blive sørget for dem. Hun ignorerede dermed det rimelige og fornuftige forretningsmæssige og juridiske synspunkt, som vi landmænd har i vort DNA, at vi naturligvis ikke ønsker at tage vor jord ud af produktion. En bager smider da heller ikke sin ovn ud eller nøjes med at bruge den i den ene side. Foreningens advokat Hans Sønderby Christensen forsikrede flere gange, at når kompensationsordningen ikke længere eksisterede kunne kravet om randzoner ikke håndhæves.

I pressen forlød det, at Kammeradvokaten havde sagt god for, at loven var gyldig, selvom kompensationsordningen ikke længere eksisterede. Foreningens advokat opfordrede til at lægge Mørkelygten væk, idet han fastslog, at ganske vist var det ikke forkert, at loven som sådan formelt stadig var gyldig. MEN selvom der er en gyldig lov, skal dens forudsætninger være opfyldt for, at den kan håndhæves.

Om en lov er gyldig er et andet spørgsmål, end om loven kan håndhæves, så når man bare refererer Kammeradvokaten for at sige, at loven er gyldig, svarer det til at tænde Mørkelygten, da enhver ved, at loven er gyldig, og det relevante derfor alene er, om den kan håndhæves. Han sammenlignede på et møde med Agerskovgruppen i januar 2013 kravet om randzonerne med “en traktor uden motor”. Et udtryk, som tidligere direktør Vagn Lundsteen udviklede til et slogan og skrev om på denne plads mange gange.

I begyndelsen af 2013 bragte ministeriet triumferende frem i medierne, at det havde søgt EU om en slags dispensation fra vandplanerne, og ministeriet oplyste flere gange offentligheden, at Kommissionen havde bekræftet, at alt var i den skønneste orden. Landmændene kunne få kompensation, selvom vandplanerne var faldet til jorden. Det blev mødt med glæde hos Landbrug & Fødevarer, men med skepsis hos Bæredygtigt Landbrug. Mørkelygten var stadig tændt.

Landbrug & Fødevarers advokat Håkon Djurhuus støttede Kammeradvokatens synspunkt hele vejen, og fastholdt, at randzoneloven stod ved magt helt uanset, at kompensationsordningen var væk. Han lod endda hænge i luften i Landbrugsavisen, at hvis man rådgiver landmænd til at bryde loven, vil man kunne blive straffet for det. Underforstået, at Bæredygtigt Landbrugs advokat skulle se at passe på, at han ikke kom galt afsted for alvor.

Fronterne var virkelig trukket op.
Foreningens daværende direktør, Vagn Lundsteen, skaffede papirerne fra EU-Kommissionen, og viderebragte dem straks til foreningens advokat, Hans Sønderby Christensen, som analyserede de engelske tekster og konstaterede, at ministeriets udlægning var forkert.

Bæredygtigt Landbrug var vedholdende, og foreningens advokat blev bakket op af professor Peter Pagh fra Københavns Universitet.

Foreningens advokat blev givet i opdrag at udtage stævning mod randzoneloven, men der gik ikke længe, førend de første straffesager kom rullende, og Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse besluttede at bruge begge skud i bøssen. Nu skulle slaget både stå som en civil sag og som en straffesag. Derfor valgte Bæredygtigt landbrug, at der skulle endnu en advokat til bordet. Dette blev Uffe Baller, – som så kørte straffesagen.

Povl og Christian Blak Bojer var de mænd, som lagde mark og krop til i næsten bogstaveligste forstand, og den 11. maj i år fastslog retten i Holstebro, hvad Bæredygtigt Landbrug har sagt hele vejen: At loven ikke kunne håndhæves, fordi motoren var taget ud af traktoren. Loven forudsatte en kompensationsordning, som var faldet væk.

Der var hverken styr på EU kompensationsordningen eller på EU kompensationskortene. Derfor kunne man ikke håndhæve randzonekravet.

Dagen efter, at Retten i Holsterbro havde frikendt Poul og Christian Blak Bojer valgte Lars Hvidtfeld – på vegne af L&F at gå i medierne og ønske Poul og Christian tillykke. Dette gjorde han helt uden at nævne Bæredygtigt Landbrug og forklarede samtidig at randzoneloven selvfølgelig stadig skulle håndhæves.

Fredag den 22. maj kom så udmeldingen fra Statsadvokaten, at mørkelygten endelig er løftet fra randzonerne. Nu er Povl og Christian Blak Bojer endegyldigt frie mænd. Det samme er alle danske landmænd, – man kan ikke straffes for ikke at følge en ulovlig lov.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen